Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

2015 - et kongeligt år

Flere af de »runde begivenheder«, der er i 2015, er til gengæld meget vigtige milepæle i danmarkshistorien. Det gælder bl.a. 100-året for grundloven af 1915, som gav de danske kvinder stemmeret. Og 75-året for den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940.

Lars Hovbakke Sørensen: »Hvem husker ikke den danske kong Hugleik. Han døde for 1.500 år siden.« Foto: Claus Fisker 
Lars Hovbakke Sørensen: »Hvem husker ikke den danske kong Hugleik. Han døde for 1.500 år siden.« Foto: Claus Fisker 

Sidste år var præget af en række historiske »jubilæer« (eller hvad man nu skal kalde det, når der også er tale om sørgelige begivenheder): 200-året for tabet af Norge og for skolereformen i 1814, 150-året for 1864, 100-året for Første Verdenskrigs og 75-året for Anden Verdenskrigs udbrud samt 25-året for Berlinmurens fald.

    Antallet af vigtige »jubilæer« overgås ganske vist ikke i år. Men flere af de »runde begivenheder«, der er i 2015, er til gengæld meget vigtige milepæle i danmarkshistorien. Det gælder bl.a. 100-året for grundloven af 1915, som gav de danske kvinder stemmeret. Og 75-året for den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940.

Men 2015 er også året for to vigtige danmarkshistoriske »begivenheder«, som meget direkte har med det danske kongehus at gøre. Den ene er dronning Margrethe 2.’s 75 års fødselsdag 16. april, som vil blive markeret med stor festivitas. Ikke mindst, fordi dronningen i forhold til de fleste øvrige regerende dronninger og konger, som Europa har haft gennem de seneste mange årtier, har været uhyre populær gennem hele sin lange regeringstid. Og fordi hun dermed har haft stor danmarkshistorisk betydning, bl.a. som mentalt, nationalt samlingspunkt og som en person, der har haft stor indflydelse på udviklingen af danskernes holdninger og selvopfattelse.

Den anden af årets kongelige begivenheder er ikke nær så kendt. Men ikke desto mindre lige så vigtig, fordi den sætter hele den nyere danmarkshistorie i perspektiv og minder os om, at det, der er sket i vores egen levetid, kun er en lille bitte del af den samlede danmarkshistorie. Og det kan jo være meget sundt at blive mindet om engang imellem.

Det drejer sig om, at 2015 er 1500-året for den første danske konge, som vi kender navnet på. I år 515 døde nemlig den danske kong Hugleik (som de færreste danskere kender, med mindre de har læst en nyere, grundig og opdateret danmarkshistorie) på et togt til Frankrig. Det er i år ikke 400 år, 700 år eller 1.000 år, men hele 1.500 år siden!

Vi ved ikke andet fra de skriftlige kilder om kong Hugleik, end at han døde på det nævnte togt i 515. Og vi ved heller ikke noget om, hvor stort et rige, han regerede over. Ligesom han næppe er den første danske konge. Han er blot den første, vi kender navnet på. Trods vor meget begrænsede viden om Hugleik er 1.500-året for denne første kendte danske kongealligevel vigtig at bide mærke i. Bl.a. fordi dette »jubilæum« viser noget om, hvor gammel en institution, det danske kongehus egentlig er. Dette sætter nutiden i perspektiv og giver os en følelse af kontinuitet og en bevidsthed om, at kongehuset og staten Danmark er meget gammel. Også selv om både kongehuset og den danske stat havde en helt anden karakter og var helt anderledes skruet sammen end i dag.

Dette demonstreres i øvrigt også tydeligt af datidens egen karakteristik af den næste danske konge, vi kender navnet på: kong Ongendus (Angantyr), som levede omkring 714 og som kort tid efter sin død blev beskrevet som »mere grusom end et vilddyr og hårdere end en sten«. Ja, tiderne har sandelig ændret sig!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.