Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gratis sexkampagne får god reklame

Sådan var det næppe ment, da Ritt Bjerregaard lavede kampagne mod prostitution ved klimamødet. De prostitueredes modtræk om gratis sex er ude over hele verden.

Sådan præsenteres København blandt andet i Los Angeles Times
Sådan præsenteres København blandt andet i Los Angeles Times

Mange af de tusindvis af deltagere ved klimatopmødet i Bella Center kommer formentlig til København med en viden om, at prostituerede er parat til at levere deres særlige service kvit og frit.

Store medier rundt om i verden har i de seneste dage bragt historien om de københavnske prostituerede, der har lanceret deres særlige modtræk over for bystyret på Københavns Rådhus.

Nyhedsbureauer har spredt historien rundt om i verden, og den ses på mange netaviser, herunder New York Daily News, Der Spiegel, Los Angeles Times, The Independent, The Times og også hos de store amerikanske tv-selskaber Fox og CNBC.

Københavns Kommune og overborgmester Ritt Bjerregaard (S) har omdelt særlige postkort til hoteller med ordene "Vær bæredygtig. Køb ikke sex!"for at forsøge at holde topmødedeltagerne og andre klimagæster fra de prostituerede.

Men de prostituerede har taget kampen op.

Medlemmer af organisationen Sexarbejders Interesseorganisation (SIO) har erklæret, at der venter en runde gratis sex, hvis man medbringer et af de kommunale postkort sammen med et adgangsbevis til klimakonferencen.

- Tingene er virkelig ved at blive varme i København forud for klimakonferencen i næste uge, skriver CNBC, som så forklarer om Ritt Bjerregaards postkort og også gør sig lystig over det engelske navn på København, Copenhagen.

CNBC skriver, at klimatopmødet nu kaldes Gropenhagen Konferencen. "Grope" betyder "befamle" eller "rage på", og avisen gætter på, at der snart findes T-shirts med dette navn påtrykt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.