København opretter vikarkorps

Et korps af kvalificerede vikarer skal forbedre de mange vikartimer i København. De københavnske lærere giver forslaget en kold skulder.

Undervisning.
Undervisning.

Vikarer i tysk, der ikke kan durch, für, gegen und so weiter. Vikarer, der sidder og sender SMSer i timen. Vikartimer, der går op i hat, briller, papirflyvere og rundbold. Skoleeleverne har i Berlingske Tidendes serie om folkeskolen »På 2. Klasse« givet dumpekarakter til det massive spild af tid i vikartimerne.

Men nu kan skoleeeleverne i København se frem til at lære fysik, når fysiklæreren er syg. Og det kan de primært takke sig selv for.

Københavns Kommune opretter næste år - som et forsøg - særlige korps af kvalificerede vikarer, der skal stå til rådighed for alle skoler i et område. Vikarerne skal primært undervise i fag, hvor de har særlige kompetencer, og får desuden et grundkursus i at styre en klasse.

»Det er en ny idé, som Danske Skoleelever kom med i foråret. Jeg synes, det er en god idé, og vi politikere skal være åbne over for at afprøve skoleelevernes ideér,« siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S), der i budgetaftalen har afsat en halv mio. kroner til vikarkorpset.

Hos Danske Skoleelever (DSE) er de begejstrede for, at forslaget om et fast og bedre uddannet vikarkorps endelig bliver til noget.

Men det skal ikke fjerne politikerne og skoleledernes fokus fra det egentlige problem - de alt for mange vikartimer, påpeger Troels Boldt Rømer, formand for DSE: »Vi har alle hørt historierne om vikaren i tysk, der kun kan sige »Zwei bier, bitte«. Det skal vi have gjort op med. Vi er glade for, at Københavns Kommune tager vores forslag om vikarkorps til sig. Men det er endnu vigtigere, at antallet af vikartimer minimeres.«

Lærefri én dag om ugen

En ny kvalitetsrapport for Københavns folkeskoler viser, at hver klasse i gennemsnit må undvære deres lærer i 4,3 lektioner hver uge - eller næsten en hel skoledag.

Det er alt for meget, erkender Anne Vang, der vil mindske antallet af vikartimer ved et øget fokus på lærernes sygefravær og planlægning af efteruddannelse.

Det kommunale forslag om faste vikarkorps får i den grad en kold skulder fra Københavns Lærerforening, der kalder ideen »en lappeløsning«, ligesom forslaget om at lægge lærernes efteruddannelse uden for undervisningstiden får betegnelsen et »fatamogana«.

»Problemet med for mange vikartimer er reelt og skal løses, men sagen er, at man i København er gået den forkerte vej. Man har skåret vikarmidlerne ned til sokkeholderne. Der er i år 150 færre lærerstillinger i forhold til sidste skoleår, og det er sket samtidig med, at børnetallet stiger,« lyder det fra Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er glad for, at Københavns Kommune tager ansvaret på sig omkring de mange vikartimer.

»Vikardækningen er et kommunalt ansvar. Dette ansvar omfatter både, at eleverne får undervisning i de tilfælde, hvor deres faste lærer er syg, og at kvaliteten af undervisningen lever op til folkeskoleloven. Eleverne skal have de timer, de har krav på,« slår ministeren fast.

Nedergaard har iværksat to undersøgelser af omfanget af vikardækninger, aflysninger og lukkedage på landets folkeskoler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.