Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugens debat

Bjarne Corydon kunne blive borgmester eller præsident i USA

Byline billede - Bent Winther
Byline billede - Bent Winther

Som finansminister havde man ikke indtrykket af, at Bjarne Corydon ligefrem elskede journalister. Vi var et nødvendigt onde og ikke udsat for nogen overdreven respekt i det finansministerielle univers.

Men nu er det anderledes. Corydon glæder sig til at sætte sig i stolen som øverste chef for dagbladet Børsens journalister. Og sådan er der så meget, man kan sige om fænomenet Bjarne Corydon.

Engang tilhørte han den socialdemokratiske venstrefløj. Så blev han finansminister på afbud, tog livtag med DONG og satte de ansatte i SAS på plads. Han reducerede selskabsskatten og blev omfavnet af det borgerlige Danmark i lige så høj grad, som han var forhadt af de gamle socialdemokrater. Ligesom sin daværende chef Helle Thorning-Schmidt forlod han Christiansborg lige så hurtigt, som han kom, og skiftede til en toppost i McKinsey – hovedsædet for al verdens kapitalistiske ondskab. I hvert fald ifølge de gamle venner.

Ugens mest markante jobskift er måske nok overraskende, men ikke unaturligt. Og her kommer pointen: Bjarne Corydon er nok fleksibel i den ekstreme ende, men han er fremtidens mand.

Nogle opfatter ham som en overløber, en forræder, en politisk kamæleon, der skifter farve efter, hvem han er i stue med. Og satireprogrammer har fremstillet ham som den fæle Don Corydon, der i virkeligheden er sat til at infiltrere Socialdemokratiet og ødelægge det gamle arbejderparti indefra med sin blå gift.

Men sådan er det kun for dem, der lever i den gamle verden. For dem som stadig tror, at partier og ideologier betyder noget. Bjarne Corydon er prototypen på den nye politiske leder, hverken rød, blå, gul, grøn eller magenta. Han vil ikke placeres i nogen kasse eller sættes bås. Han er den, han er, som han har sagt i flere interviews:

»Hvis der er noget, jeg er imod, er det lejrtænkning.«

Corydinismen er troen på, at alle andre ismer er døde, og at der kun er nødvendighedens lov, tallenes tale og regnearkenes magt tilbage.

Farveløse bykonger

Corydon kunne snildt blive borgmester i en middelstor dansk provinsby eller præsident i USA. Da Socialdemokraterne pludselig stod og manglede en borgmester i København efter Ritt Bjerregaard, var det Bjarne Corydon, der tog fat i Frank Jensen. Inkarneret jyde og AaB-fan, javist, slået eftertrykkeligt af en politisk nybegynder, javist. Men hvorfor ikke? Og det virkede.

Hvis man vil være borgmester i en dansk kommune, skal man være pragmatisk, klar til at springe i kassen med hvem som helst. Se bare på Slagelse, Allerød, Bogense, Middelfart og Assens og alle de andre steder, hvor de efter tirsdagens valg har fundet sammen på kryds og tværs. Konservative med socialdemokrater, Venstrefolk med SF’ere, DF’ere med radikale. Hokus pokus filihankat, et stykke højtbelagt smørrebrød og en håndbajer, og så er geden barberet og magten fordelt. For det er den – magten – der betyder noget.

Det der med røde, blå, gule og grønne er bare noget, vi leger hvert fjerde år. I hovedstaden stemmer de konservativt på Frederiksberg på den ene siden af vejen og på Enhedslisten i København på den anden.

Når Danmarks stærke bykonger, der bliver flere og flere af, i denne uge er blevet spurgt, hvad der har skabt deres succes, så har de alle som én svaret, at det er deres evner til at samarbejde og skabe kompromiser, få enderne til at mødes og imødekomme dem, der på papiret er deres politiske modstandere.

Deres storhed skyldes ikke, at de har kæmpet nogens sag eller brænder for det ene eller det andet. Vinderne er processens mestre, og det er det folkestyre, vi kan lide. Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Alternativet – alle dem, der stikker ud fra midtens grå konsensus, har i det store billede ikke fået et ben til jorden.

Omstillingsparathed

Når dagen er omme, er det ikke holdninger og ideologi, der betyder noget – knap nok det parti, man er medlem af.

Når spidskandidaterne for Enhedslisten og Alternativet i København bliver blege og angstfyldte ved tanken om at skulle tage ansvaret på venstrefløjens kerneområder som beskæftigelse, integration og sociale forhold, så er det fordi, det er lige meget. Politik er mest for sjov. Det der betyder noget, er personerne, magten, netværkene, karismaen, alliancerne.

Bjarne Corydon bliver sikkert en glimrende chefredaktør for Børsen, ligesom han var en glimrende finansminister. Hans ledere i avisen vil blive nærlæst, for hvilken farve har kamæleonen nu taget? Er han det ene eller det andet eller bare sig selv? Lejrtænkning er kun til besvær.

I Tyskland kæmper Angela Merkel som en anden vestsjællandsk borgmester for at beholde magten. Først forhandlede hun med de grønne og de liberale om en sort-grøn-gul koalition, og da det gik i vasken, og Jamaica fik lov at beholde deres flag for sig selv, er hun på vej over i rød lejr. Eller se på den franske præsident, opfundet til lejligheden og fri af de gamle dogmer og ideologier, eller se på Donald Trump, som uanset hvilket nederlag han indkasserer siger, at det går fantastisk – en helt særlig form for pragmatisme.

I politik er det mere end nogensinde et plus at være omstillingsparat. Det er Bjarne Corydon, og det er landets nykårede borgmestre. Hvis kommunalpolitikerne havde gjort som Svend Brinkmann og taget nej-hatten på, havde halvdelen af landets kommuner stadig ingen borgmester. Det handler om magt og personer, personer og magt. Alt andet er bare noget, vi lader som om.

Bent Winther er samfundsredaktør på Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.