Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

17-årige Emelys råd til sin partiformand, Lars Løkke: Hvorfor ikke blot afskaffe AM-bidraget?

Alle danskere i arbejde betaler hver måned otte pct. af deres indkomst i AM-bidrag. I disse dage med den heftige debat om regeringens skattelettelser, eller mangel på samme, strejfede tanken mig. Hvorfor afskaffer vi ikke blot AM-bidraget, eller i det mindste reducerer det?

AM-bidraget blev indført i 1994 med det formål at sænke andelen af arbejdsløse/fuldtidsledige, som i 1994 var på 11,8 pct. Planen var, at når antallet af arbejdsløse var halveret, skulle AM-bidraget gradvis sænkes for til sidst helt at afskaffes. Men denne afskaffelse er aldrig blevet en realitet, heller ikke selvom vi i dag har en borgerlig regering, og arbejdsløsheden er langt lavere, end den var i 1994.

Og som Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, pointerede i sin nytårstale, så går det for tiden rigtig godt i Danmark. I november 2017 var procentdelen af fuldtidsledige nede på 4,3 pct. Så ja, hvad er argumentet for, at vi stadig betaler AM-bidrag?

Det er svært at finde en løsning på skattelettelser, der gør størstedelen af Danmarks befolkning tilfredse. Men ved at sænke arbejdsmarkedsbidraget, som alle arbejdende i Danmark betaler, ville skattelettelserne komme de lavtlønnede såvel som de højtlønnede til gode.

Måske ville en lettelse af AM-bidraget endda bidrage til, at motivationen for at tage et arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse ville være større, da AM-bidraget ikke betales af arbejdsløse. Nu hvor det går så godt i Danmark, samtidig med at vi har en borgerlig regering, så lad os få gjort noget ved arbejdsmarkedsbidraget. Som en håndsrækning til den arbejdende befolkning. Hvornår skulle det ellers være mere oplagt?

Emely Ravn er 17 år, gymnasieelev og best.medl. i VU-Middelfart

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.