Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Adam Holm: Der er noget foruroligende og nederlagsstemt over burkaloven

Man skulle tro det var løgn. Iran, Saudi Arabien og nu Danmark. Voldsomt meget adskiller de tre lande, to af dem er endda regulære dødsfjender, men ét er de islamiske stater og vores eget kongerige fælles om, nemlig kontrol med kvinders hovedbeklædning.

Er det sat på spidsen? Måske, men det såkaldte »maskeringsforbud« tjener reelt kun ét formål: At hindre et par hundrede muslimske kvinder i at bære hijab og niqab.

Idéen bag loven er for så vidt nobel. Det giver pokkers god mening at bekæmpe kvindeundertrykkelse i alle dens afskygninger. Det giver også god mening i den stadigt mere tilspidsede kulturkamp at markere, hvad det er, vi – flertalssamfundet – anser for umistelige værdier stillet over for islams stadigt tydeligere tilstedeværelse i de vestlige samfund.

Men det er samtidig her, kæden springer af. Loven imod hijab og niqab er ikke ligefrem et ideelt udtryk for disse værdier, snarere et tarveligt dementi af, at vi selv tror på skåltalens oprømte hyldest af tro- og ytringsfrihed, pluralitet og åbenhed.

Paradokset turde være til at få øje på. For at bevare vores højt besungne idealer slår vi hårdt ned på selvsamme. Nej, siger et flertal i Folketinget og med dem 62 pct. af den danske befolkning, det drejer sig ikke om at forfølge muslimer, men om at sikre, at vi kan se hinanden i øjnene. I bogstaveligste forstand.

Såvel en hijab som en niqab er hindringer for dette. Det er klart, at disse beklædningsgenstande er modbydelige, og at de næppe kan være udtryk for en fri kvindes utvungne ønske om at være smart eller skærmet for obskøne blikke. Det er fængsler af stof.

Jamen, lille mand, vil indvendingen lyde, du vil da ikke gå i brechen for, at underkuede kvinder bare skal fortsætte med at være indespærret, når vi med lovgivning i hånden kan hjælpe dem til at bryde ud, vel?

At vende det blinde øje til frihedskrænkelse i en minoritetskultur er jo udtryk for kulturrelativisme af værste skuffe. »Med lov skal land bygges«, hedder det som bekendt.

Jeg er enig – og så alligevel ikke. Hvorfor dog slå så markant ned på et marginalt fænomen? Fjerner denne paragraf måske problemets årsag? Jeg tvivler.

Jamen, vi må udvise fasthed og gøre det klart, hvor skabet skal stå! Jovist, men den nye lov åbner for en fortolkning af »fasthed«, som er mere autoritær end liberal, og de, der gider at slå begreberne efter, vil hurtigt konstatere, at det gør en betydelig forskel, om det er det ene eller det andet.

Der er noget foruroligende og nederlagsstemt over loven. Den er udtryk for den angst, som får de autoritært tænkende til snart at spire med nye forbudstanker. Hvad med skæglængden hos de rettroende mandlige muslimer? Eller »bedemærket« i panden? Indrømmet, så vidt kommer det ikke, men »maskeringsforbuddet« er ikke bare en ubetydelig ridse i demokratiets lakerede overflade, det er en grænsebom mellem liberalitet og illiberalitet.

Viktor Orbán, Ungarns premierminister, må blive varm om hjertet ved det danske tiltag. Han holdt i sommeren 2014 en tale, hvori han pegede på nødvendigheden af at af-liberalisere staten, fordi »liberalitet« er en frihed, der har vokset sig for vidt. Samme logik, om end mindre drastisk, finder vi nu herhjemme. Hvordan kan vores forblommede snak om et særligt »dansk frisind« herefter blive taget alvorligt? Er nationens særpræg og selvstændighed måske truet af nogle hundrede islamiserede kvinder?

Nej. Vi har som samfund – og kontinent – en kolossal udfordring med parallelsamfund, islamificering og truslen om terror. Det er åbenlyst. Vi vinder bare ikke kampen ved at vælge de selvsamme våben, som autoritære stater rundt om i verden gør brug af.

Det er muligt, at pengene ikke længere fosser ud af statskassen. Men det gør de liberale grundværdier desværre.

Adam Holm er historiker og journalist.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.