Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN-chef kritiserer Danmarks rolle ved klimatopmødet

I en intern mail tre dage efter klimatopmødet kritiserede FN's klimachef det danske formandsskab.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og daværende klima- og eneregiminister Connie Hedegaard under COP15 klimatopmødet i København i december 2009.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og daværende klima- og eneregiminister Connie Hedegaard under COP15 klimatopmødet i København i december 2009.

I en intern mail fra FN's klimasekretariats øverste leder får Danmark stærk kritik for sin indsats både op til og under klimatopmødet i København. E-mailen har indtil nu kun været kendt af en lille gruppe udvalgte personer, men i morgen offentliggøres den i en ny bog.

Bogen afslører en intern e-mail fra FN's klimachef Yvo de Boer sendt til medarbejdere i FN. I e-mailen skriver han, at Klimatopmødet i København var langt fra den historiske aftale, som alle havde håbet på, og det var der mange grunde til - blandt andet interne stridigheder i det danske formandskab.

Læs også: Dansk håndtering medvirkede til COP15-fiasko

Yvo de Boer vil ikke udtale sig til 21SØNDAG om e-mailen, men til gengæld melder han meget klart ud i mailen, at COP 15 ikke var en sejr:

- Ved begyndelsen af COP'en sagde jeg, at vi havde brug for en lagkage i tre lag. Det, vi endte med, var en var en muffin af tvivlsom herkomst.

I mailen, som er skrevet tre dage efter COP 15 blev afsluttet i København, kritiserer Yvo de Boer det danske formandskab, blandt andet på grund af lækket af den danske tekst på topmødets anden dag, som skabte stor vrede blandt ulandene.

Læs også: Nye stormagter fandt sammen i vrede over Danmark

- Det danske papir, som blev præsenteret ved et uformelt møde ugen før COP'en ødelagde to års arbejde med et hug, skriver klimachefen og fortsætter:

- Alle vores forsøg på forebygge, at dette skulle ske mislykkedes. Mødet, hvor det blev fremlagt var uannonceret og papiret var ubalanceret. Det afslørede også, at der var to skoler i det danske formandskab.

Ifølge Yvo de Boer var problemet blandt andet, at der var splittelse i den danske formandskabslejr mellem Klimaministeriet og Statsministeriet.

Læs også: Løkkes hemmelige klimaplan lækket

Ifølge e-mailen advarede FN's klimasekretariat flere gange mod den linje, som det danske statsministerium førte, og mente blandt andet, at det var en fejl, at stats- og regeringsoverhovederne blev blandet ind i forhandlingerne så tidligt i forløbet.

- Mistanken om at noget blev bagt i kulissen, den tidlige ankomst af ministre og lanceringen af en proces med et lille antal statsledere, lammede parternes evne til at gøre fremskridt på centrale politiske områder [...] Ministrene havde rettet deres opmærksomhed mod regeringschefer. Fokus i processen skiftede. Det første lag brød sammen, skriver Yvo de Boer i e-mailen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.