Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udnyt discount-krigen: Her køber du billigst ind

Discountkrig = lavere priser og bedre service.

Priskrig på dagligvarer, et større udvalg af økologi, singlemad, rabatordninger, flere mejeri-, kød- og brødprodukter på hylderne og bedre service. Den intensive konkurrence mellem landets discountkæder er godt nyt for de danske forbrugere, lyder det fra eksperter.

Senest har den norske detailgigant Rema 1000 meldt ud, at der skal åbnes 130 nye butikker på landsplan i løbet af de kommende år, mens andre kæder som Fakta og Aldi har måttet lukke eller modernisere flere af deres butikker.

Ekspert i detailhandel Henning Bahr kalder udviklingen på discount-markedet for en ’strategisk kamp, hvor ingen vil give op’.

»Det er en hård gadekamp, som handler om at stjæle hinandens kunder og finde de gode beliggenheder,« siger Henning Bahr, markedsanalytiker og administrerende direktør i Retail Institute Scandinavia.

Den skærpede konkurrence kan komme forbrugerne til gode, påpeger han. Det kan både vise sig i form af lavere priser – men også et større udvalg af f.eks. økologiske varer og bedre service.

LOG IND PÅ B PLUS og få et overblik over, hvor du fremover finder de billigste dagligvarer.


Discountkrig = lave priser og bedre service.

Priskrig på dagligvarer, et større udvalg af økologi, singlemad, rabatordninger, flere mejeri-, kød- og brødprodukter på hylderne og bedre service.

Den intensive konkurrence mellem landets discountkæder er godt nyt for de danske forbrugere, lyder det fra eksperter.

Senest har den norske detailgigant Rema 1000 meldt ud, at der skal åbnes 130 nye butikker på landsplan i løbet af de kommende år, mens andre kæder som Fakta og Aldi har måttet lukke eller modernisere flere af deres butikker.

Ekspert i detailhandel Henning Bahr kalder udviklingen på discount-markedet for en ’strategisk kamp, hvor ingen vil give op’.

I løbet af de seneste år er danmarkskortet blevet overklistret med lavpris-supermarkeder. De seks konkurrerende kæder – Netto, Fakta, Rema 1000, Lidl, Aldi og Kiwi – har tilsammen over 1.500 butikker på landsplan.

»Det er en hård gadekamp, som handler om at stjæle hinandens kunder og finde de gode beliggenheder,« siger Henning Bahr, markedsanalytiker og administrerende direktør i Retail Institute Scandinavia.

Udsigt til lavere priser

Den skærpede konkurrence kan komme forbrugerne til gode, påpeger han. Det kan både vise sig i form af lavere priser – men også et større udvalg af f.eks. økologiske varer og bedre service.

»Det betyder alt andet lige, at forbrugerne vil få faste lave priser i et større omfang end før. Og lavprissupermarkederne udvider især sortimentet inden for friskvare-kategorierne som frugt, grønt, kød, brød og mejeriprodukter,« siger Henning Bahr.

En tidligere undersøgelse fra Danmarks Statistik har vist, at Danmarks fødevarepriser ligger 45 procent over gennemsnittet i EU.

Norge vinder markedsandele

At danskerne har fået flere muligheder for at købe lavpris-varer, ses tydeligt, når man kigger på tallene: I 2004 var der 1.055 butikker på landsplan – det tal er nu vokset til 1.588.

»Selv om nogle af kæderne er blevet nødt til at lukke butikker igen, så er den generelle udvikling, at discountmarkedet vokser. Og den øgede konkurrence er godt nyt for kunderne, der kan se frem til lavere priser,« siger detailekspert Bruno Christensen.

Det er ikke kun Rema 1000, der opruster i kampen om dagligvarehandlen. Også Netto planlægger at udvide forretningen med 25-50 nye butikker i løbet af 2016.

Det er stadig Dansk Supermarkeds og Coops discountkæder, Netto og Fakta, der dominerer i forhold til antal, men Rema 1000 vinder hurtigt markedsandele – og målt på omsætning er det også nordmændene, der er i førertrøjen, påpeger Henning Bahr:

»Rema 1000 har været gode til at skabe og udnytte nogle trends inden for både økologi og madspild, og så har de en unik franchise-model, hvor der er en købmand i hver butik. Som selvstændig erhvervsdrivende knokler du 70 timer om ugen og er også mere motiveret til at skabe en god forretning.«

--- 000 --- 000 --- 000 ---

Ny konkurrent: Køb direkte fra producenten

Dagligvarer skal normalt forbi mindst tre led, inden de ender i forbrugerens køleskab: Leverandøren, supermarkedet og indkøbsposen.

