Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Atomiseringen i sygehusvæsenet

Peter Nedergaard er professor i politisk videnskab på Københavns Universitet og har blandt andet skrevet en bog om valgplakater igennem tiden, der hedder »Valget er dit! - den danske valgplakat i 100 år«.
Peter Nedergaard er professor i politisk videnskab på Københavns Universitet og har blandt andet skrevet en bog om valgplakater igennem tiden, der hedder »Valget er dit! - den danske valgplakat i 100 år«.

Af Peter Nedergaard

Professor i statskundskab, KU

For godt et år siden var jeg gennem en større operation. Både op hertil og efterfølgende er man i forholdsvis tæt kontakt med forskellige dele af det danske sygehusvæsen (udredning, prøver, kontrol, genoptræning osv.) Meget heraf var en positiv oplevelse. Ikke mindst det meget professionelle og fagligt ansvarlige lægekorps på Rigshospitalet er det svært andet end at løfte hatten for.

Der er imidlertid også ting, som løbende har undret mig i forbindelse med hele forløbet. Det kan bedst beskrives ved begrebet »atomisering«. Når man kom ind i de enkelte faglige bobler (forudgående undersøgelse, selve operationen, opfølgende kontrol), blev tingene klaret, fordi procedurerne og fagetikken tilsagde det. Problemerne opstod indimellem, at man befandt sig i de enkelte faglige bobler.

I mit tilfælde blev behovet for operationen gradvis mere og mere akut, men det var svært at få endegyldigt at vide, hvornår operationen skulle finde sted. Da tidspunktet til sidst åbenbaredes, var det med beskeden om, at en aflysning langtfra kunne udelukkes. Først efter, at jeg noget interimistisk opsøgte den læge, som havde sendt mig af sted, og vedkommende telefonisk kontaktede den opererende afdeling direkte og gjorde dem situationen klar, kom der noget forudsigelighed over tingene.

Efterfølgende stødte der nogle komplikationer til, således som der ofte gør i den slags sager. Da komplikationen imidlertid berørte en anden afdeling, end den, som jeg var tilknyttet, kunne man ikke sådan uden videre undersøge sagen, selv om alle var enige om, at det skulle ske straks. I princippet kunne alle behandlinger først ske efter henvendelse til egen læge, som herefter skulle anmode hospitalet herom, hvorefter man fik tildelt en mødetid. Så noget, som ellers kunne klares med en lille spadseretur mellem to hospitalsafdelinger, som lå få meter fra hinanden, skulle man nu på rundtur i den halve by for at løse.

Opsplittetheden i forløbet gjorde sig også gældende i de mange forskellige kontrolprocedurer. I stedet for at tre-fire ting blev klaret på én gang, blev man bedst om at møde på tre-fire forskellige tidspunkter og steder og meget ofte oplyse om nøjagtig de samme ting, som man havde svaret på tidligere. Det er muligt, at der bag disse forhold ligger bevillingsmæssige forhold (da der dermed ville kunne registreres flere forskellige behandlende seancer i stedet for én), men for patienten er det både tidskrævende og irriterende.

Desværre indebar den første operation, at jeg skulle opereres igen. Der var imidlertid tale om en mindre operation på en anden afdeling. Den første operation indebar imidlertid, at jeg op til den anden operation skulle tage en særlig medicin, som er ganske kostbar, og som betaltes af den første afdeling. I sidste øjeblik aflyste den anden afdeling operationen (efter bedøvelsen), hvorefter jeg måtte fortsætte med den meget kostbare medicinbehandling endnu godt en uge. Da jeg spurgte, om de var klar over denne konsekvens, og om dette havde været medinddraget i beslutningen om aflysningen, stod det klart, at det var det ikke, for det drejede sig om en anden afdelings budget.

Vi har generelt et sygehusvæsen i Danmark med dedikerede personer. Man kunne imidlertid gøre store fremskridt med de givne ressourcer, hvis der kom en smule mere helhed ind over.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.