Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kultur-karussellen

Bange for at være almindelig

»Men den ironiske distance til det almindelige består. Og det er synd. Det er jo det, som det gode samfund er bygget af.«

Eva Agnete Selsing
Eva Agnete Selsing

Jeg står i ACNE-butikken i Pilestræde. Munkemusik i højttalerne. Røde gulvtæpper og en labyrintisk indretning, der kulminerer i midterrummet – livmoderen, hvor intet dagslys når ind – med den forjættede jeans-væg. Her kan man få cowboybukser i alle farver og anden beklædning fra det populære svenske mærke. Servile unge, fotomodelagtige mænd, der springer som lopper for at hente ikke én, men flere forskellige udgaver af den buks, du efterspørger, befolker matriklen.

»Dom är verkligen också snygga, dom här byxorna,« siger en ansat City Boi til mig og smider et par sorte, højtaljede mor-agtige jeans på disken. De ligner noget fra min utjekkede barndom. En aftapning af det modefænomen, der både blev født, døbt »normcore« og døde igen som hype i det Herrens år 2014. Normcore handlede (nutid for de loyale) om at bryde med det modeagtige ved moden. Radikal konformisme. Beklædning på en 100 procent sociokulturel accepteret måde. Gå ned i Brugsen og køb en vindjakke og et par tennissokker. Tag dine Levi’s 501 på, og ligne én, der skal ud at lufte hunden en forårsdag i 1993. Modebranchen elskede det sjovt nok – Chanel lod efterårskollektionen vise i et »supermarked« (det mest normcore sted i verden), mens modellerne havde kondisko og joggingtøj på. Hvad handlede »normcore«-trenden egentlig om? Buddene var mange – der var alt lige fra oprør mod utilgængelige high fashion-idealer, til kapitalismekritik og noget med en ironisk distance til såvel mode som eksistens. Og de unge mennesker, der tog normcore-trenden på sig først, var afklaret ironiske omkring det. For ingen vil vel, sådan helt alvorligt, være gennemsnitlig?

Forleden kunne man, med samme refræn, i Informeren læse om en ung mand, »Max«, der begræd sin normalitet. Ja, selv om han var glad og tilfreds og hverken syg eller presset, mente han alligevel, at det var »tragisk« at være »en af mange i publikum, den grå masse«.

Denne Max har tydeligvis hørt efter i skolen, i den røde avis og på sit universitet. Læren de sidste årtier er, i så henseende, at der findes noget værre end døden, og det er Normalen. Normale mennesker er ligesom zombier: De har ingen bevidsthed, især ikke om deres egen eksistens (og dens ringhed). De flyder bare rundt i den samme automatiserede konsum-rus. Indsæt billede af lemminger, tilføj noget freudiansk popsociologi om angsten for at skille sig ud – og vupti! Så har vi lige indkapslet det 20. århundredes had til det almindelige menneske.

Max er normcore. Han erkender sin almindelighed, men med den sigende, ironiske distance. Og så skammer han sig over den. Havde det ikke været ironisk, kunne man nemlig let tages for én, der vitterligt ikke var spor speciel. Derfor var og er det vigtigt for normcorens børn stadig at sysle med deres Leica-kameraer og tage inderlige, monokrome billeder. Eller fortsætte det smalle studium, skriveprojekt og indkøb af læse-uvenlige kunstbøger, hvis indhold ingen kan gennemskue. For så dybe er vi. Så specielle. Så uden for kategori.

Nok er normcore et overstået kapitel som modefænomen, men den ironiske distance til det almindelige består. Og det er synd. Det er jo det, som det gode samfund er bygget af, og uden hvilket intet menneske ville have ro og tryghed til at skabe sig (!) ud fra. Almindeligheden er en gave. Det skal vi huske at sætte pris på; særligt i disse tider, hvor digerne giver sig, og fremtiden ligner en krimi.

»Almindeligheden er en gave. Det skal vi huske at sætte pris på; særligt i disse tider, hvor digerne giver sig«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.