Men nu har en gruppe iværksættere skabt et nyt koncept, som fjerner mellemleddet – de fysiske butikker.

På online-portalen Shobr.com kan danskere således om få uger købe varer direkte hos producenterne og leverandørerne.

Virksomheden fungerer på den måde, at en række samarbejdspartnere kan markedsføre og sælge deres produkter direkte fra hjemmesiden, og distributionen foregår med PostNord, så dagligvarerne bliver leveret til hoveddøren.

I dialog med køberne

»Vi ser os selv som en slags dating-site med forbrugerne på den ene side og leverandørerne på den anden side. Det er en helt naturlig udvikling, at brand-ejerne også gerne vil have en dialog med forbrugerne. Og rent prismæssigt er det leverandørerne, der selv sætter prisen,« siger adm. direktør for selskabet Lars Munch Johansen, der blandt andet har stået bag modegiganten Boozt og grænsehandels-konceptet Netpris.dk.

Det er virksomhedens mål, at online-butikken skal kunne dække danskernes fulde dagligvare-behov, forklarer han. Shobr.com har allerede indgået aftaler med flere end 60 leverandører af dagligvarer.

’Ikke en stor trussel’

Detailhandels-ekspert Henning Bahr fra Retail Institute Scandinavia tvivler på, at det nye koncept for alvor vil kunne stjæle kunder fra supermarkederne, men han forventer, at det kan blive et supplement til den almindelige dagligvarehandel:

»Jeg tror ikke umiddelbart, at butikkerne vil se det som en stor trussel. Det er fantastisk, hvis vi ser noget nyt, der kan rokke ved nogle ting, og det er jo forbrugeren, der er chefen derude. Men generelt er danskerne ret konservative, når det handler om dagligvarer,« siger Henning Bahr.

Karin Hindkjær, der er kommunikationsdirektør hos Coop, ønsker ikke at forholde sig til, hvorvidt det nye koncept er en udfordring for kædens butikker – men hun oplyser, at Coop vil følge udviklingen:

»Vi kommer selvfølgelig til at følge konceptet og udviklingen, men foretager os ikke noget på baggrund af det lige nu,« skriver Karin Hindkjær i en e-mail til BT.

Det er planen, at Shobr.com lanceres i begyndelsen af april.

 

Her finder du de billigste varer

Antal butikker: 2010: 200 l 2015: 270

Rema 1000 er en norsk-ejet international discountkæde. Den første butik i Danmark åbnede i 1994, og i dag har de en samlet markedsandel i discountbranchen på 17%. De er den discountkæde, som er vokset med flest butikker fra 2010 til 2015.

Styrker: »Det er nok den kæde, der har meldt stærkest ud om væksttempo. De kom med et kanonregnskab sidste år, så derfor har de sat turbo på etablering. De har en franchise-model med selvstændige købmænd i deres butikker, som knokler løs og er top-motiverede. Hele deres koncept er rettet mod de moderne forbrugere, børnefamilier og singler. Det var blandt andet dem, der begyndte med enhedspriser på frugt.«

Svagheder: »Det ser stærkt ud i øjeblikket, men det er vigtigt for Rema-købmændene, at de kan få en høj nok løn. På sigt kan det måske presse dem, hvis alle de andre kæder gør alvor af deres løfter om at lave flere butikker.«

Kilde: Henning Bahr, Retail Institute Scandinavia

Antal butikker: 2010: 77 l 2015: 98

Lidl er den tyske discountgigant, som man kan finde overalt i Europa. De kom ind på det danske marked i 2005 og har i dag en dansk markedsandel på 6,2 pct. i discountbranchen.

