Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Alle skal have mulighed for at hive sig væk fra kanten

Målet er, at langt flere i de kommende år efter- og videreuddanner sig, så medarbejdere og virksomheder hele tiden er på forkant i en tid, hvor disruption ikke bare er et modeord – men et grundvilkår.

Fotos: Sarah Christine Nørgaard (tv.) og Henning Bagger
Fotos: Sarah Christine Nørgaard (tv.) og Henning Bagger

I morgen, mandag 4. december, og tirsdag holder Disruptionrådet møde i Nordjylland. Vi mødes ministre, fagforenings­ledere, arbejdsgivere og eksperter for at diskutere, hvordan alle kan komme med ind i en fremtid, hvor ny teknologi forandrer arbejdspladserne og hverdagen. Og jo, vi mødes ansigt til ansigt.

Det personlige møde giver stadig mening i en tid, hvor skærme og robotter ellers gør det muligt at være langt væk og alligevel digitalt til stede. Ligesom det fortsat giver mening at skrive et indlæg til en papiravis, som vi også gør det her.

Ny teknologi forandrer meget, men ikke alt. Vi kan selv være med til at påvirke, hvordan teknologien ændrer vores arbejde.

Når robotter kan klare det hårde arbejde, skal færre mennesker døje med nedslidende funktioner. Hvis supercomputere kan stille mere præcise diagnoser end lægerne, kan flere blive raske. Alle de fordele og flere til skal vi benytte os af.

Men vi skal også tage de bekymringer, der er, alvorligt. Den teknologiske udvikling stryger af sted. Og nogle kan opleve, at det er svært at følge med. Derfor skal vi være opmærksomme på, at Danmark ikke bliver delt i dem, der vinder på udviklingen, og dem, der taber.

Forandringerne vil berøre flere typer af job – fra ufaglærte til akademikere. I Danmark er medarbejderne fagligt dygtige og klar til forandring. Det gælder også dem med ingen eller kort uddannelse.

Alligevel viser en ny analyse, at omkring en kvart million danskere risikerer at hænge på kanten af arbejdsmarkedet. Det kan for eksempel være operatører, transportarbejdere eller kontorpersonale. De kan have et dårligere udgangspunkt for at klare omstillingen, da ikke bare deres nuværende job, men også det arbejde, de typisk vil skifte til, er særligt udsat for automatisering.

Når den danske model virker

Analysen, som er offentliggjort op til mødet i dag, bekræfter, at fremtiden stiller større krav til de mennesker, der i dag har mindst uddannelse.

De krav skal vi møde, som vi har tradition for det i Danmark: Gennem et bredt samarbejde om kompetencer og uddannelse. Vi skal give alle mulighed for at hive sig væk fra kanten og ind i fællesskabet. Det er vi i gang med.

Fælles for en statsminister og en fagforeningsformand er glæden ved at se den danske model, når den virker bedst. Når arbejdsmarkedets parter og regeringen sammen tager afgørende beslutninger for fremtiden – og ikke mindst tager et fælles ansvar for at gennemføre dem.

Derfor kan vi nu med tilfredshed se tilbage på et godt år. Et år, hvor vi har kæmpet, argumenteret, lyttet og forhandlet og er nået frem til fælles svar på flere væsentlige udfordringer på arbejdsmarkedet.

Først indgik vi en vigtig aftale om nytilkomne flygtninge, der allerede nu har ført til over 1.000 registrerede aftaler om arbejde og uddannelse. Set i forhold til den træghed, vi tidligere har set i forhold til at få nytilkomne med i det danske arbejdsfællesskab, er aftalen et gennembrud.

Efter tre år i Danmark er det nu 32 procent af flygtninge og familiesammenførte, der har et arbejde. For godt to år siden var det kun 21 procent. Det går den rigtige vej.

Herefter indgik vi en praktikpladsaftale, der træder fuldt i kraft ved årsskiftet. Den skal give langt flere unge en praktikplads på en virksomhed og dermed muligheden for at gennemføre en faglig uddannelse.

En fælles ambition

Og i efteråret indgik vi en tredje aftale om voksen-, efter- og videreuddannelse. Med initiativer for 2,5 milliarder kr. Vi investerer massivt i de mennesker, der i dag har mindst uddannelse. De bliver bedre rustet til fremtiden. Aftalen vedrører op imod halvanden million beskæftigede faglærte og ufaglærte over hele landet.

Målet er, at langt flere i de kommende år efter- og videreuddanner sig, så medarbejdere og virksomheder hele tiden er på forkant i en tid, hvor disruption ikke bare er et modeord – men et grundvilkår.

Vi lægger begge to vægt på at indgå solide aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Vi er ikke enige om alting. Men vi har rakt hen over uenigheder og er mødtes om den fælles ambition: Et Danmark med job, fremgang og muligheder til alle.

Det er også ambitionen for Disruptionrådet. Her har vi et bredt samarbejde om fremtidens arbejdsmarked. I bedste danske tradition. Og med det klare sigte: At vi skal have alle med!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.