Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vil du gerne fortsætte din nuværende levestandard? Sådan sikrer du din fremtid og får mest ud af din pension

Mange undervurderer den levestandard, de ønsker som pensionister, siger ekspert

’Den tid, den sorg.’ Den gamle talemåde er ret beskrivende for, hvordan mange danskere har det med pension: Det er noget, der ligger langt ude i fremtiden – og hvorfor bekymre sig om det?

Men i takt med at pensionsalderen nærmer sig, begynder interessen at melde sig, for det er jo meget rart at have lidt penge på kistebunden til at finansiere alderdommen.

Mange danskere skal dog ikke regne med, at deres seniorliv bliver en fest.

Undersøgelser har vist, at omkring en tredjedel af danskerne sparer så lidt op, at de bliver afhængige af offentlige ydelser ud over folkepensionen for at få pensionisttilværelsen til at hænge sammen.

»De her mennesker kommer ikke til at dø af sult, for vi har et system i Danmark, hvor alle har ret til at få folkepension, men de skal nok ikke regne med, at de får et liv på den grønneste gren,« siger forbrugerøkonom Anne Lehmann Erichsen fra Nordea.

Log ind med B PLUS og få eksperternes råd til hvordan du skaber de optimale rammer for din pension og fastholder din nuværende levestandard.

Det får du:

  • Artikel: Få råd til din drømmepension
  • Guide: Gode råd til, hvordan du får mest ud af din pension
  • Personlig historie: Lars kaminski til pensionstjek:'Pas på modregningen'
  • Kort artikel: Rentesmæk til 440.000 kunder

    Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her


Mange undervurderer den levestandard, de ønsker som pensionister, siger ekspert

’Den tid, den sorg.’ Den gamle talemåde er ret beskrivende for, hvordan mange danskere har det med pension: Det er noget, der ligger langt ude i fremtiden – og hvorfor bekymre sig om det?

Men i takt med at pensionsalderen nærmer sig, begynder interessen at melde sig, for det er jo meget rart at have lidt penge på kistebunden til at finansiere alderdommen.

Mange danskere skal dog ikke regne med, at deres seniorliv bliver en fest.

Undersøgelser har vist, at omkring en tredjedel af danskerne sparer så lidt op, at de bliver afhængige af offentlige ydelser ud over folkepensionen for at få pensionisttilværelsen til at hænge sammen.

»De her mennesker kommer ikke til at dø af sult, for vi har et system i Danmark, hvor alle har ret til at få folkepension, men de skal nok ikke regne med, at de får et liv på den grønneste gren,« siger forbrugerøkonom Anne Lehmann Erichsen fra Nordea.

For optimistiske

Hun forklarer, at mange danskere undervurderer den levestandard, de gerne vil have som pensionister.

»Man kan nemt tage fejl. Når vi spørger danskerne – særligt de unge og midaldrende – så er de meget optimistiske om, hvordan de vil leve livet som gamle. De tænker, at de ikke får brug for et stort hus og have som gamle, for så gider man ikke slå græs og kan sagtens bo i en lille lejlighed. Men jo ældre, vi bliver, jo mindre ønsker vi at lave om på vores boligvaner. De fleste 65-årige vil gerne blive boende i huset, fordi de nyder at gå i haven,« siger Ann Lehmann Erichsen.

En ny analyse fra ATP peger på flere forskellige årsager til, at folk sparer for lidt op i pension.

Analytiker Martin Stabell fra ATP peger bl.a. på, at en del danskere simpelthen ikke har råd til at spare op. Han nævner bl.a. førtidspensionister som eksempel.

»For nogle er der ingen tvivl om, at budgettet sætter snævre grænser for, hvor meget der kan lægges til side til fremtiden,« siger Martin Stabell.

Derudover forklarer han, at der også kan være danskere, som har valgt at spare op på anden vis – f.eks. ved at bruge pengene på at afvikle gæld i huset.

Stadig mere forskning viser dog, at man skal kigge et helt andet sted hen, når man skal finde forklaringen på, at mennesker undlader at spare op.

Psykologien spiller ind

Økonomiprofessor Steffen Andersen, Institut for Finansiering ved CBS, har i årevis beskæftiget sig med menneskers valg i forhold til investering og opsparing – eller mangel på samme.

