Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KOMMENTAR

Borgerligt flertal er et fatamorgana

Politiske kommentatorer var hurtige til at afsige dødsdom over »det borgerlige flertal«, da Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis formænd, Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl, bekræftede deres taktisk-bestemte politiske forlovelse. Ikke »gift ved første blik«, men måske med samme (ringe) udsigter til et længerevarende forhold, hvis det en dag for alvor skulle forpligte partnerne til at enes om alt fra finanslovs-detaljer over næste medieforlig til EU-politik...

Men »det borgerlige flertal« har jo aldrig eksisteret, hvis der med borgerligt flertal tænkes på VK-alliancen med støtte fra partier, som på langt de fleste områder var borgerligt-liberale, f.eks. Centrum-Demokraterne og Kristendemokraterne. »Det (såkaldt) borgerlige flertal« har til alle tider været et fatamorgana på radikale præmisser og/eller Fremskridtspartiets/ Dansk Folkepartis nåde.

Hermed har det imidlertid ikke været umuligt at føre borgerlig politik! Snarere tværtimod! Ikke mindst Poul Schlüter bekræftede, at politik er det muliges kunst, fordi han fra først til sidst var hele Danmarks statsminister og havde ministre som Palle Simonsen og Knud Enggaard, som var problemløsere i folkestyrets tjeneste. Ikke ideologiske fyrtårne - for hvad nytter det at grave grøfter, når det parlamentarisk er nødvendigt at bygge broer for at nå resultater til fordel for land og folk? Men de var ministre med gode borgerlige dyder, som måske ikke mindst er at skabe den politiske og økonomiske stabilitet, som er forudsætningen for, at både erhvervslivet og familierne kan disponere langsigtet, hvad der for alvor er vækstfremmende – og ikke bare for de velstillede.

Dansk politik anno 2017 savner politiker-typer som Simonsen og Enggaard. Lars Løkke Rasmussen vil helt sikkert gerne gøre Schlüter kunsten efter - og har i øvrigt aldrig lagt skjul på sin fascination af den konservative forgænger - men hvor er de ministre i øvrigt, som til enhver tid fortroligt og fordomsfrit kan drøfte politiske løsninger hen over midten med socialdemokratiske og radikale ordførere? Hvor er politikerne med »de lange briller« og modet til at afvise spindoktorernes anbefalinger af udspil, der bare kan bringe ministeren på avisernes forsider og i TV2-News?

Ingen nævnt, ingen glemt, men der er tre-fire ministre, som de seneste måneder har markeret, at det nu handler om konkrete politiske forandringer til det bedre og ikke bare at bringe sig selv i centrum med udspil, der ingen forandringer skaber, fordi de aldrig bliver til politisk virkelighed.

Politikere som Simonsen og Enggaard blev ofte bebrejdet, at de var for kompromissøgende, men de fik folkestyret til at fungere og skabte resultater til fordel for de fleste. De viste, ligesom Schlüter, vejen frem for »Det borgerlige Danmark«, når der ikke er borgerligt flertal. Men det kræver også, at man opfatter et kompromis som smukt - og ikke bare som det næstbedste!

John Wagner er uddannet journalist, tidl. generalsekretær (kons.), nu adm. direktør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.