Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

At gribe i egen barm

»Cover og den øvrige modeindustri bærer ikke alene skylden for det fremherskende kvindeideal. Som mor til to døtre og voksen kvinde vælger jeg selv, om jeg vil understøtte den opfattelse.«

»Jeg har to døtre, den ældste er ti år gammel, og jeg har med undren set til, mens hendes interesse for hud- og kropspleje er steget voldsomt. Barbiedukker er erstattet af Youtube med diverse såkaldte mode- og skønhedsbloggere, der fortæller min datter, hvorfor en tørshampoo er helt uundværlig – for en pige på ti år.« Stort foto fra modeugen i New York. Indsat foto af skribenten.
»Jeg har to døtre, den ældste er ti år gammel, og jeg har med undren set til, mens hendes interesse for hud- og kropspleje er steget voldsomt. Barbiedukker er erstattet af Youtube med diverse såkaldte mode- og skønhedsbloggere, der fortæller min datter, hvorfor en tørshampoo er helt uundværlig – for en pige på ti år.« Stort foto fra modeugen i New York. Indsat foto af skribenten.

Gennem min tid som folkeskolelærer har jeg mødt ikke så få unge piger med et usundt forhold til deres egen krop og fødevareindtagelse. Jeg har også oplevet et af de meget slemme tilfælde, hvor en pige kom så langt ud, at hun måtte indlægges på hospitalet til stort chok for hendes familie. Jeg har som uddannelsesvejleder mødt mange unge, men især piger, der har så ondt i livet, at de skærer i sig selv. Piger som får en oplevelse af, at deres udseende er med til at definere deres værdi.

Jeg er derfor enig i de mange kommentarer, der fylder de sociale medier som reaktion på modelbladet Covers brug af en meget tynd model. Jeg læste på Twitter en kommentar fra en mand, der i sin egenskab af far harmes over, at hans datter skal tro, at dette er idealet og tilføjede et #skamjer-hashtag henvendt til Cover.

Læs også: »Jeg har ikke set et billede værre end dette, siden jeg så et billede af en italiensk model, kort før hun døde af sin spiseforstyrrelse«.

Ernæringseksperter, psykologer og feminister vil kunne give os både fysiske, mentale og holdningsmæssige perspektiver på kvinde og krop. Alt dette er jeg meget enig i. Men da jeg også selv er mor, har jeg fået et nyt perspektiv, som også kan være et bidrag til debatten.

Jeg har to døtre, den ældste er ti år gammel, og jeg har med undren set til, mens hendes interesse for hud- og kropspleje er steget voldsomt. Barbiedukker er erstattet af Youtube med diverse såkaldte mode- og skønhedsbloggere, der fortæller min datter, hvorfor en tørshampoo er helt uundværlig – for en pige på ti år.

Jeg har ofte sagt til min mand, at det da også er forfærdeligt, at unge påvirkes på den måde. Jeg er endda gået så vidt som til delvis at give ham skylden, fordi han arbejder i reklamebranchen. Men det er måske værd at huske på den gamle regel om, at der peger fire fingre ind mod en selv, når man peger fingre ad andre.

Det blev jeg for alvor klar over, da jeg en dag, hvor jeg ordnede vasketøj, hørte min yngste datter på otte år udbryde: »Mor, må jeg arve den her top efter dig? Du siger jo, at du ikke kan passe den, efter at du har fået tre børn.«

Ups. Det ikke rart at høre sig selv citeret på den måde. Pludselig gik det op for mig, hvor ofte jeg lige siger, »nej, den kan jeg jo ikke passe, den er jeg for tyk til. Nej, det må jeg ikke spise, for jeg skal vist passe lidt på.« Jeg er koreansk adoptivbarn, så min højde og drøjde kan man måske tænke sig til, men jeg er ikke tyk. Jeg har et fint bmi, og målt på taljen er jeg rigtig godt kørende.

Læs også: Unge piger om modelfoto: Uhyggeligt. Ulækkert. Skræmmende.

Jeg er som de fleste andre kvinder på min alder. Jeg er 41 år – og her tænkte jeg instinktivt på at skrive »desværre 41 år«. Og det er netop pointen. De små ting, vi siger, som vi ikke længere tænker over, men som vi bevidst og ubevidst som kvinder og mødre er med til at give videre til vores børn og især døtre.

Derfor skal Cover og modeindustrien ikke alene bære skylden for det fremherskende kvindeideal. Altså, det kvindeideal der foreskriver, at man skal være tynd, ung og se godt ud. Men de må naturligvis bære ansvaret for de signaler, de sender, når de vælger at bruge en meget tynd pige som model.

Som voksen kvinde vælger man selv, om man vil understøtte den opfattelse. Det gik op for mig, den dag i vaskekælderen, at jeg selv er med til at understøtte den opfattelse i de bemærkninger, der presses ud mellem mine ikke overvægtige sideben. Og uagtet at jeg jo også er til falds for reklamer og påvirkes af moden, så har jeg et ansvar som voksen og som mor for, hvordan jeg omtaler mig selv og min egen værdi i forhold til den måde, jeg ser ud på.

Jeg er opvokset i det nordjyske på et nedlagt landbrug. Det gør mig hverken gammelliberal eller nyliberal, men jeg tror på, at man må »gribe i egen barm« og starte med sig selv. Og måske går der »Døde Poeters Klub« i den, når jeg bruger Gandhis berømte citat: »Be the change that you wish to see in the world«. Ikke desto mindre er det sandt – i hvert fald for mig.

Læs også: Forening mod Spiseforstyrrelser dropper samarbejde med modebranchen

For mig har løsningen været, at jeg er stoppet med at tale nedsættende om mig selv. Jeg er stoppet med kommentarer som »hold da op, hvor er hun flot« om meget tynde værter, når vi ser TV. Eller når jeg lægger makeup, og min datter spørger, hvorfor jeg bruger det, og mit svar er, at det er fordi, jeg har gammel grim hud. Jeg er stoppet med at bruge det faktum, at jeg har født tre børn som undskyldning for at være i dårlig form og have syv kilo for meget de helt forkerte steder – det skyldes for lidt motion og for mange kager.

Jeg vil gerne give videre til mine døtre og selvfølgelig også min søn, at udseendet har betydning, men slet ikke betyder alt. Det er ikke på udseendet, man skal måle sit værd – hverken som kvinde, mand, ung eller gammel. Men det kræver, at det ikke bare bliver ord, vi siger, men at vi også handler derefter, i måden vi omtaler os selv og andre mennesker på.

Jeg er blevet slået hjem i ludo og har opdaget, at jeg må starte hjemme hos mig selv!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.