Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Anders And-syndromet – når mennesker nægter at blive klogere

Henrik Dahl Byline af Henrik Dahl.
Henrik Dahl Byline af Henrik Dahl.

Noget af det mest karakteristiske ved tegneseriefigurers psykologi er, at de mangler evnen til at lære af deres erfaringer.

Homer Simpson kommer aldrig til at overveje fordelene ved behovsudskydelse. Anders And kommer aldrig til at grunde over ulemperne ved et kolerisk temperament. Obelix vil aldrig låne en bog om dialog og konfliktmediation på biblioteket. Når det gælder tegneseriefigurer, er det en kilde til morskab, at de ikke er i stand til at blive klogere.

Drejer det sig om rigtige mennesker, er det ikke sjovt, men sørgeligt. Den ene ven, der igen har kastet sig ud i noget, som plejer at gå galt. Den anden, som for 117. gang skændes med sin partner om noget, der har gjort dem til uvenner 116 gange tidligere. Den tredje, som nu er kommet i en betragtelig alder, og atter jamrer over en uret, der blev begået to, tre eller fire årtier tilbage.

Er man fortravlet, fristes man til at ærgre sig og tænke, at nu må de se at komme videre. Men giver man sig den tid, det tager at sætte sig i deres sted, går tragedien op for en i sit fulde omfang: Så meget tid og så meget liv spildt på gentagelser. Så megen stilstand, hvor der kunne have været gerning. Det er næsten ikke til at bære.

Gælder det ikke mennesker, men samfund, kan det være svært at sætte ord på de følelser, der melder sig, når man konfronteres med den evige gentagelse.

Hvorfor er vi dømt til at have de samme diskussioner om nationen, om grænser, om indvandring fra Mellemøsten og om køn, som vi havde sidste år og for fem år siden og i 2000erne og i 1990erne? Er der ikke snart nogen, der er friske på lidt erfaringsopsamling? Eller måske ligefrem en konklusion? Bare et eller andet, så vi kan komme videre.

Holdninger giver identitet

En af grundene til, at vi som samfund på en række områder ikke er i stand til at lære noget, er, at en lang række organisationer og mennesker har deres udkomme netop ved ikke at blive klogere.

Hvis indholdet af OECDs statistikker om ulighed en skønne dag trængte ind på venstrefløjen, ville den blive arbejdsløs. Noget lignende gælder på områder som ligestilling og integration. Skulle offentligt aflønnede feminister en skønne dag fatte indholdet af Lønkommissionens rapporter, ville mange af dem stå uden job. Tog man den rationelle konsekvens af, at ingen integrationsprojekter til dato er lykkedes og lukkede dem ned, ville mange konsulenter skulle ud og lede efter noget andet. Derfor mangler den type af personer ethvert incitament til at blive klogere.

En anden årsag er, at holdninger giver identitet. Næsten uanset hvor meget, man er ude af synkronisering med virkeligheden, er det mere byrdefuldt at melde sig ud af det sociale fællesskab, der identificerer sig selv ved et givet sæt af meninger, end det er at drage den rationelle konsekvens og tilpasse sin holdning til kendsgerningerne.

Det mest rigtige er nok at sige, at det er tragisk og komisk på samme tid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.