Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Berlingske har forfulgt regeringen

Niels Busk har gennemgået Berlingskes dækning af landbrugspakken og ikke fundet noget sted, hvor avisen fortæller, at Eva Kjer Hansen fulgte den praksis, ministeriet altid har brugt ved talberegninger af miljøpolitikken. Det kan aldrig være vildledning eller fifleri at bruge gældende praksis, påpeger han.

Berlingske har indædt forfulgt regeringen og Venstre i sagen om landbrugspakken, men har ikke beskæftiget sig med et af sagens centrale papirer, lyder kritikken. Eva Kjer Hansen, der her ses i februar, mens sagen om Landbrugspakken rullede. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2016
Berlingske har indædt forfulgt regeringen og Venstre i sagen om landbrugspakken, men har ikke beskæftiget sig med et af sagens centrale papirer, lyder kritikken. Eva Kjer Hansen, der her ses i februar, mens sagen om Landbrugspakken rullede. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2016

Berlingske har indædt forfulgt regeringen og Venstre i sagen om landbrugspakken, men har ikke beskæftiget sig med et af sagens centrale papirer, nemlig det talepapir, socialdemokraten Kirsten Brosbøl anvendte, da hun som miljøminister i et samråd i Folketinget i 2014 forklarede ministeriets miljøberegninger.

Af det fremgår, at det har været ministeriets sædvanlige praksis altid at regne fem år bagud – præcis som tidligere fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen (V) gjorde for baseline – perioden 2013–2021. Den sædvanlige praksis havde forskerne intet imod, da Kirsten Brosbøl var minister.

Det er også en kendsgerning, at forskerne bag AUs baseline – rapport 2013-2021 ikke har beskrevet, at reduktionen af kvælstof (N) i den ni-årige periode kun skulle beregnes i seks år, 2016-2021. Hvorfor reagerede forskerne så, som de gjorde, fordi de ønskede, at landbrugspakken ikke skulle vedtages, de havde held af at tage den politiske kasket på. Børsen og Jyllands-Posten læste dem, det gjorde Berlingske desværre ikke. Det er de samme forskere, der de sidste 25 år gennem politisk brug af deres forskning, har udøvet en hetz mod landbrugets brug af N, ikke byernes spildevand eller det faktum, at 90 pct. af f.eks. Limfjordens vand kommer fra havene omkring os.

Landene omkring os har for længst erkendt, at N ikke er hovedproblemet, men et nødvendigt næringsstof. Det er forholdet mellem N og P, som hvis ikke det er 7:1, så skader det miljøet, da for meget fosfor er ødelæggende. Avisen skulle undersøge, hvordan Sverige for ti år siden ændrede sin miljøpolitik væk fra fokus på N.

Forskerne ønsker fortsat at skaffe sig mange tilskudsmillioner til forskning, rejser mm., derfor fastholder de den forfejlede kvælstofstrategi. Der er tale om trecifrede millionforretninger for AU og KU. Aarhus Universitet har en fast aftale om at betjene NST og MST med beregninger for et trecifret millionbeløb årligt. Hvorfor har avisen ikke afdækket disse forhold?

I påskens historie, forsiden og to hele sider om den konservative Søren Papes ultimatum, skal der ifølge ham udledes 624 tons N mindre til vandmiljøet i 2017 og 2018. Avisen skrev, at det vil tage en betydelig del af merudledningen af N som følge af landbrugspakken. Avisen går ikke i dybden og forklarer læserne om perspektivet og indholdet i planen, sikkert fordi Berlingske uden skelen til fakta har lagt sig fast på et 0-punkt i 2015 for beregningen af udledningen af N. Det var forskernes politiske bidrag.

Hvad er så indholdet i Papes forslag? En udledningsreduktion i den totale mængde N på 624 tons vil for 1 hektar jord være en reduktion i udledningen på ca. 250 g. N pr. år. Det vil aldrig være målbart eller give nogen synlig effekt, alt er computerberegnet, der er ingen faktiske målinger brugt overhovedet i debatten. Det er politik, og avisen følte ikke anledning til, at læserne skulle kende sandheden og indholdet.

Det er sådan, at en hektar jord, dyrket såvel som ikke-dyrket, har næringsreserver på ca. 1.000 tons N, noget er tilgængeligt, andet ikke tilgængeligt. Reserven af organisk N er lige nu på den dyrkede jord lavere, fordi jorden er udpint efter mange års dyrkning, hvor tildelingen af N har været 25 pct. lavere end planternes behov. Danmark har som eneste land ud af 28 EU-lande ikke brugt EUs nitratdirektiv, som tilsiger ligevægt mellem planternes behov og den gødning, som planterne tildeles.

Avisens kritik af regeringen 3. april er mageløs. Det er nu et problem, at statsministeren ønsker at vide så meget som muligt om konsekvenserne af den politik, regeringen fører. Det er et problem ifølge Berlingske, at Statsministeriets embedsmænd undersøger alle juridiske forhold, også til EU, for at kunne rådgive statsministeren. Det er sådan, man altid har gjort EU svarer forsigtigt som altid, man forhåndsgodkender ikke dansk lovgivning. At Danmarks Naturfredningsforening ser spøgelser sammen med »anonyme kilder« er forventeligt. RUC-repræsentanten kender ikke til, hvordan Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen ønskede at kende alle detaljer. Journalisten er mikrofonholder, det er elendig journalistik, det eneste, der manglede i artiklen, er at spørge de syv berømte forskere, hvad de mener.

Jeg tilhører den gruppe af politikere, som chefredaktør Tom Jensen udmærket har beskrevet i avisen 3. april. Vi ønsker at forstå det faglige indhold bag den politiske dagsorden, det tror jeg også, at læserne gør. Han glemmer at beskrive pressens rolle, når I ikke udøver god presseskik og fakta-tjekker nutidens politikere, forskere og brugen af anonyme kilder. Forskernes politiske tilhørsforhold er relevant for læserne, og brugen af anonyme kilder er ikke seriøs. Vil man ikke vedstå sig det, man siger, kan vi som læsere ikke bruge det til noget.

Jeg har igen gennemgået Berlingskes dækning af landbrugspakken og ikke fundet noget sted, hvor avisen fortæller, at Eva Kjer Hansen fulgte den praksis, ministeriet altid har brugt ved talberegninger af miljøpolitikken. Det kan aldrig være vildledning eller fifleri at bruge gældende praksis. Hvis mødedeltagerne ikke har forstået det, har de ikke læst på lektien, og avisen har ikke ønsket at afdække sandheden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.