Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi skulle bare hygge os«

26-årige Nina Liv Brøndum kom for sent til lørdagens demonstration og blev derfor en del af den bagtrop, som blev tilbageholdt uden forklaring.

26-årige Nina Liv Brøndum føler sig dybt krænket over at have siddet fire-fem på iskold asfalt, blive kørt væk i en bus og siden sendt hjem uden nogen form for forklaring.
26-årige Nina Liv Brøndum føler sig dybt krænket over at have siddet fire-fem på iskold asfalt, blive kørt væk i en bus og siden sendt hjem uden nogen form for forklaring.

Bevæbnet med tæpper og varm te cyklede Nina Liv Brøndum lørdag ved 13-tiden til Christiansborg Slotsplads for at mødes med sine venner og være med i den folkelige i demonstration til Bella Center. Men de var lidt sent på den og kom derfor sidst i demonstrationen.

»Jeg kørte på en Christiania-cykel med min veninde, der sad foran pakket ind i tæpper, fordi hun stadig humpede på det ene ben efter en operation. På en anden cykel fulgte en anden af mine venner - også pakket ind fordi han havde influenza. Vi skulle længere op i demonstrationen, hvor vi kendte nogle, som var med på en demo-vogn med musik,« fortæller Nina Liv Brøndum, der er 26 år og læser historie og socialvidenskab på RUC.

»Men på Amagerbrogade blev der pludselig spærret foran os. Vi var ikke med i nogen bestemt flok, men sammen med en masse mennesker, som også var kommet dryssende bagefter. Jeg kiggede tilbage og så, at vi også havde politiet bagved og dermed var lukket inde. Det kom helt bag på mig. Jeg havde jo ikke gjort noget ulovligt og havde ikke set nogen gøre noget ulovligt. Jeg spurgte politiet, hvad der var sket og sagde, at vi gerne ville igennem, fordi vi var med i den lovlige demonstration.

Men vi fik intet svar, og efter et stykke tid begyndte politiet at sætte folk i strips på den kolde asfalt. Jeg fik aldrig noget tidspunkt fortalt, hvorfor jeg var tilbageholdt. Det fik jeg først at vide efter fire-fem timer, hvor de første busser begyndte at komme. Min veninde fik heldigvis fortalt, at hun havde dårligt ben, så fik hun lov til at humpe væk.

Efter et par timer begyndte folk at blive desperate, fordi de frøs meget. Der var nogen, som ikke fik lov til at gå på toilettet, og en, der sad ved siden af mig, tissede i bukserne, mens han sad på den frosne asfalt. En anden fik kramper af kulden og blev kørt væk i ambulance.

Smidt ud

Jeg var nok den eneste dansker i den bus, der kørte os væk. Bag ved mig sad en vietnamesisk pige, som studerer i Norge. Hun var komme ned for at være med i den fredelige demonstration. På den anden side sad en pæn svensk mand i jakkesæt og råbte, at han ville ud. Der var også en tysk mand, der hele tiden sagde. »Jeg er fra den tyske radio og skal dække demonstrationen«. Og så var der en masse Hari Krisna-folk.

Da vi kom ud til Retortvej i Valby, var der hele kaos. Der var busser og politivogne over det hele, men efter et par timer i bussen blev vi pludselig smidt på gaden med besked om at gå hjem. De tog vores navne, og vi fik ingen forklaring.«

»Jeg føler mig dybt krænket, og forløbet virker helt absurd,« siger Nina Liv Brøndum, der om søndagen var hos Retshjælpen RUSK i Baggesensgade for at indgive klage både over anholdelsen og over selve forløbet bagefter.

»Jeg vil sige, at det er brud på menneskerettighederne at tilbageholde så mange mennesker uden grund og sætte dem på den frosne asfalt i så mange timer.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.