Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

København roder i otte år

Byggeriet af Metro Cityringen er så småt gået i gang, og frem til 2018 må både trafikanter og naboer finde sig i, at hovedstaden er én stor byggeplads.

Byggeriet ved Kongens Nytorv i indre København.
Byggeriet ved Kongens Nytorv i indre København.

Dunk, dunk, dunk bliver den karakteristiske lyd i København og på Frederiksberg i de kommende år. Hovedstaden skal have en ny ringmetro og er godt på vej til at blive én stor byggeplads. Derfor må trafikanter på forhindringsløb gennem det ene vejarbejde efter det andet. Og byggeriets naboer må lægge øjne og ører til arbejdsomme entreprenørmaskiner og tunge lastbiler i kolonnekørsel.

Velkommen til landets rodestad og en lille rundtur til nogle af de arbejdspladser, som allerede er etableret eller hastigt på vej. Og velkommen til et indblik i, hvordan vejarbejde og byggerod er timet ned til mindste detalje. For byggeriet af Metro Cityringen handler ikke alene om to tunnelrør på hver 15,5 kilometer samt udgravning af 17 stationer. Der skal også flyttes myriader af kloakrør samt el- og telefonledninger.

På den store indfaldsvej Vasbygade har bilisterne allerede vænnet sig til vejarbejdet ved den kommende tunnelarbejdsplads. Her skal en række mega-kloakrør flyttes, og selv om det normale antal vognbaner er opretholdt, er forløbet ændret, og banerne er smallere end normalt.

Risiko for kødannelse

Begge forhold betyder ifølge metrokoordinator i Københavns Kommune Jørgen Poulstrup, at vejkapaciteten er reduceret med risiko for kødannelse. Og sådan bliver forholdene for trafikanterne ved alle 22 metroarbejdspladser. Selv om det er et krav fra Københavns Kommune, at det eksisterende antal vognbaner skal være til rådighed for bilisterne, vil kapaciteten som følge af al postyret blive mindre end normalt.

»Vi står med den udfordring, at der er overraskende mange vejarealer, der på samme tid er påvirket af anlægsarbejder. Det påvirker trafikken på samme måde, som når der holder en forulykket bil i den modsatte retning på motorvejen. Men trafikløsningerne er udarbejdet på en måde, så man stort set bare skal køre, som man plejer. Og vi frygter ikke sammenbrud, for vi har en relativt robust trafikstruktur og er ikke afhængige af én bro, én tunnel eller sådan noget,« siger Jørgen Poulstrup.

Siden 2004 har ingeniører i Københavns Kommune arbejdet med løsninger, der kan sandsynliggøre, at Metro Cityringens stationer ligger på steder, hvor trafikken kan afvikles fornuftigt, både i fremtiden og under anlægsarbejdet. Embedsmændene har også brugt fire år på at udarbejde trafikkataloger for hver enkelt byggeplads med placering af vognbaner, cykelstier og fortove i anlægsperiodens i alt fire hovedfaser.

Kongens Nytorv er ét af de steder, trafikingeniørerne har arbejdet mest intenst med, da torvet lægger asfalt til Ring 2. Og her kan man kun undgå trafikkaos ved at omlægge to vognbaner til selve Krinsen i en af faserne. Og det sker ikke omkostningsfrit.

»Der findes en million chaussesten på Kongens Nytorv, og mange er allerede gravet op. Så vidt jeg kan se, vil de alle sammen blive berørt,« siger Jørgen Poulstrup.

Inden byggeriet af Rådhuspladsens Metrostation for alvor går i gang, skal der lægges to nye hovedkloakledninger i H.C. Andersens Boulevard. Og det har været et stort puslespil at få plads til seks kørebaner under arbejdet. Men kabalen er netop gået op. Fra januar kan den nødvendige plads trylles frem, hvis man inddrager en midterrabat og lægger cykelstien ind over selve Rådhuspladsen.

Byggeriet af Metro Cityringen har også skabt travlhed hos Københavns Energi, der har solgt fjernvarme og fjernkøling til en række kunder. For hvis ikke forsyningsselskabet når at lægge de nye ledninger i jorden, inden byggeriet af stationerne går i gang, vil de nye kunder komme til at dreje forgæves på radiatorerne frem til 2018. Og det er årsagen til, at Vester Voldgade og Højbro Plads i øjeblikket ser herrens ud, mens telearbejdere på Gammel Strand lige nøjagtigt har et halvt år til at få splejset et nyt telefonkabel med 2.000 ledere sammen.

Stort miljøarbejde

Under anlægsarbejderne vil omkring 20.000 husstande især opleve støj fra nedboringerne af sekantpæle. Men også i forhold til naboerne er alt timet og tilrettelagt, oplyser udviklingschef i Metroselskabet, Rebekka Nymark.

»Der er lavet et stort miljøarbejde med analyser af støj og viberationer og derudfra truffet en lang række valg af anlægsmetoder. Det er synd, hvis folk får det indtryk, at de er udsat for laissez faire, og at det bliver frygteligt i mange, mange år, uden at de kan gøre noget. Der er faktisk mange, som har til opgave at sørge for, at der bliver taget højde for alt,« siger Rebekka Nymark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.