Han peger på, at der efterhånden er massiv dokumentation for, at psykologiske mekanismer i hjernen er den store synder i forhold til f.eks. pensionsopsparing.

Han peger konkret på to begreber: Inerti og tabsaversion.

Inertien betyder ganske enkelt, at vi simpelthen bare ikke lige får det gjort.Vi udsætter det til i morgen.

»Folk får simpelthen ikke truffet en beslutning. Hvis du præsenterer en fremragende pensionsopsparing, vil mange sige ’lyder godt, det vil jeg gerne’. Men de får ikke handlet,« siger økonomiprofessor Steffen Andersen.

Tabsaversion betyder, at mennesker har en indbygget modstand mod at tabe.

Ifølge forskeren viser det sig eksempelvis, at smerten ved at tabe 1.000 kr. er lige så kraftig som glæden ved at vinde det dobbelte.

»Du taber pengene til forbrug her og nu, og udsigten til at få dem igen – om mange år – er tåget. Lever du overhovedet til den tid? Er de noget værd til den tid? Mange vil, måske helt uden at tænke over det, have tendens til at bruge pengene nu, fordi smerten ved at gå ned i forbrug her og nu slet ikke kan opvejes ved det potentielt større forbrug senere,« forklarer Steffen Andersen.

Gode råd til, hvordan du får mest ud af din pension

Få et overblik

Start med at skabe dig et overblik over, hvad du evt. vil få i pension ud over folkepensionen og ATP Livslang Pension. På pensionsinfo.dk kan du få et overblik over din pensionsopsparing. Du kan også se, hvor meget du kan forvente at få udbetalt, når du går på pension.

Begynd i god tid

Hvis du har plads til det i din økonomi, så begynd at spare op til fremtiden så tidligt som muligt. Jo tidligere, du sparer op til din alderdom og pension, desto større opsparing venter på dig i den anden ende. De penge, du lægger til side i de unge år, når nemlig at forrente sig i længere tid.

Tjek din pension

Husk at tjekke pensionen, når dit liv ændres. F.eks. når du skifter job, mister dit job, flytter sammen med din partner, bliver gift, bliver skilt eller går på barsel.

Undgå klat-pension

Klatpensioner er mindre pensionsopsparinger, som du ikke har betalt så meget til, og hvor de årlige omkostninger ved at have ordningen, ikke kan betale sig. Derfor kan det være en god idé at samle dine ordninger hos ét selskab.

Husk det forsømte

Hvis du kommer sent i gang med at spare op til pension, bør du overveje, om du skal blive længere på arbejdsmarkedet eller betale mere til pension, så du i sidste ende kan få enderne til at mødes.

Deltid koster

Vær opmærksom på, at det betyder noget for din pension, om du arbejder på fuld tid eller deltid. En arbejdsdag mindre om ugen giver tilsvarende omkring 20 pct. mindre i pension.

En lang levetid?

Dan dig et billede af, hvor mange år du kan forvente at skulle leve af pension. Når du ved, hvor gammel du statistisk set kan blive, så har du måske en idé om, hvor langt dine eventuelle pensionsopsparinger skal række, og kan planlægge ud fra det.

Plan for nedsparing

Du bør lægge en plan for din nedsparing – dvs. i hvilken rækkefølge du ønsker at bruge f.eks. kontant opsparing, rate- og kapitalpensionsmidler og eventuel friværdi i fast ejendom. Rækkefølgen kan have afgørende betydning for, hvor langt pensionsopsparingen rækker.

Læg et budget

Når du går på pension, vil du opleve, at der er færre faste udgifter. F.eks. skal du ikke længere betale fagforening, a-kasse eller lignende. Du kan også opleve at du f.eks. får rabat på transportudgifter, fritidsaktiviteter og lignende. På den anden side vil dine indtægter falde.

Kilde: Penge - og pensionspanelet, Forbrugerrådet Tænk

Rentesmæk til 440.000 kunder

Mens de historisk lave renter er guld værd for boligejerne, er det surt show for mange pensionskunder.

Pensionsselskabet PFA har netop sænket renten for 440.000 kunder, som dermed har udsigt til et langt lavere afkast på deres pensionsopsparing fremover, skriver Finans.dk.

Det gælder kunder, som har et såkaldt gennemsnitsrente-produkt. Deres opsparing bliver nu kun forrentet med 1,5 procent årligt, hvorimod de tidligere fik 2 procent lagt oven i opsparingen om året.

