Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Besøg Tingbjerg og få et nuanceret billede

Foto: Niels Ahlmann Olesen.
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Så er valgkampen i København skudt i gang!

Cecilia Lonning-Skovgaard, spidskandidat for Venstre, skyder i et interview i Berlingske 30. juli med skarpt på Tingbjerg og 187 familier, som har det svært, og derfor har fået bevilget dyre specialiserede ydelser fra Københavns Kommune.

Dagen efter går lederen i Berlingske endnu hårdere til værks, og lader alle læsere vide, at Tingbjerg ikke er andet end problemer, kommunal berøringsangst og projektmageri. Og slutter med at opfordre læserne til selv at få syn for sagn ved at slå en tur omkring Tingbjerg, før de sætter deres kryds ved kommunalvalget til efteråret.

Lederen har mere karakter af et angreb på alle mennesker i Tingbjerg end en kritik af Københavns Kommune.

De 187 familier udgør blot et lille udsnit af det samlede billede af Tingbjerg. Det må aldrig blive legitimt at tage en hel bydel til gidsel bare for at føre valgkamp. Der skal få linjer i en landsdækkende avis til at ødelægge en bydels omdømme. 6.000 menneskers liv leves her. Lad os hjælpe hinanden op frem for at tale hinanden ned.

Virkeligheden

Vi, som er her hver dag, ved, at hvis du besøger Tingbjerg, vil du få et mere nuanceret billede af virkeligheden.

Det er helt rigtigt, at her bor mange familier med store udfordringer. Familier, hvor forældrene i årevis har kæmpet for at komme ind på arbejdsmarkedet uden held, og hvor økonomien hænger i laser – ikke mindst efter kontanthjælpsreformen, hvilket børnenes skolegang og trivsel lider under. Det kaldes også fattigdom.

Den kommunale støtte til disse familier er afgørende for, at børnenes situation forbedres.

Meget mere end overførselsindkomst

Tingbjerg er meget mere end det, Berlingske kalder »et overførselsindkomstkvarter«.

I Tingbjerg vil du møde kvinder, der har aften- og nattevagter, og om dagen engagerer sig aktivt i Tingbjergs nye byhave.

Du møder drenge, der har taget medansvar for deres bydel og bygger et drivhus til deres naboer. Du vil møde pensionister, der har boet her hele deres liv og nu er aktive i pensionistcentret. Børn, der spiller fodbold på nogle af Tingbjergs mange grønne områder. Og fædre, der ved siden af deres job deltager i aktiviteter, som skaber fællesskab og sammenhængskraft.

En stor byudviklingsstrategi er med til at forbedre fysiske forhold og infrastruktur.

Det er beboernes engagement, som sammen med de private og kommunale investeringer sikrer, at Tingbjerg er en bydel i fortsat udvikling.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.