Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Heftig debat om byens lys

Københavns Kommunes planer om mere lys i København deler byens borgere.

I oktober 2002 blev Det Kongelige Teater oplyst med lyserødt lys for at gøre opmærksom på problemet omkring kvinders brystkræft. Københavns Kommune håber, at den nye lysstrategi for byen vil inspirere borgerne til nye spændende lysprojekter.
I oktober 2002 blev Det Kongelige Teater oplyst med lyserødt lys for at gøre opmærksom på problemet omkring kvinders brystkræft. Københavns Kommune håber, at den nye lysstrategi for byen vil inspirere borgerne til nye spændende lysprojekter.
Hvis det står til Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam skal København iscenesættes ved hjælp af lys. Byens arkitektoniske og kulturelle værdier skal belyses, så de også kan ses om natten, og samtidig skal en god belysning også sørge for, at vi kan færdes trygt og sikkert gennem byen efter mørkets frembrud.

Den 10. september blev den nye belysningsstrategi for hovedstaden sendt til høring, og siden da er det strømmet ind med argumenter både for og imod – nogenlunde ligeligt fordelt til begge sider.



En ganske stor del roser initiativet, der gerne skulle skabe en mere international stemning i byen. I strategien lægges der samtidig op til, at brugen af lys skal være afstemt efter omgivelserne. Således må der gerne være et højt lysniveau på eksempelvis Rådhuspladsen, som er et centralt punkt for byens natteliv, mens man andre steder lægger op til en afdæmpet belysning af byen, der både tager hensyn til årstidernes skiften og det bløde nordiske lys.

»Jeg kunne samtidig godt tænke mig, at vi fik flere midlertidige lysprojekter, der markerer årstider og festligheder eller bare sætter spot på et sted i byen i en periode,« siger Klaus Bondam, som håber, at initiativet vil inspirere til nye spændende projekter.



Blandt de negative kommentarer om mere lys i byen kredser problematikken primært om det markant øgede forbrug af elektricitet, som et sådant tiltag vil medføre. Andre er bange for, at det øgede lysforbrug vil betyde, at man vil få svært ved at se stjernerne på nattehimmelen.

Klaus Bondam forsikrer dog, at der stadig skal være plads til en stille nattevandring med kig til stjernerne, og at man i høj grad er opmærksom på energiforbruget.

»De bedste teknologier skal sikre, at belysningen sker på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. For eksempel har vi for nylig skiftet belysningen på Rådhusets facade. Her fik vi en bedre belysning og samtidig reduceret energiforbruget ved at skifte lyskilder og armaturer,« forsikrer Teknik- og Miljøborgmesteren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.