Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Journalister er misforståede superhelte

Nikolai Johnsen Non indexed
Nikolai Johnsen Non indexed

I disse dage er det nemt at score billige point til middagsselskabet ved at kritisere medierne. Undersøgelser peger da også på, at journaliststanden kan konkurrere med politikere og bilforhandlere om at være upålidelighedens bannerfører.

Det er bare ulykkeligt misforstået i mine øjne. For i kampen mod spindoktorer og pressechefer har vi brug for slagkraftige medier mere end nogensinde før. Rigtige superhelte findes nemlig ikke, og kun journalisterne har superkræfter til at bekæmpe korruption og misinformation i døgndrift.

Derfor kommer her et opgør med seks af de mest sejlivede myter om journalistik fra en af skurkene på den mørke side af kommunikationen.

1. Journalistikken går den visse død i møde.

Ja, oplagstallene for danske printaviser går forudsigeligt nedad. Og ja, mediehusene foretager besparelser lige så ofte som Ryanair.

Men alle undersøgelser viser, at vi læser flere nyheder end nogensinde. Nu foregår det bare på mobilen i et flakkende tempo. Så selve journalistikken har aldrig haft bedre vilkår, den eksisterer bare på den digitale virkeligheds præmisser.

2. Sociale medier vil afløse de journalistiske medier.

Nej, dine snapchats har endnu ikke væltet en minister, et Instagram-filter kan ikke gøre din morgenmad til årets pressefoto, og din nevøs YouTube-video får muligvis masser af afspilninger, men lige præcis ingen indflydelse.

Sociale medier er geniale opfindelser, der kan forstærke menneskers sociale interaktioner. Det har de traditionelle medier for længst fundet ud af og er derfor knivskarpe til at udnytte de sociale medier til at drive læserne til nyhedstruget.

Sociale medier er derfor et supplement til nyhedsmedier, men de er ikke hinandens modsætninger, og der vil altid være plads til begge dele.

3. Journalister er elitære.

Nej, journalister er bare veluddannede mennesker, der netop på grund af deres uddannelse er dygtige til at sætte sig ind i og formidle historier fra alle kanter af samfundet. Ingen anden profession er så dygtig til at sætte sig i en anden socialgruppes sted, og hver dag bruger redaktionerne timevis på at støve en almen borger op, der har oplevet at miste lige præcis den type dagpenge eller at blive stukket af lige netop den type zika-myg.

Så bare fordi journalister tjener flere penge og har læst flere bøger end gennemsnittet, er god journalistisk formidling stadig en hovedingrediens i samfundets sammenhængskraft.

4. Journalister skriver bare clickbait om reality-TV.

Jeg kan garantere, at nøjagtig nul journaliststuderende drømmer om at få lov til at skrive historier baseret på clickbait, og der findes mere end en håndfuld medier, der aldrig bruger mediernes svar på at tisse i bukserne for at holde sig varm. Så hvis du dagligt sukker opgivende over overskrifter som »Du gætter aldrig…« og indholdsløse historier om reality-stjerner, så prøv i stedet at tegne et abonnement på den type artikler, du gerne så flere af. Så får du samtidig retten til at brokke dig med i købet.

Journalisten ville nok også hellere have brugt tiden på at forfølge sin Cavling-pris, men så længe du bliver ved med at klikke på det møg, får du mere af det serveret.

5. Medierne er fake news.

Ja, journalister begår dagligt fejl, og det har ofte alvorlige konsekvenser for de indblandede. Men derfra og til at tale om »fake news« er en grov forsimpling, og begrebet er allerede nu tæt på at have mistet sin mening. Men politikere og magthavere råber gerne med i »fake news«-koret for at så yderligere tvivl om mediernes troværdighed og for at flytte fokus fra sig selv.

Men tag endelig ikke fejl: Det tjener dig bedst at stole på journalisterne og at have mistro til magthaverne.

6. Journalister er nogle ærekære æsler.

Ja, den er så god nok. Aldrig har man mødt en faggruppe, der er så notorisk rædselsslagne over at skulle indrømme en fejl. At overvære en redaktør krybe til korset i TV 2’s Presselogen svarer i hyppighed til at overvære Halleys Komet på himlen. Opfordringen til at svare reelt på kritiske spørgsmål gælder desværre aldrig inden for egne rækker.

Når journalister skal fokusere på egne fejl, begår de nøjagtigt samme fejl som politikerne. Nemlig at tro hårdnakket på benægtelse i stedet for åbenhed og selvransagelse.

Men det er så samtidig den ærekærhed, der gør en journalist så ferm til sit arbejde. Den patologiske frygt for at snuble på karrierestigen og at blive udstillet som slendrian frempisker en grundighed, som andre brancher kunne lære meget af.

Samlet set er det naturligvis et sundhedstegn, at vi er ekstremt kritiske i vores medieforbrug. Men hvis vi bare kritiserer artikler, hvor vi er uenige i konklusionen og kalder dem »fake news«, får vi et sygt samfund.

Så næste gang du sidder ved siden af en journalist til et middagsselskab, så giv hellere vedkommende et kram, end en bredside af kritik.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.