Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Behov for ny liberal-borgerlig vælgertilgang

Hvis man ikke er tro mod sine grundlæggende politiske idealer og på basis af dette finder reelle og konkrete løsninger på samfundets udfordringer, så eroderer man stille og roligt sin egen eksistensberettigelse som politisk parti.

Ulrik E. Fink, Direktør og fhv. hovedbestyrelsesmedlem i Venstre
Ulrik E. Fink, Direktør og fhv. hovedbestyrelsesmedlem i Venstre

Resultatet ved folketingsvalget gav som bekendt opbakning til Lars Løkke Rasmussen som ny Venstre-statsminister, men samtidig en ordentlig vælgerlussing til både Venstre og Konservative, og regeringsmagten er derfor udelukkende baseret på et kanonvalg til Dansk Folkeparti - et resultat man næppe kan tolke anderledes end en form for vælgerprotest mod de gamle liberal-borgerlige partier. Når man så tillige forholder sig til, at Dansk Folkeparti i store dele af sin politik ligger tættere på Socialdemokraterne end på Venstre og Konservative, så må det samlet konkluderes, at valget har været rigtig skidt for det liberal-borgerlige Danmark, med Liberal Alliances fremgang som et lille lyspunkt.

Folketingsvalget gav desuden debut til Alternativet på venstrefløjen i dansk politik - et decideret protestparti der uden tvivl har samlet stemmer fra mange personer, som blandt andet har været frustrerede over den eksisterende politiske kultur. Resultatet viser således, at Dansk Folkeparti og Alternativet har samlet mange vælgere op, der både ved valget og i valgkampen har følt sig rodløse.

Personligt har jeg i den seneste tid mødt mange mennesker med en liberal grundholdning for hvem det eksisterende politiske cirkus er blevet for meget og som seriøst overvejede at stemme blankt. De politiske debatter er for ofte reduceret til et spørgsmål om, hvem der kan finde på de bedste one-liners, og så accepterer deltagerne indbyrdes, at debatterne domineres af overbudspolitik og mere eller mindre bevidste løgne omkring modpartens politik.

DENNE AGEREN ER uden tvivl med til at sænke befolkningens tillid til politikerne yderligere, og flere målinger har vist, at vi nu er på niveau med, eller under, den tillidsfaktor der var gældende ved jordskredsvalget i 1973. Trods dette fortsætter langt hovedparten af politikerne, også i den liberal-borgerlige lejr, en politisk kultur hvor forslag fra politiske modstandere mødes med negative og hånlige rygmarvs-reaktioner. Stort set ingen lytter, men mange taler i munden på hinanden. Hvis man fremadrettet også ønsker, at vidende og seriøse mennesker skal tage del i vores demokrati, så skal mobbestilen fra skolegården gemmes langt væk.

Så selvom der hos Alternativet er mange meget alternative ideer, så må man give dem, at de har fundet en klangbund i den danske befolkning når det kommer til at udfordre den eksisterende politiske kultur, og min klare fornemmelse er, at der i endnu højere grad blandt liberale og borgerligt sindede vælgere er en lede ved manglen på politisk substans og visioner i den politiske debat. Dette bliver Venstre og Konservative nødt til at forholde sig til, hvis man vil vinde det tabte tilbage.

Hertil kommer, at Løkkes bilagssager naturligvis har haft en negativ virkning på Venstres resultat og på hans eget personlige stemmetal. Når man gerne vil profilere sine politiske ideer som seriøse og økonomisk ansvarlige, er det naturligvis afgørende, at partiets formand og øvrige kandidater udstråler det samme, ellers er der kontant afregning – endnu en smertelig, men dog ikke overraskende læresætning fra dette valg. Jeg tror og håber, at mit partis formand tager denne erfaring med sig videre.

PÅ DEN POLITISKE front er det nødvendigt, at de liberal-borgerlige partier formår at holde den ideologiske fane højt. Skrækscenariet er selvfølgelig en liberal-borgerlig regering af navn, men at denne reelt set ender med, at man kommer til at føre en socialdemokratisk politik. Hvis vi skal gøre os håb om et bedre valgresultat til de liberalt borgerligt baserede partier næste gang, er det afgørende, at man får prioriteret en ansvarlig og sammenhængene økonomisk politik, mindre omfordeling, men reel omsorg for samfundets svageste, mindre overvågning, færre love og regler og mere frihed til det enkelte individ, samt en stærkere grøn profil, der også viser ansvarlighed på denne front.

Hvis man ikke er tro mod sine grundlæggende politiske idealer og på basis af dette finder reelle og konkrete løsninger på samfundets udfordringer, så eroderer man stille og roligt sin egen eksistensberettigelse som politisk parti. I et demokrati indebærer politiske løsninger kompromiser, ofte to skridt frem og et tilbage, de liberalt borgerlige partier skal bare sørge for, at samarbejdet med Dansk Folkeparti ikke ender med at blive det modsatte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.