Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Arabisk er også et sprog i Danmark

Det er farligt og dumt, hvis arabisk i den offentlige diskurs bliver gjort til et sprog, der symbo- liserer modstand mod alt, hvad der er Danmark og dansk. Tro ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem sproget og problemerne, og de løses ikke ved at nægte arabisk en legitim tilstedeværelse i skolen.

Jalal El Derbas (i midten) har skrevet en ph.d. om arabiske skolebørns anvendelse af deres modersmål i undervisningen. Hans afhandling viser, at nogle arabiske drenge bruger deres modersmål til seksuel og racistisk chikane af andre elever og lærere. Piger, somaliere og danske lærere er særligt udsatte. Under sin forskning fulgte han to 6. klasser i en periode på fem måneder.Foto: Asbjørn Sand
Jalal El Derbas (i midten) har skrevet en ph.d. om arabiske skolebørns anvendelse af deres modersmål i undervisningen. Hans afhandling viser, at nogle arabiske drenge bruger deres modersmål til seksuel og racistisk chikane af andre elever og lærere. Piger, somaliere og danske lærere er særligt udsatte. Under sin forskning fulgte han to 6. klasser i en periode på fem måneder.Foto: Asbjørn Sand

Arabisk tales af mange børn i Danmark, og dermed bliver arabisk også et sprog i den danske skole. Børnene lægger ikke sproget uden for skoleporten. Det kan man synes om eller lade være, men det er et faktum. Ikke så sjældent blusser debatten op om, hvilke sprog der kan, skal og bør findes i Danmark, og evt. hvor de kan, skal og bør have plads, og det gør den igen nu, hvor Jalal El Derbas på baggrund af sin ph.d.-afhandling har fortalt om arabisk som mobbe-sprog (Berlingske 21. juni).

El Derbas har beskrevet en klasse, hvor arabisk er midlet til at genere, chikanere, mobbe og vise modstand mod undervisningen med. Han fortæller også, at de elever, der bruger arabisk på denne måde, i det hele taget har en skolenegativ attitude og udviser manglende respekt for lærere og klassekammerater. Det er en sørgelig situation, men der er ingen grund til at knytte det specifikt op på det arabiske sprog eller på det faktum, at disse elever har adgang til arabisk. Sådan er det ikke alle andre steder, og sådan behøver det ikke at være.

En gruppe forskere ved Københavns Universitet har siden 2009 arbejdet i klasser med meget heterogene elevgrupper, og vi har helt andre resultater. I vores undersøgelser ser vi ligesom El Derbas, at arabisk har prestige blandt mange elever. Arabisk bruges til at være (gade-)smart, ung og sej med. Det bruges til at vise sympati for den etniske blandingskultur, som storbyens børn og unge møder i dag. Men vigtigst i denne sammenhæng: Arabisk og andre minoritetssproglige ressourcer bruges af unge, der gerne vil klare sig godt i skolen, men samtidig undgå at virke som nørder. Det er en balancegang både at være anset for smart og populær og samtidig være skoleorienteret, og det har det altid været; i vores undersøgelser er arabisk sammen med en række andre ressourcer faktisk et middel til at holde balancen med.

Arabisk bruges naturligvis også til at drille med, men bestemt ikke generelt, og vi har intet belæg for, at arabisk bruges mere end dansk i den funktion. »Khara«, lort på arabisk, høres, mens udtrykket »spurgt« – en flabet måde at sige »hvad rager det mig/ hvor er jeg dog ligeglad« – er betydeligt mere almindeligt blandt børnene i dag. Det ene kendes som arabisk, det andet som dansk. Vi ser desuden, at minoritetssprog som arabisk ikke har en plads i undervisningen, og at denne meget vedkommende del af børnene og de unges sproglige hverdagsliv derfor ikke får mulighed for at blive genstand for samme typer af abstrakt refleksion og analyse som dansk – eller engelsk, tysk, fransk etc., altså de sprog, der er inviteret indenfor i timerne som objekt og fokus for undervisning.

Vi interesserer os for, hvordan Danmarks børn og unge kan lære bedst og mest muligt og få optimale muligheder for at blive gode, lykkelige og bidragende samfundsborgere. Vi ser ikke, at arabisk i sig selv er en forhindring for noget af dette. Tværtimod bruges arabisk som andre af de tilgængelige sprog meget konstruktivt til at forstå og reflektere over verden med. Det at have adgang til forskellige sprog og forskellige sproglige ressourcer giver måske endog børnene et større sprogligt potentiale og (meta)sprogligt refleksionsniveau. Det er vi ikke de eneste, der tænker.

Det er en almindelig forståelse af arabisk, at det refererer til en sprogform, der knyttes især til Mellemøsten og Nordafrika. Det forbindes også med islam og med en kategori af mennesker, som vi kalder arabere. Men arabisk er altså også et sprog, der tales i den danske skole af mange danske skoleelever. Det kan man ikke hverken ignorere eller fornægte, og man bør snarere bruge kræfter på at undersøge, hvordan man får gjort arabisk og alle de andre sprog, der er til stede, skolerelevante. Hvordan man kan kvalificere dem. Det er farligt og dumt, hvis arabisk i den offentlige diskurs bliver gjort til et sprog, der symboliserer modstand mod alt, hvad der er Danmark og dansk. Arabisk er en del af mange menneskers liv og verden. Det bruges til at elske og skrive poesi på, at handle og forhandle med, at lære og forstå på, at undersøge, sladre og skændes med, at kede sig på. Ligesom dansk gør. Og tyrkisk, engelsk, fransk, punjabi, grønlandsk etc.

Skolen kan og skal rumme de elever, der går i den, også selv om det bliver sværere i dag, fordi eleverne er mere og mere forskellige. Nogle skoler har flere og mere udsatte elever og vanskeligere vilkår end andre, og nogle klasser fungerer dårligt. I de klasser kan der gå mange eller få elever, der taler arabisk.

Tro ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem sproget og problemerne, og de løses i hvert fald ikke ved at nægte arabisk en legitim tilstedeværelse i skolen. Tværtimod vil det forringe mulighederne for de elever, der har adgang til arabisk, til at kunne udnytte dette sprog konstruktivt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.