Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Læst og påskrevet

»70 år efter Hiroshima: Atombomben har forvoldt grænseløs ondskab, men den har også reddet os«

I torsdags var det 70 år siden, at USA kastede den første atombombe over Hiroshima. Den dræbte 80.000 mennesker øjeblikkeligt. I dag er det 70 år siden, at USA kastede den anden atombombe over Nagasaki. Den dræbte 40.000 mennesker øjeblikkeligt. Siden kom nye strålingsofre til. I 1990 opgjorde den japanske regering, at 296.000 mennesker var blevet ofre for de to bomber.

To hundrede og seksoghalvfems tusinde kvinder, børn og mænd. Det er næsten lige så mange, som der bor i Aarhus, Danmarks næststørste by. De to bomber afsluttede definitivt Anden Verdenskrig. Umiddelbart efter kapitulerede Japan betingelsesløst, som Tyskland havde gjort det den 8. maj.

Den nyudnævnte amerikanske præsident Harry S. Truman begrundede beslutningen om at bruge det frygtelige våben med, at det ville spare 100.000 amerikanske soldaters liv. Det var ikke sandt.

Japan var allerede indstillet på at indgå en fredsaftale. Og adskillige fremtrædende officerer i det amerikanske militær, bl.a. chefen for den amerikanske stillehavsflåde, admiral Chester W. Nimitz, pegede på, at fra et rent militært synspunkt havde atombomben ingen afgørende rolle i besejringen af Japan. Den reelle begrundelse for Trumans beslutning var strategisk og politisk rettet mod Stalins Sovjetunionen.

Ikke alle er enige i, at begrundelsen for brugen af atombomben var strategisk. Og, vil jeg tilføje, eksperimentel: Lad os se, hvordan den virker i praksis! Der er historikere, der mener, at Trumans officielle begrundelse også var den reelle, og de kan henvise til militære kalkuler, der viste, at en fortsættelse af den traditionelle krig kunne koste mere end en kvart million menneskeliv, og at det ville tage næsten et halvt år at afslutte den. De divergerende vurderinger ændrer imidlertid ikke ved grundspørgsmålet, som er, om USA begik en krigsforbrydelse ved at kaste bomberne. Det mener jeg, er tilfældet. En frygtelig krigsforbrydelse.

Anden Verdenskrig betød en voldsom mobilisering af demokratiet. Churchill så krigen som et korstog for demokratiet mod despotiet, det gode mod det onde. I denne ånd gennemførte man retsopgøret mod aksemagterne, først og fremmest mod de ledende nazister – de af dem, man havde kunnet få fat på – ved krigsforbryder-processerne i Nürnberg. Som efter Første Verdenskrig, hvor sejrherrerne placerede hele skylden for krigen på tyskerne, reserverede sejrherrerne efter Anden Verdenskrig krigsforbryderbegrebet til Tyskland og Japan.

De velbegrundede, men aldrig fuldt gennemførte opgør med krigsforbrydere har fjernet opmærksomheden fra de allieredes krigsforbrydelser i navnlig den sidste del af krigen. Øverst på denne grusomhedens og kynismens liste står atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Det gælder i naturen, som det gælder for menneskehedens historie og i det enkelte menneske, at der er en dobbelthed af nedbrydende og opbyggende kræfter. Ofte behager det tilværelsen at være så indviklet, at det ikke i øjeblikket er til at afgøre, om noget er nedbrydende eller opbyggende.

Atombomben har forvoldt grænseløs ondskab mod dem, der var offer for den. Men vi skylder den måske også vore liv? Da Anden Verdenskrig, som omkalfatrede kloden, gjorde USA til verdens største magt og ruinerede Europa, var slut, anede man allerede konturerne af en tredje verdenskrig mellem vest og øst, den krig, som Hitler havde advaret imod. At den krig aldrig blev varm, men forblev kold, skylder vi atombomben tak for.

Med kernevåbnet kom USA og Sovjetunionen til at råde over så kraftfulde våben, at det ville være ensbetydende med selvdestruktion at bruge dem, og med denne »terrorbalance« oplevede menneskeheden historiske 40 år med fred. Der blev udkæmpet en lang række såkaldte stedfortræderkrige – mere end 100 – men på verdensscenen var der frygtsom fred.

USA og Rusland råder stadig over så mange atomvåben, at de kan udslette jorden adskillige gange. Men med i billedet hører, at atomvåbnet kun er blevet brugt den første gang. Den 6. august 1945 i Hiroshima. Den 9. august 1945 i Nagasaki. Jeg gentager disse datoer, for de må aldrig glemmes. Siden er disse våben aldrig blevet brugt, og det er et opmuntrende vidnesbyrd om, at mennesket godt kan opfinde og konstruere ting, som det afstår fra at bruge.

Desværre er vi nu inde i en ny æra med store risici. Spredningen af atomvåbnene til lande som Nordkorea, Pakistan og Indien skaber usikkerhed. Om Obamas aftale med Iran i realiteten igangsætter et atomart våbenkapløb i Mellemøsten, aner vi ikke. Og det helt store mareridt er, at terrororganisationer får fingre i små taktiske atomvåben og ikke viger tilbage for at bruge dem.

Med atomspaltningen, fissionen, som Niels Bohr udarbejdede en model for i 1936-37, stjal vi som Prometheus ilden fra guderne. Med fusionen, sammensmeltningen af mindre atomkerner til større, skabte vi brintbomben og frigjorde uendelige energimængder.

Niels Bohr virkede for, at atomkraften skulle blive til menneskehedens velsignelse, og sikkert er det, at verdens energi- og klimaproblemer kun kan løses ved hjælp af kerneenergi. Atter her viser tilværelsen sin dobbelthed: kerneenergien kan udrydde os, og den kan redde os.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.