Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Perspektiv

Bertel Haarder: Afskaf arbejdstiden

»Nogle vil gerne arbejde mindre, andre vil gerne arbejde mere. Så lad dem dog!«

Fint, at den nye overenskomst giver bedre mulighed for at variere arbejdstiden. Og fint, at parterne selv blødte op på den skemalagte arbejdstid uden statens pilfingre.

Men kunne vi ikke gå lidt videre? En meningsmåling har vist, at et overvældende flertal af danskerne gerne selv vil bestemme deres arbejdstid, altså selv vælge mellem arbejde og fritid.

Ca. 40 pct. vil gerne arbejde mindre, og 11 pct. vil gerne arbejde mere (Berlingske 23. april). Undersøgelsen skæmmes dog af, at de adspurgte ikke spørges, om de i givet fald også er klar til mindre indtjening. Men konklusionen er klar: Nogle vil gerne arbejde mindre, andre vil gerne arbejde mere. Så lad dem dog!

Den nye innovationsminister, Sophie Løhde, skulle hilse fra det allestedsnærværende finansministerium og sige, at det er bekymrende, hvis folk arbejder mindre. Ja, selvfølgelig, men nogle vil jo gerne arbejde mere. F.eks. unge lærere, betjente og andre, der gerne vil tjene lidt ekstra. De kan måske ikke få flere timer, fordi arbejdsgiveren naturligvis ikke vil betale overtidstillæg eller afspadsering, hvis de kan slippe for det.

Finansministeriets bekymring er lidt underlig, al den stund vi hele tiden får at vide, at folk vil arbejde mere, hvis de får mere til sig selv. Hvorfor skulle de så ikke arbejde mere, hvis de gerne vil have en ekstra skilling og selv kan bestemme?

Et frit valg mellem arbejde og fritid må naturligvis indebære afskaffelse af overtidsbetaling, hvis de ekstra timer er selvvalgte. Den tankegang blev tidligere bekæmpet af fagforeningerne i solidaritetens navn. De ville fordele arbejdet på så mange som muligt – ud fra den forfejlede opfattelse, at mængden af arbejde er konstant. Det var f.eks. til stor skade for folkeskolen, at undervisningstimerne blev spredt ud på flere og flere frem for, at den enkelte kunne få større indtjening.

Fordelene ved øget fleksibilitet er indlysende: Familiepolitisk, privatøkonomisk og ikke mindst set med liberale øjne. Den nuværende regering, som måske er den mest liberale, vi har haft, kunne passende begynde med sig selv, dvs. med det offentlige, staten og kommunerne. Den skal naturligvis ikke diktere, hvad det private arbejdsmarked aftaler, men den kan lade de offentligt ansatte gå foran, hvis den enkelte ønsker det. Nogle vil arbejde mere, andre vil arbejde mindre.

Fængselsforbundet har løst problemet med deltidsarbejde på sin egen måde. Med et gennemsnitligt årligt sygefravær på 31 dage – mere end seks uger om året(!) – må der være mange i fængselsvæsnet, der får fuld løn for deltidsarbejde, eller har ekstra job ved siden af. Den rådvilde og handlesvage fængselsledelse forklarer, at der nogle steder slet ikke er problemer med høj sygelighed. Hvordan må det så ikke være de øvrige steder.

Fuld løn for deltidsarbejde er også et resultat af orkester-overenskomsterne, der modvirker deltidsarbejde og fremmer bijobberi til skade for orkestermusikken i Danmark. Det var en af grundene til, at jeg bad den verdenskendte dirigent Bellincampi foretage en analyse af landsdelsorkestrene, men han blev desværre stoppet af den nye minister.

Nogle husker sikkert den århusianske »skraldemandsmodel«, der forudsatte, at der kun er en bestemt mængde arbejde til rådighed. Den gik ud på, at fem personer kunne dele fire personers arbejde og løn inkl. den sparede arbejdsløshedsunderstøttelse.

Samme tankegang ligger bag Alternativets forslag om 30 timers arbejdsuge, borgerløn osv. Når robotterne overtager vores arbejde, kan vi lige så godt deles om det, der er tilbage. Men robotterne nedlægger ikke job, lige så lidt som væve- og landbrugsmaskiner nedlagde job i fortiden. De flytter job og øger indtjeningen, så efterspørgslen stiger.

Danmarks problem er ikke mangel på arbejde, men mangel på arbejdskraft. Derfor arbejder så mange østeuropæere her i landet til stor fordel for dansk økonomi. Og derfor er det et kæmpeproblem, at så mange ikke-vestlige indvandrere ikke arbejder. Det koster 33 mia. kr. om året.

Hvor mange milliarder koster det, at mange ældre heller ikke arbejder, selv om de gerne ville? På nogle områder er der fortsat helt urimelige regler om tidlig afgang. Nogle private virksomheder kombinerer tidlig afgang for ledere med forargelige gyldne håndtryk. Helt ejendommelig er den statsligt fastsatte aldersgrænse for præster, som i disse år øger præstemanglen, selv om mange præster gerne vil fortsætte en tid endnu. Hvorfor dog? Præsteforeningen er klar til at begynde med at løfte grænsen til 72 år. Men den nye minister har ikke benyttet sig af chancen.

Tiden er inde til nytænkning, der også inddrager manges ønske om at blive deres egen arbejdsgiver. Medie- og IT-udviklingen og store dele af den voksende oplevelses- og servicesektor rummer store muligheder for, at flere kan realisere deres drøm om at blive herre i eget hus. Det giver bedre muligheder for at spænde livremmen ind, når det er nødvendigt, og mulighed for iværksætteri og vækst, når lejlighed bydes. I fremtiden vil flere være deres egne arbejdsgivere, så de ikke skal spørge nogen, når de gerne vil arbejde mere – eller mindre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.