Kommentar

Alex Ahrendtsen forsimpler og fordrejer kunstdebatten

»Lad os tage debatten om kunststøtten, på et oplyst grundlag og ikke baseret på alternative fakta, så vi alle bliver klogere – frem for at forsimple og fordreje virkeligheden, som Alex Ahrendtsen gør.«

Direktør Gitte Ørskou , Kunsten i Aalborg., bestyrelsesformand Statens Kunstfond
Direktør Gitte Ørskou , Kunsten i Aalborg., bestyrelsesformand Statens Kunstfond

I et indlæg i Berlingske lørdag foreslår Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, at Statens Kunstfond nedlægges for til gengæld at oprette en række regionale fonde ude i landet, der skal fordele den statslige kunststøtte. Dette vil skabe et mangfoldigt kunst- og kulturliv, der er i ligevægt og til gavn for alle i Danmark, som han skriver.

Sidstnævnte er en ambition, jeg til fulde deler. Som formand for Statens Kunstfond er jeg åben for ideer og forslag til, hvordan vi kan nå længere ud i landet – hvordan vi kan gøre kunststøtten mere mangfoldig og få den endnu tættere på borgerne.

Det undrer mig dog såre, hvorfor Alex Ahrendtsen ikke har gjort sig den umage at se på, hvad Statens Kunstfond rent faktisk gør. I stedet bærer han en række »alternative fakta« frem og bruger dem til at argumentere for, at Statens Kunstfond nedlægges.

Alex Ahrendtsen mener åbenbart ikke, at fonden når bredt nok ud. Men faktum er, at fonden allerede i dag er til stede i alle egne af landet og når bredt ud – både i kraft af sine medlemmer, som kommer fra alle landsdele, og de projekter og aktiviteter, der støttes. Alle steder i landet oplever vi stor begejstring for de tusindvis af støttede projekter, hvad enten der er tale om kunstværket på den lokale plads, forfatteroplæsningen på biblioteket, koncerten på det regionale spillested, kunstnerbesøget på den lokale skole eller noget helt femte.

Alex Ahrendtsen mener, at fonden har for meget fokus på København. Det er rigtigt, at 60 pct. af ansøgningerne kommer fra Region Hovedstaden, men kun 37 pct. af de støttede aktiviteter foregår i Region Hovedstaden. Resten er spredt ud over resten af landet. Statistisk set er det således nemmere at få støtte fra Statens Kunstfond, hvis man er bosat uden for hovedstadsregionen. Statens Kunstfond uddeler på baggrund af ansøgninger. Når der er færre ansøgninger fra provinsen, skyldes det, at politikere som Alex Ahrendtsen ikke har styrket de kunstneriske miljøer uden for hovedstaden, så de rent faktisk kan sende en ansøgning ind. Det vil jeg hermed opfordre ham til.

Når Alex Ahrendtsen skriver, at der i Statens Kunstfond er tale om politisk udnævnte udvalgsformænd og en skare mennesker med tætte bånd til Kulturministeriet og til »kultureliten i København«, så slår min undren over i forbløffelse: For det første fastslår Loven om Statens Kunstfond, at de 12 udvalgsformænd udnævnes af henholdsvis kulturministeren og fondens repræsentantskab. Det er politikere som Alex Ahrendtsen selv, der har udfærdiget loven om Statens Kunstfond og dermed besluttet, at kulturministeren udnævner 1/3 af medlemmerne. De bliver i øvrigt udpeget på baggrund af deres kunstfaglige kompetencer og deres viden om kunstområdet, der gør dem i stand til at vurdere og behandle ansøgninger ud fra en række faglige kriterier. For det andet forekommer det absurd, at de mange medlemmer af Statens Kunstfond, der som jeg selv bor og arbejder i Jylland, skal udråbes til at være en del af en obskur kulturelite i København. Det er en ommer, Alex Ahrendtsen.

Alex Ahrendtsen taler desuden om at begrænse uddelingen af arbejdslegater til kunstnere og fortæller, at »hovedparten af midlerne bliver fordelt til kunstnere i form af legater«. Det er ikke sandt, da det kun er 15 pct. af midlerne, som i dag bruges til legater. Sandheden er, at 80 pct. af Statens Kunstfonds midler går til produktion og formidling af kunst, herunder i form af støtte til institutioner, som Ahrendtsen netop ønsker.

Ahrendtsen mener også, man skal droppe at uddele rejselegater, da kunstnerne i stedet for at rejse ud i verden lige så godt kan blive hjemme og google på internettet. De rejselegater, som Alex Ahrendtsen omtaler, fylder i forvejen meget, meget lidt i fondens arbejde og er blot en lille brik i det strategiske, internationale arbejde, som er med til at fremme dansk kunst og kultur i udlandet.

Endelig henviser Alex Ahrendtsen til, at Statens Kunstfond er årsagen til, at halvdelen af danskerne vil spare på kunststøtten. Den fortolkning køber jeg ærligt talt ikke. Til gengæld er jeg enig i, at vi hele tiden kan blive bedre til at fortælle om de resultater og den værdi, som kunststøtten gennem Statens Kunstfond giver os alle, og som skaber et mangfoldigt kunst- og kulturliv, der er i ligevægt og til gavn for alle i Danmark.

Lad os tage debatten om kunststøtten på et oplyst grundlag og ikke baseret på alternative fakta, så vi alle bliver klogere – frem for at forsimple og fordreje virkeligheden, som Alex Ahrendtsen gør med sit indlæg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.