Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Gud og fanden

At hade døden

Sørine Gotfredsen, sognepræst og journalist
Sørine Gotfredsen, sognepræst og journalist

Det forlyder, at omkring 20 procent af danskerne ønsker dødsstraffen genindført. Det er et højt tal set i lyset af, at vi længe hovedsageligt har forbundet denne praksis med lande, der rummer et ganske andet menneskesyn end vores. Dødsstraf findes i forskelligartede samfund, men jeg vil hævde, at der eksisterer en klar uoverensstemmelse mellem kristen kultur og dette at gå ind for, at et menneske skal lade livet for sin forbrydelse. For kristendommen er så ubetinget fortaler for liv og nåde, at tanken om at dræbe som straf ikke giver mening. Og på intet tidspunkt står dette mere klart end i påskedagene, hvor døden sættes på sin rette plads som underlagt livet. Det skete som bekendt påskemorgen, da graven viste sig at være tom, og den bevægelse tog fart, der siden har defineret menneskers liv over hele kloden. Livets sejr vundet gennem Guds tilgivelse er kernen i påskens budskab, og fordi mennesket her ophøjes som den udvalgte skabning, burde det være svært at forene vores tilværelse med en praksis, der dikterer, at man gerne må slå ihjel.

 

Dette gælder også, når det handler om aktiv dødshjælp, og den voksende opbakning hertil indikerer, at vi befinder os i en periode, hvor friheden til at dø haler ind på pligten til at leve. Det er fremfor alt hævdelsen af den enkeltes frie valg, der styrer argumentationen blandt dem, der går ind for aktiv dødshjælp, og det er mange. Cirka 70 procent af befolkningen er rede til i udvalgte øjeblikke at vægte retten til at dø højere end opgaven at leve, og der er sket meget, siden Grundtvig udfoldede sine tanker angående døden som den store fjende, der altid skal forsages. I en prædiken til langfredag i 1850 skriver han: »Heraf lærer vi da, at vi som Christne ikke blot har Lov til at hade Døden, men at vi maae nødvendig hade den i samme Grad, som vi elsker Vorherre Jesus Christus, saa at naar vi elsker ham med en fuldkommen Kiærlighed, da maae vi ogsaa hade Døden med et fuldkomment Had…« Man kan ikke lade være med at se vore dages opbakning til aktiv dødshjælp som en ret dramatisk bevægelse væk fra den ubetingede pligtfølelse overfor livet og i retning af punktet, hvor frihedstænkningen sejrer over alt.

 

Med Jesu opstandelse i påsken meddeles det os, at vi tager grundlæggende fejl, når vi ikke til fulde føler pligt til at ære livet. Jeg vil ikke forsimple problematikken, og ingen ved, hvad man selv ville gøre, hvis man sad på sengekanten som vidne til et menneskes lidelse. Men tidens kamp for retten til at dø er paradoksal i et kristent samfund og viser, hvordan den individuelle frihed er i færd med at blive mere guddommelig end Gud selv og i sin ophøjelse snart kan sætte enhver instans til vægs. En genindførelse af dødsstraffen vil næppe ske foreløbig, da tanken ligger de fleste fjernt, men aktiv dødshjælp kan hurtigt blive virkelighed i Danmark. Derfor kan man med Grundtvig i tankerne passende spørge sig selv, om det mon er muligt i længden ubetinget at respektere livet, hvis man ikke i samme åndedrag ser døden som den største fjende? Påskebudskabet handler om præcis dette. Om hadet til dødens mørke og kærligheden til livets vilje, og vi har brug for at høre det igen og igen. Ellers kan vi på umærkelig vis bevæge os derhen, hvor vi tillader døden at indtage livets plads.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.