Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Beboerhus truet til at nægte antiislamister adgang

Valby Beboerhus har nægtet foreningen Stop Islamiseringen af Danmark adgang fremover. Det sker efter overfald under et tidligere møde i huset. Nu er beboerhuset truet til at nægte dem adgang. Kulturborgmester siger, at alle skal have adgang.

Forleden blev foreningen Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) angrebet, da de holdt et lovligt, lukket møde i Valby Medborgerhus. Nu nægter medborgerhuset at lægge lokaler til flere af foreningens møde. Der var ellers planlagt et i dag.

Lørdag den 13. januar trængte otte »autonome« ind det lokale, hvor foreningen holdt møde. Tre yngre medlemmer af SIAD forsøgte at få dem væk fra lokalet, men blev slået med ølflasker i hovedet. Samtidig råbte og skreg de indtrængende: »I skal slås ihjel, I svin. I skal dø!«

Politiet, der var tilkaldt, kom hurtigt, men nåede ikke at få fat i de unge mennesker, der flygtede til en nærliggende opgang.

Villy Sørensen, daglig leder af Valby Medborgerhus, bekræfter, at det var udefrakommende, der trængte ind til SIAD-mødet, men han kan ikke tage ansvar for flere møder.

»Vi har fået trusler fra anonyme både på mail og telefon. Det er nok. Personalet kan ikke arbejde under politibeskyttelse,« siger Villy Sørensen.

»Kan ikke være rigtigt«
Kulturborgmester Martin Geertsen (V), Københavns Kommune, vil have afslaget undersøgt: »I udgangspunktet skal alle kunne leje lokaler, og vi skal ikke ligge under for trusler og pression ved at nægte at leje ud,« siger han.

Tidligere har politiet forbudt SIAD at holde demonstrationer i områder med mange muslimer som Nørrebro i København, Gellerup i Århus og Vollsmose i Odense med den begrundelse, at man ikke kunne garantere demonstranternes sikkerhed.

»Det kan ikke være rigtigt i et demokrati, at vi ikke må demonstrere, og nu må vi åbenbart heller ikke holde møder indendørs,« siger SIADs landsformand, Anders Gravers.

SIAD forstår ikke, at politiet har henlagt sagen om overfaldet, og foreningen har klaget til rigspolitichefen over behandlingen.

Politiinspektør Mogens Lauridsen, Station City, siger, at man har gennemgået flasker og andre tekniske spor, men uden noget resultat af de skyldige.

»Det er svært at komme videre, og da gerningsmændene var maskerede, har vi ikke noget signalement. Det hører med, at nogle af de forurettede var meget lidt villige til at lade sig afhøre.«

Til det siger Anders Gravers, at det er direkte forkert. Alle tilstedeværende var villige til at bidrage med oplysninger og havde selv tilkaldt politiet. I Sverige er vold mod politiske modstandere med islamkritiske holdninger et hyppigt fænomen. Partiet Sverigesdemokraterne har adskillige gange i de senere år været udsat for lignende vold til sine partimøder.

Seneste eksempel er fra den 13. oktober i fjor, hvor partiet blev angrebet ved et møde i et medborgerhus i den skånske by, Eslöv. Én af deltagerne måtte på sygehuset med kvæstelser.

I 2004 blev SDs næstformand Johan Rinderheim overfaldet i Nynäshamn. I 2003 blev et medlem udsat for mordbrandsforsøg i sit hjem i Örebro, og flere gange er SD-møder blevet afbrudt af formodede medlemmer af Antifascistisk Aktion og venstrekstremister, som har overfaldet deltagerne med baseball-køller.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.