Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Inderne bliver skuffede«

Miljøministeren for verdens næststørste land er i byen, og han er skuffet over udsigten til en politisk og ikke juridisk klimaaftale. »Det bliver en svagere aftale, men vi må være realistiske,« siger inderen

»Jeg tror på den videnskabelige metode, og den handler om hele tiden at stille spørgsmål. Hvis Tycho Brahe ikke havde stillet spørgsmål til datidens verdensbillede, ville Tycho Brahe aldrig være blevet den, han blev,« siger Jairam Ramesh
»Jeg tror på den videnskabelige metode, og den handler om hele tiden at stille spørgsmål. Hvis Tycho Brahe ikke havde stillet spørgsmål til datidens verdensbillede, ville Tycho Brahe aldrig være blevet den, han blev,« siger Jairam Ramesh

Indiens miljøminister Jairam Ramesh er klædt i en sort kjortel. Men ellers er han skam farverig nok, som han står her i Hotel Scandic Copenhagens foyer, hvor han sammen med over 40 andre miljøministre deltager i den såkaldte Præ-COP - de sidste klimaforhandlinger på politisk niveau før de afgørende i Bella Center om få uger.

»Jeg er her for at lodde stemningen og vænne mig til det kolde København. Se, klokken er kun 16.15, og det er allerede mørkt,« siger han og gyser ved tanken om vejret i næste måned.

Men klimaministeren i verdens næststørste land gyser formentlig endnu mere ved tanken om, at der sandsynligvis ikke bliver nogen juridisk bindende aftale i København i december - højst en politisk bindende:

»Det, vi nu taler om, og som den danske statsminister taler om, er en slags forpligtelse på højt niveau mellem statsoverhoveder til bestemte brede mål, der kan fungere som afsæt for videre drøftelser. For at være ærlig, så forstår jeg ikke selv forskellen mellem en juridisk og en politisk bindende aftale, men det gør det danske regering tilsyneladende.«

Bliver en politisk aftale svagere?

»Den vil skuffe folk, den vil bestemt skuffe medierne, og den vil skuffe den indiske befolkning, som er meget sårbar overfor klimaforandringer. Men ét er at være skuffet. Noget andet er at være realistisk, og det bliver vi nødt til at være.«

Hvad mener du om den rige verdens foreløbige udspil?

»De reduktioner af drivhusgasser, som er på bordet for 2020, er meget utilfredsstillende. FNs klimapanel har sagt, at der skal 25-40 procent reduktion til for i-landene i 2020, men ser man på alle de tilbud, der foreløbig er lagt frem, så er vi ikke på mere end 10-15 procent reduktion i forhold til 1990. Dertil kommer, at USA foretrækker reduktionsmål for 2050 snarere end for 2020, men i 2050 er vi alle døde. Der tales ganske vist om et USA-mål for 2020, der svarer til fire procent reduktion i forhold til 1990, men det er et meget skuffende tal for et land, der er ansvarlig for 22 pct. af det aktuelle globale udslip af drivhusgasser.«

Kommer Indien - som Kina måske gør - til København med et bud på, hvornår landets udledninger vil toppe?

»Nej. Kinas drivhusgasudledninger er fem gange højere end Indiens. Tilsammen står Kina og USA for 45 pct. af verdens samlede udslip. Men Indien forpligter sig til en lav kulvækst i fremtiden.«

For få dage siden vakte du opsigt ved at støtte en videnskabelig rapport, som kraftigt nedtoner risikoen for, at Himalayas gletsjere vil smelte som følge af global opvarmning. Er du klimaskeptiker?

»Nej. Der var tale om et videnskabeligt debatpapir. Men for at opnå sand viden om global opvarmning skal der flere målinger, flere videnskabelige undersøgelser, mere overvågning og flere modelberegninger til. Jeg tror på den videnskabelige metode, og den handler om hele tiden at stille spørgsmål. Hvis Tycho Brahe ikke havde stillet spørgsmål til datidens verdensbillede, ville Tycho Brahe aldrig være blevet den, han blev.

Hvordan er stemningen her på ministermødet?

»Samarbejdsvillig. Og Connie Hedegaard gør sit bedste for at indgyde københavner-optimisme.«

Lykkes hun?

»Hun gør sit bedste.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.