Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Borgerlige skal ikke agere som Putins nyttige idioter

»Vi ser løgne, propaganda og fake news bifaldet og blåstemplet på sociale medier af ellers sædvanligvis oplyste mennesker.«

Naser Khader.
Naser Khader.

Mit temperament kommer alvorligt på prøve, når borgerlige politikere og meningsdannere underminerer NATO og latterliggør Danmark med tåbelige og absurde påstande, som synes at være opfundet i lyset af den svage politiske ledelse i den frie verden.

Jeg har ikke selv fundet på mit anslag til denne kommentar. Min indledning er et lettere omskrevet citat fra en tale, der tilsyneladende aldrig blev holdt af daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) i 1983:

»Mit temperament har ofte været alvorligt på prøve, når jeg har skullet rejse til NATO-møder og latterliggøre Danmark med tåbelige og absurde sikkerhedspolitiske resolutioner, som Socialdemokratiet, de Radikale og SF har fået vedtaget alene med det formål at genere regeringen, sagde Uffe Ellemann-Jensen ifølge Jyllands-Posten under en tale på Sabro Kro 21. november 1983.

Ellemann-Jensen erklærede sig fejlciteret under den ståhej, som mødet på Sabro Kro udløste, Jyllands-Posten fastholder citatet, men ingen kan dokumentere med sikkerhed, at han faktisk udtalte de bevingede ord. Jeg håber, at han gjorde det. Jeg står i hvert fald ved mine indledende ord, for de er desværre relevante i dag – i en lidt anden sammenhæng.

Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia skriver i Berlingske 6. januar, at der bl.a. på de sociale medier i den seneste tid har udviklet sig en kritik af NATO på baggrund af en dyb skepsis over for de vestlige verdens ledere og deres uformåenhed.

Jeg kan sagtens genkende denne skepsis, men den bør ikke gå ud over NATO.

Mchangamas slet skjulte advarsel er, at vi underminerer de værdier, som vi prøver at beskytte, hvis vi ikke stopper kritikken af NATO og i både ord og handlinger bakker op om alliancen. Både i skrift og på tale – og ikke mindst på de sociale medier.

Da Socialdemokratiet vaklede

NATO har historisk været en garant for den fred, der har gjort os i stand til at styrke de rettigheder, værdier og traditioner, som alle borgerlige kæmper for, og sikret frihandel inden for EU og med vores transatlantiske allierede. Det har skabt en stærk økonomi og grundlaget for netop at forsvare vores rettigheder, værdier og traditioner.

NATO var hjerteblod både for de borgerlige partier og for Socialdemokratiet fra begyndelsen af vores medlemskab i 1949. I slutningen af 1970erne, da en yngre generation kom til magten i Socialdemokratiet, forsvandt opbakningen i en årrække, og et folketingsflertal gik så langt som til at tvinge regeringen til at indskrive kritiske danske fodnoter i NATOs beslutninger i perioden 1982-1988.

I sine erindringer skriver den socialdemokratiske tidligere finansminister Knud Heinesen, at han ofte oplevede noget, der mindede om vildskab i den socialdemokratiske gruppe. Blandt de vilde dyr omtaler han Lasse Budtz, Ritt Bjerregaard, Jytte Hilden, Helle Degn og Ole Løvig Simonsen. Da Svend Auken i 1984 tog initiativ til at dæmpe konflikten om NATO, blev han ifølge Heinesen verbalt angrebet af selveste Anker Jørgensen og tidligere udenrigsminister Kjeld Olesen. Der var sågar en fløj i Socialdemokratiet, anført af den senere transportminister Sonja Mikkelsen, der ville have Danmark helt ud af Nato.

Jeg kan godt lide, at hårdt arbejde bliver belønnet, og at alle følger de vedtagne regler, fordi de netop afspejler værdier og holdninger, der er opbygget gennem mange, mange år. Derfor er jeg 100 procent tilhænger af NATO.

USA støttede frem til og med præsident George W. Bush en regelbaseret verdensorden. USAs allierede kunne regne med amerikansk støtte, uanset hvilken præsident der sad i Det Hvide Hus. USA forventede egentlig kun loyalitet til gengæld, men Socialdemokratiet vaklede, da der var allermest brug for Danmark i slutningen af Den Kolde Krig, og USA satte hårdt mod hårdt for at bekæmpe Sovjetunionen og Warszawa-pagten.

Socialdemokratiet er aldrig rigtigt kommet sig over den pinlige fodnote-periode på trods af den massive opbakning til præsident Bill Clinton og NATO i 1990erne med forsvarsminister Hans Hækkerup (S) i spidsen. Fodnoterne til Natos beslutninger, som de Konservative og Venstre prøvede at forhindre, men som et folketingsflertal påtvang den borgerlige regering, gjorde så meget skade, at de overskygger partiets ellers stolte og ægte støtte til NATO. Der vil altid være en skygge af skam, når man gør Socialdemokratiets rolle under Den Kolde Krig op.

Brug for støtte

Når den frie verdens ledere vakler, og vi udviser eftergivenhed over for trusler mod vores verdensorden og frie, demokratiske samfund, søger opportunister og tilsyneladende historieløse meningsdannere andre steder hen.

Så ser vi pludselig en søgen mod den russiske krigsforbryder Vladimir Putin som et nyt, stærkt, nationalistisk og handlekraftigt pejlemærke i en tid, da tilliden til de vestlige ledere eroderer. Vi ser fremtrædende politikere og meningsdanneres diktatorfascination. De tager parti for den syriske diktator Assad og hans alliance med Rusland og det iranske præsestyre og terrororganisationen Hizbollah. Og vi ser løgne, propaganda og fake news bifaldet og blåstemplet på sociale medier af ellers sædvanligvis oplyste mennesker.

Hvis Mchangama har ret, vil jeg opfordre til, at borgerlige meningsdannere og politikere retter deres harme mod dem, som de er utilfredse med, i stedet for at agere som Putins nyttige idioter og underminere støtten til NATO.

Indtil videre synes det sandsynligt, at USAs kommende præsident, Donald Trump, vil fortsætte snarere end afværge afviklingen af efterkrigstidens verdensorden, sådan som vi har været vidner til det under præsident Barack Obamas otte år i Det Hvide Hus. Hvis NATO skal overleve den nye verdensorden, er der brug for utvetydig støtte til forsvarsalliancen fra et bredt flertal i Folketinget – inklusive Socialdemokratiet.

Jeg mener, at vi i Danmark på sigt skal øge vores bidrag til alliancen til to procent af bruttonationalproduktet, hvilket er NATOs anbefaling til alle medlemmer. Nationens sikkerhed er en kerneopgave, og denne opgave bliver ikke løftet tilstrækkeligt, før vi betaler, hvad vi skal. NATO er garant for vores sikkerhed, men medlemskab forpligter.

Den ulmende skepsis over for Nato og det transatlantiske samarbejde, som Jacob Mchangama skrev om 6. januar, er endnu lidt diffus, men den er der. Og den bør stoppe med det samme. Ellers ender vi som Socialdemokratiet i 1980erne – i evig skam.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.