Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Verdens førende kulhader

Solen og drivhusgasser påvirker klimaet, men det gør James Hansen også. Som leder af NASAs klimaforskningscenter gennem næsten en halv menneskealder har han spillet en enorm rolle for at gøre politikere og befolkning bevidste om de dramatiske konsekvenser af olie- og ikke mindst kulafbrænding.

Der er ikke mange mennesker på planeten, der ved mere om global opvarmning end James Hansen.

Gennem snart 28 år har han været leder af USA's nok førende klimaforskningsinstitution, NASAs Goddard Center. Han har vidnet for den amerikanske kongres i klimaspørgsmål, er formentlig den mest citerede forsker i hele klimavidenskaben og har spillet en enorm rolle for især amerikaneres bevidstgørelse om klimaproblemets omfang.

Nu deltager han i den store, internationale videnskabelige kongres ”Climate Change” i Bella Center som den mest prominente klimaforsker overhovedet, og der bliver lyttet til ham som et andet orakel.

Efter hans meget tekniske session på kongressen om effekten på klimaet af andre drivhusgasser end CO2 stod forskere i kø for at få åbenbaringer fra den store mester. Af samme årsag måtte berlingske.dk væbne sig med tålmodighed for at få audiens hos den utrættelige, snart 68-årige amerikaner, der – ganske som efternavnet antyder – har danske aner.

- Ja, mine tip-tip oldeforældre emigrerede fra Danmark til Utah i begyndelsen af 1860erne, så det er med stor fornøjelse, at jeg kommer her til landet, siger han.

James Hansen er imidlertid ikke i København for at berette om sit vikingeblod. Han kommer med kraftige advarsler om den katastrofekurs, som menneskeheden efter hans opfattelse har udstukket med stigende udledninger af den opvarmende drivhusgas CO2. Men han kommer også med løsningen, og den er i og for sig ganske enkel.

- 80 procent af løsningen på klimaproblemet ligger i en fuldstændig udfasning af kul i løbet af de næste 20 år. Det vil tvinge udledningskurven nedad, fordi der ikke er tilstrækkelig meget kul i olie og gas til at skabe en stigning. Så mit meget enkle forslag er at indføre en kulskat. Det skal koste at udlede.

Katastrofe i udsigt
Den beskidte, men billige og lettilgængelige kul er med andre ord det altoverskyggende problem, ikke mindst i en verden hvor nye, gigantiske industrilande som Kina og Indien øger deres kulafbrænding dramatisk år for år. Kulafbrændingen får mængden af CO2 i atmosfæren til at stige voldsomt, hvilket - uden politiske begrænsninger - utvivlsomt vil drive temperaturerne mod den globale katastrofe med kraftige og uafvendelige klimaforandringer til følge. Siger Hansen.

Hans retorik kan være voldsom. For få uger siden skrev han f.eks. en kronik i det britiske dagblad The Observer, hvor han kaldte kultog for ”dødstog” og kulkraftværker for ”dødsfabrikker”. På samme måde har han beskyldt de store olieselskaber for at begå kriminalitet mod menneskeheden.

Er det ikke lige lovligt stærke udtryk at anvende?

- Jeg prøver bare at vække folk op. Nogle gange sammenligner jeg det med frøen i gryden. Hvis den bliver varmet langsomt op, så bliver den der, til vandet koger, og den dør. Men hvis man smider den direkte ned i kogende vand, så hopper den ud. Med vores fossile afbrændinger er vi begyndt at skabe et problem for os selv, der er ved at komme ud af kontrol.

James Hansen fortæller, at han faktisk lukkede fuldstændig af over for medierne helt fra 1989 til 2004 for helt og aldeles at kunne koncentrere sig om forskning. Men efterhånden blev det indlysende for ham, at kløften mellem videnskabens forståelse af klimaproblemet og befolkningen var for stor. Samtidig blev han mødt med modstand fra Bush-administrationen, der i hans øjne nærmest gjorde det stik modsatte af det, han rådede dem til.

- Yderligere blev vores pressemeddelelser fra Goddard sendt til Det Hvide Hus, men de blev ændret, eller NASA besluttede sig for slet ikke at offentliggøre dem, hvis de handlede om global opvarmning. Så blev jeg nødt til at tale ud, og mit rationale var, at jeg ikke ønskede, at mine børnebørn bagefter skulle kunne komme og sige, at bedstefar - han forstod problemet. Han ønskede bare ikke at gøre det klart for andre.

Hvorfor er der så mange klimaskeptikere?

