Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

2025-plan kan løfte levestandard med 17.000 kr. pr. voksen

På den nye velstandsrangliste fra OECD er Danmark gået fra en 8. plads i 2015 til en 9. plads i 2016 (blandt 35 OECD-lande). Det er den forkerte vej, og derfor er det tiltrængt, at Løkke-regeringen tirsdag kommer med en 2025-plan. En plan, der udstikker regeringens ambitioner for væksten. Desuden angiver planen, hvordan regeringen vil anvende det finanspolitiske råderum på 37 mia. kr. frem mod 2025 – dvs. hvor stor en del skal anvendes på lavere skat henholdsvis højere offentlige udgifter.

I 2025-planen må man forvente at se en målsætning (ligesom i regeringsgrundlaget) om at øge BNP med 80 mia. kr. via nye reformer (svarer til 17.000 kr. pr. voksen dansker). Det vil øge velstanden med, hvad der svarer til knap fire pct. i 2025. Dette »reform-velstandsløft« kommer oven på den vækst, der i øvrigt kan ventes i økonomien de kommende år. Med indfrielse af reformmålsætningen kan væksten forventes at komme op fra 1,5 til ca. to pct. årligt frem mod 2025. Hvis BNP øges med fire pct., vil det betyde, at Danmark hopper op på en 6. plads på velstandsranglisten. Vi vil overhale Holland, Island og Østrig på ranglisten. Det er kun én placering lavere end USA på 5. pladsen. Velstanden vil dog fortsat være ca. ti pct. lavere i Danmark end i USA.

Det er muligt at nå målet om 80 mia. kr. i øget velstand via nye reformer. VLAK-regeringen står i princippet i en god situation, hvor den kan anvende råderummet på 37 mia. kr. på skattelettelser, der kan øge velstanden. Råderummet kan også bruges på højere offentligt forbrug, men det kan ikke forventes at øge velstanden. I øvrigt har Danmark i forvejen det næsthøjeste offentlige forbrug ud af 35 OECD-lande. Udfordringen for den offentlige sektor er ikke mangel på penge, men at man ikke får tilstrækkeligt med service for pengene.

Der er udsigt til en markant skattekonkurrence de kommende år. Trump, Theresa May og Macron har alle signaleret markante selskabsskattelettelser.

I lyset heraf bør Danmark frem mod 2025 sænke selskabsskatten fra 22 til f.eks. 12 pct. (provenutab på 13 mia. kr.) Det ville øge BNP med 20 mia. kr., fordi danske virksomheder vil investere mere i ny teknologi, maskiner og forskning. Desuden vil det blive mere attraktivt for udenlandske virksomheder at lokalisere sig i Danmark. En flad skat på 40 pct. på arbejdsindkomst (provenutab på 12 mia. kr.) vil øge BNP med 14 mia. kr. Fordi det bliver mere attraktivt at arbejde ekstra. Derudover kan man afvikle registreringsafgiften (provenutab ni mia. kr.), hvilket vil øge BNP med ti mia. kr. Dvs. at alene gennem anvendelse af råderummet på lavere skat, kan BNP øges med 44 mia. kr. eller over halvdelen af VLAKs målsætning.

Derudover bør man gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det kan sikre, at opsvinget ikke stopper, fordi virksomhederne ikke kan ansætte nye medarbejdere. Og det vil derfor øge velstanden. Blandt de mest oplagte reformer er et stop for tilgangen til efterløn, ti pct. lavere dagpenge, lavere dimittendsats for nyuddannede og en indslusningsløn for flygtninge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.