Styrker: »De er fantastisk gode til at finde nye beliggenheder, så de får en flot kundeaccept i de nye områder, de kommer ind i. Konceptmæssigt er der en del tyske produkter, som forbrugerne alt andet lige ikke kender, før de kommer og handler hos Lidl, men det er kombineret med danske mærkevarer i vigtige kategorier – f.eks. brød og mejeriprodukter.«

Svagheder: »Det er svært at få øje på noget. Deres etableringstempo går stille og roligt. Der kan dog være en række kunder, som foretrækker at handle hos en kæde, som har endnu flere danske produkter. Der kan være en grænse for, hvor stor en del af forbrugerne, der accepterer et sortiment, som de ikke helt kender.«

Kilde: Henning Bahr, Retail Institute Scandinavia

Antal butikker: 2010: 370 l 2015: 433

Fakta er en del af Coop Danmark og med en markedsandel på 27,3% i discountbranchen. I 1981 åbnede den første Fakta under navnet Dansk Discount A/S, men allerede i 1982 skiftede kæden dog navn til Fakta.

Styrker: »De dækker landet godt og har nogle fine butikker og produkter. Styrken er, at der er en convenience-faktor, fordi de ligger alle steder, og det er nemt at komme til og fra rigtig mange af butikkerne. Og så har de været gode til at bruge humor og godt humør i deres markedsføring.«

Svagheder: »I de seneste år har der været lidt slinger i valsen økonomisk med nogle uheldige beliggenheder og udskiftning i ledelsen. I mange af kæderne er det medarbejderne, der skal gøre en forskel, og hos Fakta er der en opgave med at få stoltheden tilbage blandt medarbejderne.«

Kilde: Henning Bahr, Retail Institute Scandinavia

Antal butikker: 2010: 410 l 2015: 462

Netto er Danmarks største discountkæde med en markedsandel på 29,1% i discountbranchen. Netto åbnede den første butik i 1981 i København og ejes af Dansk Supermarked. I 1992 stiftede vi første gang bekendtskab med ‘Scottie’, som vi kender som Nettos maskot - den lille, sorte terrier.

Styrker: »De har haft førertrøjen på, siden de begyndte. Det er en stor brand-succes, som alle danskere har taget til sig. Og de bliver ved med at produktudvikle, fordi de kan se, at der er nogle, der vil bide dem i haserne. De har sans for at drive dagligvarebutikker med spotmarked, og de følger de trends, der f.eks. har med økologi at gøre.«

Svagheder: »Udfordringen er, at de skal vænne sig til, at de får flere direkte konkurrenter på deres kerneområder. Og så kan det godt ske, at nogle af deres butikker er lidt for små. Der kan det være svært at finde nye lokaler med fantastisk beliggenhed i et område, som er tæt bebygget.«

Kilde: Henning Bahr, Retail Institute Scandinavia

Antal butikker: 2010: 69 l 2015: 103

Kiwi er en discountkæde, som også blev grundlagt i Norge. De første Kiwi-butikker blev etableret i Danmark i 2008, og i dag har kæden en markedsandel på 6,5% i discountbranchen. Kiwi lagde ud med butikker primært i Jylland og på Fyn, men er nu en landsdækkende kæde

Styrker: »De investerer meget i at få nogle gode beliggenheder, og de har fået ryddet op i gamle butikker, som ikke fungerede. Konceptuelt prøver de at skille sig ud med forskellige klub-kocepter og henvender sig til børnefamilier og kampagner, hvor man kan spare momsen på frugt og grønt. Prøver at være lidt friske og appellere til det yngre segment.«

Svagheder: »Deres udfordring er at få forbrugerne til at bruge Kiwi ofte nok. En ting er, at forbrugerne gerne vil prøve deres koncept, men de skal have dem til at skifte nogle andre indkøbssteder ud – og det er et barsk game.«

Kilde: Henning Bahr, Retail Institute Scandinavia

Antal butikker: 2010: 239 l 2015: 222

ALDI er endnu en tysk discountkæde, som kom til Danmark i 1981. Har en samlet markedsandel i discountbranchen på 14 pct. Aldi er den ældste af de nævnte discountkæder, den blev grundlagt i 1913 i Tyskland.

Styrker: »De er ved at forny sig selv, og i øjeblikket bygger de nye, store og lyse butikker i nogle testområder. Aldi har tonsvis af penge fra hovedkontoret i Tyskland, men spørgsmålet er, hvor mange de fortsat vil sende til Danmark.«

Svagheder: »Udfordringen er alle de penge, der skal til for at bygge de nye butikker. Det gamle koncept fungerede ikke fantastisk i Danmark. Det var en for skrabet model – både mht. butikkens størrelse, indretning og udvalg.«

Kilde: Henning Bahr, Retail Institute Scandinavia

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.