Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Advarsel: Vi er på vej mod ny boligboble

Vi kan igen blive overhalet indenom af et eksplosivt boligmarked ude af kontrol, som atter vil føre til ny lavkonjunktur. Og politikerne tager ikke ansvar for at gøre det, der skal til for at lægge låg på den ulmende vulkan.

Københavns skyline og under den, hustagene. Set fra Krakas udkigspost ulmer der her en økonomisk vulkan af stigende boligpriser, der drives opad i forventninger om fremtidige prisstigninger. »Måske har vi allerede set de første spæde tegn på, at det eksplosive, danske boligmarked igen er ved at vågne. Priserne på ejerlejligheder i Københavnsområdet er steget meget det seneste år,« skriver Kraka. Foto: Linda Kastrup
Københavns skyline og under den, hustagene. Set fra Krakas udkigspost ulmer der her en økonomisk vulkan af stigende boligpriser, der drives opad i forventninger om fremtidige prisstigninger. »Måske har vi allerede set de første spæde tegn på, at det eksplosive, danske boligmarked igen er ved at vågne. Priserne på ejerlejligheder i Københavnsområdet er steget meget det seneste år,« skriver Kraka. Foto: Linda Kastrup

I starten af nullerne blev ejendomsværdiskattestoppet indført og boligkøbere begyndte i stigende grad at anvende rentetilpasningslån og afdragsfrie lån. Det førte til et mere rentefølsomt boligmarked i Danmark. Samtidig var pengepolitikken meget lempelig – renterne var meget lave set ift. Danmarks økonomiske situation. Understøttet af en ekspansiv finanspolitik førte dette til opbygningen af boligboblen. Boblen brast og var med til at skabe et tilbageslag, som blev væsentligt forstærket af den internationale finansielle uro og en skrøbelig dansk banksektor.

Der er en del lighedspunkter mellem situationen i dag og situationen i nullerne. Sidder vi igen på en ulmende vulkan?

ECB, den Europæiske Centralbank, fører en historisk lempelig pengepolitik i øjeblikket. For første gang er renten på indskud nu negativ. Banker i euroområdet skal altså betale for at have penge stående i ECB. Ideen er, at bankerne så tilskyndes til at låne pengene ud, og at det kan bidrage til at få gang i aktivitet og inflation. ECB siger, at de vil fastholde renterne på de nuværende niveauer i en længere periode.

Den ekstremt lempelige pengepolitik giver god mening, når man ser på euroområdet under et, men udfordringerne er meget forskellige i landene. Det gælder også Danmark, som jo importerer den meget lempelige politik i kraft af fastkurspolitikken.

En længere periode med ekstremt lempelig pengepolitik kan være skadelig for Danmark. Vi risikerer en gentagelse af hvad vi så i start-nullerne. Den rente, vi fik ind sydfra, var dengang vel lav for dansk økonomi. Det betød, sammen med indførslen af afdragsfrie lån og skattestoppet for ejerboliger, i kombination med en ekspansiv kreditpolitik i pengeinstitutterne, et kraftigt løft i boligpriserne. Det gik så stærkt, at de færreste rigtig opdagede boblen, før det var for sent. Siden har vi betalt prisen via et drøjt tilbageslag, som selv sagt blev forstærket af den internationale finanskrise. I dag er boligmarkedet formentlig endnu mere rentefølsomt. Afdragsfrie og variabelt forrentede lån fylder mere end nogensinde. På Borgen har man besluttet at forlænge ejendomsværdi-skattestoppet til 2020, selv om det forstærker prisudsving på boligmarkedet. Desuden har Folketinget, som en særlig dansk »feature«,besluttet at indskrænke mulighederne for at indføre et konjunkturdæmpende kapitalkrav på danske pengeinstitutter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Måske har vi allerede set de første spæde tegn på, at det eksplosive, danske boligmarked igen er ved at vågne. Priserne på ejerlejligheder i Københavnsområdet er steget meget det seneste år. Det er især København man skal holde øje med, hvis man lider af boble-angst. Vores analyser viser fx, at effekten af skattestoppet er størst her. Det samme gælder boligprisernes følsomhed overfor lav rente og ydelse og tendensen til, at prisudviklingen slipper sit tag i fundamentale forhold og i stedet drives af forventninger om fremtidige prisstigninger.København og omegn er, måske sammen med Århus, boblernes sandsynlige epicenter. Og problemerne breder sig herefter ud i landet, så det er ikke kun i »epicentrene«, man lider under sådanne bobler. Det gør man også andre steder – nogle steder rigtigt meget.

Vi kan også konstatere en tendens til at pengeinstitutter jagter investeringsmuligheder. Indtjeningen er lav og renterne på rimeligt sikre investeringer er helt i bund. Det øger tilskyndelsen til at låne penge ud til mere risikable projekter. Finanstilsynet har allerede været ude med advarsler.

Og bruttoledigheden er nu nede på fem pct. – langt under niveauet i starten af nullerne. Godt nok er arbejdsstyrken faldet meget under krisen, og lønudviklingen er meget afdæmpet. Men igen: Det er bruttoledigheden,som normalt antages at indeholde information om den fremtidige løn- udvikling, og vi ved også, at lønstigningerne kommer med nogen forsinkelse. Med andre ord: Når først ledigheden er kommet ned på fx to-tre pct., som i 2008, så kan det være for sent. Vi ved også, at traditionel finanspolitik ikke er særligt effektivt ift. inddæmme et eksplosivt boligmarked. Det ville bestemt have været en fordel, hvis finanspolitikken havde været strammere i årene 2004-2007, men det ville næppe have haft afgørende betydning for boligpriserne. Vi skal have andre instrumenter i brug – men hvilke, når nu boligbeskatningen er tabu? Og hvem har den politiske styrke til at gøre noget ved sagen?

Regering og opposition ser ud til at være et lidt andet sted. Her er projektet fortsat, at »vi skal have Danmark helt ud af krisen«. Det har været et godt fokus, men vi er ikke i krise mere. Vi har en forholdsvist svag konkjunktursituation, men billedet er ved at vende og en pæn vækst er sandsynlig de kommende år.

Udfordringen i den situation er bl.a., at vi igen kan blive overhalet indenom af et eksplosivt boligmarked uden for kontrol, og som dermed skaber grundlaget for en ny lavkonjunktur. Så pas på, Danmark. Vulkanen ligger og ulmer, og der er ikke rigtig nogen, der tager ansvar for at bremse styrken i det udbrud, der måske kommer. Bryder vulkanen først ud, kan det være for sent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.