Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Behøver man gå fra 37 timer om ugen til 0?

Anne Skare Nielsen
Anne Skare Nielsen

Vi hører ofte om den demografiske udfordring i form af flere ældre. Men lige så ofte glemmer vi, at selvsamme tendens rummer enorme positive kræfter. De sidste 150 år er middellevetiden buldret frem. Konsekvensen er, at vi i dag står med en helt ny livsfase. En fase, som ligger mellem den voksnes tid på arbejdsmarkedet og alderdommen. En livsfase vi endnu ikke helt har forstået og endnu ikke har fundet et navn til.

Derfor er det et væsentligt initiativ, at PFA Pension har oprettet Tænketanken – Den nye 3. alder, der senere på året kommer med anbefalinger til, hvordan vi i fremtiden bliver bedre til at håndtere overgangen fra arbejde til pensionisttilværelse.

Det var Bismarck, som i 1889 indførte en egentlig pensionslovgivning. Pensionsalderen fastsatte Bismarck til 70 år – svarende til den gennemsnitligt forventede levetid for en voksen. Lidt groft sagt var pensionen oprindelig en forsikring, hvis man mod forventning skulle leve længere end sin pensionsalder.

Det står i skærende kontrast til i dag, hvor pensionsalderen er lavere, og den forventede levetid højere.

Gennemsnitligt har en 65-årig dansker en forventet restlevetid på 21 år. Og pensionsbegrebet opleves af mange som alt for begrænsende. Pension bliver fejlagtigt sat lig med alderdom.

Pensionister har faktisk et højt aktivitetsniveau, og Ældre Sagens seneste fremtidsstudie viser, at en tredjedel af pensionisterne gerne ville have arbejdet videre. Undersøgelsen siger noget om, at vi som samfund og arbejdsmarked ikke formår at rumme den virkelyst og energi, der faktisk er til stede hos de erfarne.

BBC.co.uk kunne for nogle måneder siden fortælle historien om en 89-årig pensionist, der simpelthen var blevet så træt af pensionistlivet, at han søgte forefaldende arbejde via en annonce i lokalbladet. Og fik det.

Aldring kan rulles tilbage

Tendensen som den 89-årige brite er udtryk for, er blevet kaldt »un-retirement«. En tendens, vi kommer til at se mere af. Vi kommer til at se folk, der tager pauser fra arbejdet fremfor at gå endegyldigt på pension. Folk der udlever drømme, de aldrig fik gjort noget ved.

Mere og mere forskning af menneskets biologiske kapacitet og hjernens funktionsmåde viser nemlig, at det aldrig er for sent. Aldring kan til en vis grad rulles tilbage.

Problemet er, at eksisterende tænkning om tilbagetrækning og pension er alt for fokuseret på stabiliteten i det job og liv, man nu en gang har. Fremover har vi muligheden for at indrette os efter dobbelte karriereforløb. En undersøgelse fra Blackrock Retrimerent Institute viser en fordobling fra 1998 til 2012 i antal nye virksomheder startet af +55 årige. Denne aldersgruppe står nu for næsten en fjerdedel af alle amerikanske start-ups.

Vi kender alle pensionistdrømmen om at åbne et Bed & Breakfast i senkarrieren. At man kan lave noget andet end det fag eller den funktion, man har haft hele livet fremfor bare at stoppe.

Og ja, ingeniøren kan da godt fortsætte senkarrieren som buschauffør. Og HKeren kan springe ud som butiksassistent i den lokale vinhandel. Hvorfor skal man nødvendigvis gå fra 37 timers arbejde om ugen til 0?

Den svære seniorsamtale

Den store udfordring for arbejdspladserne er, at den nye livsfase er omgivet af så traditionsbunden tænkning, at vi har svært ved at se mulighederne.

Derfor har ledere og medarbejdere svært ved at få den frugtbare dialog om senkarrieren på skinner.

Svært fordi pensionsalderen nu er flydende og opmærksomheden på aldersdiskrimination skærpet.

Det er ikke mange personaleledere, der glæder sig til seniorsamtalen, hvor man skal spørge om pensionsplanerne. Og der er heller ikke mange medarbejdere, som bryder sig om at åbne ballet.

Det kan også være et ganske skizofrent farvand at begive sig ud i. Der er i dag arbejdspladser, hvor man næsten går i panik over tanken om at miste sin erfarne og højtkvalificerede seniorer, mens man andre steder er bange for at medarbejderen langsomt »visner« i jobbet, alt imens man idylliserer drømmen om pensionistlivet.

Skizofrenien underbygges af et omfattende tysk studie af produktiviteten på en bilfabrik. Produktiviteten steg ensartet med alderen, men i gruppen af 55-65 årige var der to helt forskellige grupper. Den ene gruppe, hvor produktiviteten nærmest eksploderede henimod 65-års-aldren, og den anden, hvor der kunne konstateres et klart fald.

Derfor er det afgørende, at samfundet – det offentlige, pensionsselskaberne, arbejdspladserne og ikke mindst medarbejderne – får justeret senior-kompasset. Afliver myterne, ser langt mere åbent og fleksibelt på den nye livsfase og får udviklet tilbud og løsninger, der understøtter den.

Jesper Brask Fischer er direktør i PFA Senior Service. Anne Skare Nielsen er chief futurist, Future Navigator.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.