Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Alle har ret til en (fodbold)drøm

»Foreningslivet i fodboldklubberne åbner for en unik måde at skabe fællesskaber på tværs af kulturelle og sociale skel.«

Bent Clausen, DBU.
Bent Clausen, DBU.

Hele 16.000 danske børn har i denne uge været på fodboldskoler for at drible, jonglere og spille fodbold med andre børn i alle aldre. Mange af børnene har en drøm om at blive professionel fodboldspiller eller komme på landsholdet.

I Odense-bydelen Vollsmose har der været samlet 80 børn, der ligesom de mange tusinde andre elsker legen med bolden og fællesskabet i fodbold. Men modsat mange andre børn, har Nizar, Fatima og Sarah ikke økonomiske muligheder for at komme på de almindelige fodboldskoler.

I stedet er de inviteret til at deltage i de særlige Get2Fodboldskoler, som DBU og DIF har etableret med lavere brugerbetaling og særlige forhold for børn fra socialt belastede boligområder. Men det er stadig en »rigtig« fodboldskole med »rigtige« uddannede fodboldtrænere, »rigtige« bolde og »rigtige«-DBU trøjer. Det er nemlig det, børnene ønsker.

Netop for denne type fodboldskoler oplever vi igen i år stor interesse og en fremgang på 20 procent i deltagerantal. Derfor er det også vigtigt, at vi de næste år arbejder for at udvide antallet af Get2Fodboldskoler, så fodbold kan skabe et endnu større bidrag til integration i det danske samfund. Det kræver samarbejde med ministerier, kommuner og klubber, fonde og andre, der vil være med.

Vi ved allerede i dag, at fodbold kan bidrage til bedre integration. I fodbold er alle lige og taler samme sprog – så selv om du kommer fra svære sociale kår, måske kun har talt dansk i et par år eller på anden måde skiller dig ud fra flertallet, kan spillet på fodboldbanen give dig nye muligheder. Foreningslivet i fodboldklubberne åbner for en unik måde at skabe fællesskaber på tværs af kulturelle og sociale skel.

Følg: EM 2016

Men en uge om året er ikke nok. I DBU vil vi gerne opfordre til, at vi sammen i højere grad udnytter det velfungerende foreningsliv til at skabe inklusion af folk, som ellers er svære at inddrage.

Vi har mange eksempler på, hvordan fodbold hjælper børn og unge med indvandrerbaggrund på ret kurs og væk fra gadehjørner og kriminelle løbebaner. Vi har eksempler på, hvordan de samme børn og unge fortsætter med fodbold og bliver trænere, dommere eller frivillige i klubben og på den måde bliver del af det særlige fællesskab, der er i de danske idrætsforeninger.

Selv har jeg været på besøg i mange klubbers Get2Fodboldskoler, også i Vollsmose, hvor en dreng på 11-12 år fandt ud af, at jeg kom fra DBU. Han kom hen til mig, trak mig i armen og sagde: »Hold øje med mig. Jeg hedder Mustafa. Om nogle år ses vi på landsholdet…«

Alle har ret til en drøm. Lad os hjælpe Mustafa og flere med at udleve deres drøm.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.