Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gratis cykel med S-toget i år

Resten af året bliver det gratis for passagerne i de københavnske S-tog, at tage cyklen med på rejsen.

De københavnske cyklister kan nu gratis tage cyklen med i S-toget.

Fra 15. januar og resten af 2010 har DSB nemlig besluttet, at fjerne kravet om et ekstra klip, hvis cyklen skal med på rejsen.

Kombinationen af togets hurtighed og cyklens fleksibilitet er en ideel kombination, siger salgsdirektør hos S-tog Niklas Marschall.

- Nu kan du for eksempel tage toget på arbejde og cyklen hjem og derved få lidt mere motion i hverdagen eller hoppe på toget med cyklen, hvis det er begyndt at regne, siger han i en pressemeddelelse.

Undersøgelser lavet af S-tog viser, at afstanden til stationen har stor betydning for, om københavnerne bruger S-toget.

- Tanken bag er, at kunder, der begynder at tage S-toget som følge af de gode tilbud, vil fortsætte med det fremover. Vores ambition er, at alle storkøbenhavnere skal opleve, at det er nemt og hurtigt at tage S-toget, siger Gert Frost, der er administrerende direktør i S-tog.

De nuværende cykelregler for S-tog gælder fortsat, hvilket betyder at cykler ikke er tilladt på Nørreport Station i myldretiden, og at cyklerne skal placeres i flexrummene i S-toget, ligesom der ikke vil blive indsat flere cykelvogne, end der plejer.

- Vi håber, at vores kunder tager godt imod tilbuddet og viser forståelse for, at der kun kan være et vist antal cykler i flexrummene, siger Niklas Marschall.

I opstartsperioden vil DSB S-tog på alle store stationer i myldretiderne placere serviceguider, der kan hjælpe med at anvise plads til cyklerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.