Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Angela Merkels gigantiske NATO-selvmål

Foto: Thomas Lekfeldt og Scanpix
Foto: Thomas Lekfeldt og Scanpix

Mens Tysklands kansler, Angela Merkel, benyttede NATO-topmødet til at score billige point, viste USAs præsident, Donald Trump, sig endnu en gang som en mand uden humor, manerer eller sans for historien.

Præsident Trump opfører sig præcis, som vi så ham i valgkampen. Han kæmper udelukkende for sit eget lands interesser, han tænker kun på, hvad der gavner USA, og han spiller sit efterhånden berømte »nulsumsspil«: What’s in it for me?

Det kan imidlertid ikke overraske nogen. Trump har tænkt sig at levere på de løfter, som han afgav i valgkampen.

I Europa satte han et gevaldigt spørgsmålstegn ved NATOs anvendelighed, en amerikansk indstilling, der både er bekymrende og stærkt ubehagelig for alliancens øvrige medlemmer.

Dybt bekymrende, fordi USA udgør selve rygraden i NATO. Hvis alliancens stærkeste og største medlem ikke kan få øje på fordelene ved alliancen, har vi alle et stort problem. Desværre rejste Trump spørgsmålet uden at få et klart svar fra Europa. I stedet blev han mødt med fornærmelse og skuffelse blandt de europæiske stats- og regeringschefer.

Dybt ubehageligt, fordi især de små østeuropæiske medlemslande er forfærdede over Ruslands ageren i deres baghaver, mens vi andre nyder godt af NATOs bidrag til at skabe en fælles forståelse og en fælles front mod terrortruslen. Mens man stadig efterforskede det seneste terrorangreb i Manchester, rejste Trump igen tvivl om holdbarheden i NATOs musketered, artikel 5, der fastslår, at et angreb på ét Nato-land betragtes som et angreb på hele alliancen.

Hvis ingen andre gider at leve op til forpligtelserne, hvorfor skal USA så, spurgte præsident Trump – med god ret.

Bush og Obama havde samme synspunkt

Hans synspunkt er egentlig ikke nyt. Amerikanske præsidenter har klaget over det siden 1970erne, fordi det er svært at forklare den amerikanske befolkning, hvorfor USA skal betale nærmest det dobbelte af alle andre, samtidig med at de europæiske medlemmer konsekvent har skåret i forsvarsbudgetterne.

I 2006 blev det for meget for Bush-administrationen, som gik forrest med forslaget om, at alle medlemmer skulle afsætte to pct. af bruttonationalproduktet til forsvaret. Alle stemte for, men det hjalp intet.

På et topmøde i 2014 fik præsident Obama NATO-landene til at gentage deres tilsagn fra 2006. Denne gang lovede de at opfylde deres forpligtelser inden 2024.

Ret skal være ret: Enkelte lande har faktisk øget forsvarsudgifterne i takt med, at finanskrisen er aftaget. Men det gælder hovedsagelig små østeuropæiske lande, hvor truslen fra især Rusland er nærværende. Estland og Polen opfylder NATO-målet, og Letland og Litauen er på vej til at gøre det.

I Danmark ved vi kun alt for godt, at et lille land nemt kan komme i klemme blandt stormagterne. Derfor betalte Danmark faktisk i mange år under Poul Schlüters KV-regering, hvad vi skulle. Vi nærmer os nu én pct. af BNP – halvdelen af det aftalte.

Det samme gælder alliancens andre rige og større lande.

Tysk selvmål

Tyskland, som har mere finanspolitisk råderum end noget andet NATO-land, bruger kun 1,2 pct. af sit BNP på forsvaret. Derfor klingede det hult, da Tysklands kansler i endnu et letsindigt øjeblik i sidste uge fastslog, at europæerne ikke længere kan stole på USA.

Det er ikke første gang, at Angela Merkel egenhændigt og uden om sine allierede går ud og proklamerer dette eller hint. Det er heller ikke første gang, at en tysk kansler forsøger at score billige point i en valgkamp ved at sværte USAs præsident til. Det samme gjorde hendes forgænger, Gerhard Schröder – og vandt desværre valget.

Angela Merkel taler selvfølgelig ikke på Europas vegne, selv om hun af og til opfører sig sådan. Man fristes til at spørge, om Merkel også vil betale for NATO-samarbejdet, nu da hun ikke længere stoler på USA.

Jeg tvivler. Tysklands kansler har begået endnu et selvmål af dimensioner med sit udfald mod USA. Det skal nok få hende genvalgt, men bagefter vil hun politisk være en lige så død sild, som Gerhard Schröder blev det efter hans udfald mod USA.

Vi andre gør klogt i lynhurtigt at øge forsvarsbudgetterne og betale vores andel af regningen, før det er for sent. Vi er helt og aldeles afhængige af USA’s vilje til at forsvare os.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.