Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Anders Foghs økonomiske resultater

Foto: Søren Bidstrup og Mads Joakim Rimer Rasmussen.
Foto: Søren Bidstrup og Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) besøger CEPOS på tirsdag i anledning af genudgivelsen af »Fra Socialstat til Minimalstat«. Foghs økonomiske politik er blevet kritiseret meget. Billedet er reelt mere nuanceret.

På positivsiden har vi, at Fogh gennemførte tre skattereformer (2004, 2007 og 2009). De øgede beskæftigelsen med i alt 35.000 personer. Den sidste reform i 2009 øgede beskæftigelsen med 18.000 personer. Det er den største skattereform (målt på beskæftigelseseffekt) i »skattereformernes æra«, der startede med Schlüters reform i 1987. Den øverste marginalskat blev sænket med syv procentpoint fra 63 til 56 pct. Det er også den største reduktion siden 1987.

Foghs største legacy på skatteområdet er skattestoppet. Selvom skattestoppet er en »second best« skattepolitik, er det min opfattelse, at den var særdeles gavnlig. Teoretisk kan man altid omlægge skatter, så mere væksthæmmende skatter sættes ned, og mindre væksthæmmende skatter sættes op. Erfaringen herhjemme er blot, at »fleksible skatter« er lig med højere skatter.

Dette er bedst illustreret af kommune- og amtsskatten, der steg fra knap 16 pct. i 1970 til 32,5 pct. i 2001. Den kommunale opdrift stoppede abrupt med skattestoppet – og siden er kommuneskatten holdt i ro. Dette er den største gevinst ved skattestoppet. Min vurdering er, at gevinsten ved at skatterne holdes i ro, er større end gevinsten ved skatteomlægninger. Det eneste element i skattestoppet, jeg var imod, var ejendomsværdiskattestoppet.

Ser man på arbejdsmarkedsreformer leverede Fogh samlet set reformer, der øgede beskæftigelsen med 300.000 frem mod 2040. Det store ben her er Velfærdsaftalen fra 2006, der indekserede efterløns- og folkepensionsalderen med den forventede levetid. Det er den reform i nyere danmarkshistorie, der har forbedret den finanspolitiske holdbarhed allermest. På positivlisten vil jeg også opregne starthjælpen og kontanthjælpsloftet.

På negativsiden vil jeg fremhæve to ting. I en stor del af perioden 2002-2009 var der fart på dansk økonomi og mangel på arbejdskraft. I den situation var der behov for at udvide arbejdsudbuddet markant via nye reformer. Velfærdsaftalen leverede først hænder fra 2019 og frem. Der var behov for bl.a. et stop for efterlønnen omkring 2006 og en kortere dagpengeperiode. Reformerne blev ikke gennemført, og opsvinget blev bremset pga. mangel på arbejdskraft.

Endelig var det kritisabelt, at det offentlige forbrug steg mere end budgetteret – i alt blev budgetterne overskredet med 35 mia. kr. Det svækkede bl.a. den finanspolitiske holdbarhed. Fogh blev i 2001 valgt med et stort flertal, bl.a. på ryggen af et slogan om, at »pengene fosser ud af statskassen«. Der var et mandat til at stramme op på udgiftspolitikken. Lars Løkke fremlagde i 2010 den kommunale sanktionsmekanisme (straf til kommuner, der overskrider budgetteret). Siden er budgetterne blevet overholdt. Fogh burde have indført sanktionsmekanismen langt tidligere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.