Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

800.000 gode grunde til datalogi i skolen

Danske og europæiske virksomheder har et enormt behov for flere veluddannede dataloger og IT-ingeniører, men alt for få unge er motiverede for at vælge IT-uddannelserne efter gymnasiet. Et datalogi-fag i folkeskolen og gymnasiet kan vende udviklingen.

Stephen Alstrup.
Stephen Alstrup.

Danske virksomheder skriger efter flere dygtige dataloger og IT-ingeniører, som der uddannes alt for få af på landets universiteter. Problemet er stort og reelt: På europæisk plan vil der i 2020 mangle 800.000 højtuddannede IT-folk, vurderer EUs kommissær for det digitale indre marked, Andrus Ansip. I Danmark forventes en mangel på 6.000 kandidater, og allerede nu rammes virksomheder af mangel på digitalt kvalificeret arbejdskraft. Problemet blev for nyligt beskrevet i Berlingske Business.

De højtuddannede IT-folk i virksomhederne er nødvendige for de eksisterende virksomheders digitale innovationskraft, og fordi IT-folkene skaber mange af de nye virksomheder i den digitale tidsalder.

Vi er i Danmark i den heldige situation, at de datalogiske afdelinger på universiteterne er rangeret som værende blandt de bedste i verden. De har således standarden til at uddanne folk, der kan konkurrere på det højeste plan i en global verden. Men der mangler et vigtigt led i fødekæden: Unge mennesker, der kommer ud af folkeskolen og ungdomsuddannelserne med viden og motivation til at uddanne sig inden for IT.

Indfør datalogi som fag på linje med dansk og matematik

Mange studerende fatter interesse for fysik, matematik, dansk, biologi m.m. i folkeskolen og gymnasiet og vil derfor gerne læse et af disse fag på universitetet. Men datalogi er endnu ikke et fag i de danske skoler, som man har krav på at få tilbudt. Det betyder, at de fleste skolebørn stifter bekendtskab med, hvordan man bruger IT via Facebook, Google og Word, men ikke med, hvordan man skaber IT-løsninger og digitale produkter. Og lige præcis her har vi kernen i hele problemstillingen.

Det arbejde, som Googles algoritme-folk udfører, og som gør, at vi kan søge på millisekunder blandt milliarder af hjemmesider, har ikke meget til fælles med det talent, det kræver at søge i Google. Det arbejde, som computerspilprogrammøren laver, har ligeledes meget lidt at gøre med computerspillerens hurtige reflekser på skydeknappen.

I USA har præsident Barack Obama lanceret initiativet »Computer Science for All« og sat problemstillingen på spidsen med formuleringen: »In the new economy computer science isn’t an optional skill, it’s a basic skill.«

ATVs Digitale Vismandsråd foreslår som den bedste løsning at indføre datalogi på lige fod med andre fag i gymnasiet og folkeskolen. Det er nødvendigt, at vi får en moderne skole og gymnasium, hvor faget datalogi er på højde med andre kernefag. Og det skal spille sammen med matematik og statistik – så vi kan imødekomme de kompetencer, industrien efterlyser.

Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelser viser, at 99 pct. af de færdiguddannede dataloger og IT-ingeniører får job, hvilket gør det til det næstmest jobsikre studieområde overhovedet, kun overgået af medicinstudiet.

I dag er universiteterne ikke desto mindre i den groteske situation, at IT-studerende ofte bliver »kapret« af virksomhederne, før de har fuldført deres studier – og at IT-universitetsuddannelserne derfor bliver straffet økonomisk på grund af de studerendes manglende færdiggørelse af studierne. I stedet burde universiteterne belønnes for at uddanne studerende, der kommer i arbejde hurtigt.

Europa halter alvorligt efter USA og Asien, og man kan få fornemmelsen af, at europæerne ikke tager digitaliseringen helt alvorligt. De fleste har nok bemærket, at Facebook, Google, Amazon, Microsoft, Apple, Tesla og andre spændende virksomheder i den vestlige verden, der arbejder med digitalisering, kommer fra USA.

Specielt skidt står det til i Danmark. Danmark er ganske vist i front med hensyn til virksomhedernes ønske om at digitalisere, befolkningens evne til at bruge nye teknologier og udbredelsen af internet. Dette er alt sammen noget, vi kan takke tidligere visionære regeringer for, der med investeringer tog os sikkert ind i den digitale tidsalder. Men effekten af denne investering klinger af, og der er brug for nytænkning.

Mange af de produkter, vi køber i dag, eksisterede ikke for få år siden. Fremadrettet vil det være på samme måde – mange af de produkter, vi bruger om ti år, er slet ikke er opfundet endnu. Det går stærkt i den digitale tidsalder. En primus motor i den vækst, der har været og vil komme, er smarte udnyttelser af IT. Og det kræver dyb indsigt i, hvordan man skaber digitale produkter og løsninger.

Den seneste finanslov er på 3.370 sider, men den indeholder kun nogle få linjer om IT. Samme triste billede går igen i forskellige reformer. Det tegner et klart billede af et politisk Danmark, der ikke forholder sig til den væsentligste vækstmotor og forandrings-driver i vores samfund, digitaliseringen. Således er Danmark netop dumpet ned omkring nr. 50 i World Economic Forums ranking på parameteren »politisk digital vision«. I den samlede digitaliseringsscore må vi nøjes med at beundre Norge, Finland og Sverige, der alle er i top-5.

En opfordring til de politiske beslutningstagere er: Tag de nødvendige skridt ind i fremtiden. Få datalogi ind som fag i folkeskolen og gymnasiet. Det nytter ikke at putte det ind under andre fag og kalde det tværfagligt, undervise i det i en projektuge osv. Det får man hverken flere dataloger eller digitale borgere ud af.

Virksomhederne har brug for dygtige IT-ingeniører og dataloger. Det kræver, at hele kæden fra folkeskolen til de videregående uddannelser styrkes. Der skal handles nu!

ATVs Digitale Vismænd er et ekspertråd, der har til formål at fremme den digitale omstilling af det danske samfund til gavn for borgere, virksomheder, myndigheder og forskningsverdenen.

------

Kommentaren er skrevet af Stephen Alstrup, professor, Datalogisk Institut, KU, Ole Lehrmann Madsen, direktør, Alexandra Instituttet A/S, professor, Datalogisk Institut, AU, og Helle Rootzén, docent, DTU Compute. Alle er medlem af ATVs Digitale Vismandsråd

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.