Til sammenligning får kunder med samme type opsparing op mod 3,5 procent hos AP Pension.

Stort tab

I kroner og øre betyder det en forskel på 40.000 kr., hvis pensionsopsparingen er på to millioner kr.

»Jeg kan ikke forstå, at renten skal være så lav, for PFA har jo formået at lave et godt investeringsafkast. Det tyder på, at selskabet er i gang med at gøre det så lidt attraktivt som muligt at have denne opsparing, at kunderne smutter af sig selv,« siger Jannik Andersen, afdelingschef i pensionsmægler-virksomheden Aon, ifølge Finans.dk.

PFA begrunder forringelsen med de lave obligationsrenter, der gør det sværere at forrente kundernes formuer.

»Da vores investeringsfolk kiggede ind i 2016, konstaterede de, at renten aldrig har været lavere. Når man har det laveste renteniveau nogensinde, flugter det meget godt med, at man har den laveste kontorente nogensinde,« siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.

Lars Kaminski til pensionstjek: ’Pas på modregningen’

Artiklen fortsætter under billedet

For 47-årige Lars Kaminski er der stadig lang tid til pensionsalderen.

Men han er alligevel begyndt at interessere sig for emnet, for det er ikke ligegyldigt for ham, hvilket liv han kommer til at få, når han en dag trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

»Jeg skal nok ikke spise frisk sushi hver dag, men jeg vil gerne have råd til at leve et liv, som jeg gør i dag, hvor der også er plads til et par rejser om året,« siger Lars Kaminski.

Han fik i går et pensionseftersyn hos rådgivningsvirksomheden Uvildige.dk.

»Jeg synes, det er meget rart at vide, om det ser nogenlunde fornuftigt ud,« siger Lars Kaminski.

Sammen med privatøkonomisk rådgiver Michael B. Rasmussen gennemgik han ordningerne og de tilknyttede forsikringer.

En af de ting, som rådgiveren pegede på, var risikoen for at havne i den såkaldte modregningsfælde.

Som avis-omdeler gennem ca. 20 år har Lars Kaminski en årsindtægt omkring 300.000 kr. Når han en dag bliver pensionist, kan han blive berettiget til folkepensions-tillægget, der er en offentlig ydelse, som gradvist sænkes, hvis man har årlige indtægter over 68.400. kr. (som enlig) ved siden af folkepensionen. Tjener man over 316.900 kr., bortfalder tillægget helt.

Dermed skal Lars Kaminski tage højde for, at nogle af de penge, han sparer op, kan blive modregnet i de offentlige ydelser, han får som pensionist.

Aldersopsparing en fordel

En af løsningerne er at bruge en såkaldt aldersopsparing, som er kapitalpensionens afløser. Hvert år kan man sætte op til 28.900 kr. ind på en aldersopsparing, som netop ikke modregnes i folkepensionen.

»I din situation skal du overveje, om du bliver straffet økonomisk for at spare ekstra op. Men det afhænger af, om du tror på, at pensionstillægget stadig er der, når du skal på pension, eller om reglerne er blevet lavet om til den tid,« lød det blandt andet fra rådgiveren.

Han nævnte også en forlængelse af ratepensionen fra 10 til 20 år som en mulig måde at sænke indkomsten og dermed få ret til tillæg udover folkepensionen.

Lars Kaminskis pension står dog ikke kun i opsparede midler hos PensionDanmark. Han har også en betydelig friværdi i den andelsbolig, som han købte for ca. 30.000 kr. i 1990. I dag er den omkring to millioner kr. værd og gældfri.

»Det betyder ret meget for din levestandard i positiv forstand. Lige- som man kan låne i en ejerbolig, kan man også låne i en andelsbolig. Husk på, at det er en væsentlig værdi til at supplere din opsparing,« sagde rådgiver Michael B. Rasmussen.

Overordnet set vendte rådgiveren tommelfingeren opad for Lars Kaminskis pensionsopsparing. Ved selv at spare 6,2 procent op udover det tilsvarende beløb, som arbejdspladsen betaler, har han udsigt til at få ca. 320.000 kr. om året som pensionist.

»Jeg er glad for, at de valg, jeg har truffet, ikke er helt håbløse,« lød det efterfølgende fra Lars Kaminski.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.