Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bevar karaktersystemet ved studieoptag

Mette Reissmann, MF (S), ordfører for videregående uddannelse og forskning
Mette Reissmann, MF (S), ordfører for videregående uddannelse og forskning

I forhold til de videregående uddannelser har vi haft karaktergivning i flere årtier. Hvis man kigger på det ud fra, hvad vi ved fra forskningen, er der en god grund til det: Karakterer er bedre end deres rygte, fordi de er gode til at udvælge de mest egnede, har en begrænset social slagside i forhold til andre metoder, er gennemskuelige og højner retssikkerheden for den enkelte studerende.

Det skyldes blandt andet, at der netop er en høj grad af gennemsigtighed i karaktersystemet. Det er der, fordi eleverne i højere grad end andre kendte metoder ved, hvad der forventes af dem. Det er en styrke.

Samtidig viser undersøgelser, at der ikke er en markant sammenhæng mellem social baggrund og gymnasiale karakterer. Det er derfor ikke rimeligt at konkludere, at det nuværende karaktersystem er en stor fordel for akademikerbørn.

Omvendt tyder forskningen på, at der er en tendens til, at kvote 2-systemet, hvor man optager på baggrund af motiverede ansøgninger, og egnethedstest, hvor man for eksempel har en samtale med de studerende, favoriserer akademikerbørn i høj grad. De er mere vant til, at der diskuteres swot-analyser og Habermas hen over spisebordet, og derfor vil de nemmere kunne argumentere for deres sag. Det siger samtidig intet om, hvorvidt de er fagligt stærke.

Hvis man tager en student, der søger på universitet via karaktergennemsnit, gøres det som et resultat af ca. 20 lærere og censorers vurdering af både skriftlige og mundtlige præstationer gennem to-tre år. Her afspejles altså motivation, vedholdenhed og disciplin gennem flere år. Hvis samme student søger gennem kvote 2 eller via egnethedssamtaler, er det et langt mere snævert og uklart grundlag, den studerende udvælges på. Desuden skal man være opmærksom på, at et nedtonet karakterbrug kan være en ulempe for elever fra uddannelsesfremmede hjem, hvilket kan fastlåse den sociale mobilitet.

Der er god grund til at holde fast i karakterbedømmelse i uddannelsessystemet. Jeg mener, at man kan forbedre dele af optagelsessystemet ved eksempelvis at kigge på, om man kan sikre bedre optagelsesmatch for elever med lave karakterer. Men at afskaffe karakterne som det centrale bedømmelsessystem, mener jeg ikke er en god idé.

Nogle ser det såkaldte karakterræs som et centralt problem i uddannelsessystemet. Jeg mener ikke, at det har noget med selve karaktersystemet at gøre.

Det interessante spørgsmål er nok i virkeligheden, hvorfor mange unge oplever dette karakterræs netop nu. Der er meget fokus på elever, der sprænger karakterskalaen. I forhold til hvor stor en procentdel af studiepladserne, der er en del af det såkaldte karakterræs, får det stor opmærksomhed. Kun syv procent af studiepladserne kræver et karaktergennemsnit over 9. Med 7 i snit klarer man karakterkravet til 80 procent af alle uddannelser. I forhold til dem, der får et gennemsnit over 12, skyldes det ganske enkelt, at der er nogle belønnende mekanismer for de elever, der giver den en ekstra skalle.

Derfor tror jeg, at det er rimeligt at sige, at karakterræset ikke handler om selve den måde, vi har opbygget vores bedømmelsessystem. I stedet handler karakterræset for mig at se i høj grad om en præstationskultur blandt unge. Det er bestemt ikke mindre alvorligt. Men det åbner op for at spørge, om udfordringen i så fald skal og kan løses gennem den måde, vi indretter uddannelsessystemet på. Det mener jeg ikke, den skal, for det løser ikke den grundlæggende udfordring i denne sammenhæng, nemlig nutidens præstationskultur.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.