”Jeg tror bl.a., det især skyldes indflydelsen fra den fossile industri på politiske beslutningstagere. Industrien har over 3.400 lobbyister i Washington eller fire gange flere, end der er medlemmer af Kongressen, så offentligheden har ikke nogen særlig kraftig stemme i klimaspørgsmålet.

Er CO2-kvotehandel en effektiv måde at begrænse CO2-udslippene på?

-Kvotehandel lyder godt i politikeres øjne, fordi det er en form for CO2-skat, men ikke lyder som en skat. Man får imidlertid alt for lidt udbytte af den. Det er bl.a. derfor, at Kyoto-protokollen ikke er effektiv. Kulskat er en meget enklere løsning. Hvis vi bare i USA lagde en skat på 115 dollar pr. ton CO2, hvilket svarer nogenlunde til en dollar pr. gallon benzin, så ville det give en skatteindkomst på 670 mia. dollar om året. Hvis den vestlige verden samtidig indfører en kulskat og opkræver skat af importerede produkter i forhold til deres CO2-udledning, ville man tvinge resten af verden til også at indføre kulskat, og så ville vi være på rette vej.

I december skal der efter planen forhandles en ambitiøs global klimaaftale på plads i København. Er du optimist?

- Nej. Jeg synes kun, jeg hører tale om kvotehandel. En aftale med afgørende vægt på kvotehandel vil forsinke en løsning med mindst ti år.

Barack Obama har lanceret en plan om at reducere USA's CO2-udslip med 80 pct. i 2050, men han taler ikke meget om kortsigtede mål. Hvad mener du om det?

- Langsigtede mål er billige. De giver politikerne mulighed for at vaske deres hænder grønne – for at lade som om, at de er grønne ved hjælp af disse ambitiøse mål, som med stor sandsynlighed aldrig holder.

Du har talt positivt om kernekraft som en del af løsningen. Kan du uddybe det?

- Vi bør have et åbent sind. På toppen af listen over løsninger ligger i mine øjne energieffektivitet efterfulgt af vedvarende energi. Derefter kommer forbedringer af energinettet, bl.a. for mere effektivt at kunne transportere energien hen til de områder, hvor man ikke har særligt gode muligheder for at udnytte vedvarende energikilder. Hvis det ikke er nok, så er det mindst ringe af to onder at forstærke udviklingen af sikker kernekraft. Med en vis insisteren bør vi forstærke forskning og udvikling i næste generation af kernekraft samt af CO2-lagring for at lade de to teknologier konkurrere. Jeg tror imidlertid, at der er størst chance for succes med en satsning på fjerde generations kernekraftværker.

Den danske stat støtter åbenlyst såkaldt ren kulteknologi. Hvad mener du om det?

- Det benyttes især til at vaske hænder grønne med, så man kan fortsætte med at afbrænde kul. Men jeg synes da, at man skal blive ved med at forske i det og gøre sig nogle erfaringer, men jeg tror, at det bliver for dyrt.

Du har talt meget om risikoen for såkaldte tipping points, hvor vi med vores stigende udledning af drivhusgasser pludselig får hele klimasystemet til at vælte. Hvor stor er risikoen?

- Vi er begyndt at nærme os et arktisk tipping point, hvor afsmeltningen er så kraftig, at den bliver selvforstærkende i kraft af stadigt flere mørke områder, der suger solenergi til sig. Det kan ske inden for få årtier, men heldigvis kan udviklingen vendes igen. Jeg er mere bekymret for opløsningen af isshelferne, og jeg er mest bekymret for isen på den vestlige Antarktiske Halvø, fordi den er så sårbar, idet varmt havvand kan komme ind under den. Men det er svært at sige, hvornår det vil ske.

James Hansen er ofte blevet kaldt klimaalarmist eller det, der er værre. Men han accepterer fuldt ud, at naturlige påvirkninger som ændringer i solaktiviteten også spiller ind på nutidens hotte klima.

- I forhold til den nuværende klimapåvirkning fra drivhusgasser er effekten fra solpletaktiviteten beskeden. Men den er der. Det aktuelle solminimum arbejder lige nu imod stigende temperaturer, ja, faktisk er der tale om det laveste solminimum, der er observeret, siden man begyndte at få satellitdata. Alligevel mener vi, at enten 2009 eller 2010 kommer til at sætte rekord som det varmeste, der er målt, ganske enkelt fordi vi forventer ankomst af en moderat opvarmende El Niño i år.

Solpletaktivitetens indflydelse er ikke en del af programmet her på klimakongressen. Ville det have været relevant at inddrage en sådan naturlig påvirker i programmet?

- Ja, det ville have været relevant, ikke mindst i forbindelse med analyser af historiske klimaændringer.

Audiensen er slut. James Hansen må videre for at yde sit til at påvirke klimaet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.