Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spar flere hundrede kroner på nethandel: Internetbutikker vælger selv valutakurs - snyd dem tilbage

Der kan være mange penge at hente, hvis du bestiller en rejse i Skandinavien og går ind og tjekker prisen på den norske eller svenske hjemmeside.foto: thomas vilhelm
Der kan være mange penge at hente, hvis du bestiller en rejse i Skandinavien og går ind og tjekker prisen på den norske eller svenske hjemmeside.foto: thomas vilhelm

Der er penge at spare på valutaomregning på udenlandske hjemmesider.

Først Panama-finten og nu valutafinten. Det handler om at få mere ud af pengene.

Hvis du handler på udenlandske internetsider, der tilbyder valutaomregning, kan du spare penge ved selv at omregne valutakursen.

Når du handler hos udenlandske internetbutikker, konverterer de ofte betalingsvalutaen selv. De fortæller dig beløbet i kroner og øre, men det beløb er beregnet med en valutakurs, som hjemmesiden selv vælger. De kan nemlig kræve en hvilken som helst kurs, og denne kurs fremgår ikke nogen steder.

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvordan du kan regne internetbutikkernes selvbestemte valutakurs ud og snyde dem direkte tilbage. Forstå valutafinten og spar flere hundrede kroner på handel over nettet...

Det får du:

  • Artikel om valutafinten: Spar med valutafinten
  • Eksemplificering af varer: Her er der penge at spare
  • Grafisk oversigt: Eksempler med butikker, hvor finten virker

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Der er penge at spare på valutaomregning på udenlandske hjemmesider.

Først Panama-finten og nu valutafinten. Det handler om at få mere ud af pengene.

Hvis du handler på udenlandske internetsider, der tilbyder valutaomregning, kan du spare penge ved selv at omregne valutakursen.

Når du handler hos udenlandske internetbutikker, konverterer de ofte betalingsvalutaen selv. De fortæller dig beløbet i kroner og øre, men det beløb er beregnet med en valutakurs, som hjemmesiden selv vælger. De kan nemlig kræve en hvilken som helst kurs, og denne kurs fremgår ikke nogen steder.

Forbrugerrådet Tænk mener, at de skjulte valutaomregninger er problematiske, da man skal være i stand til at gå ind i en fysisk eller internetbaseret butik med åbne øjne og altså vide, hvilken valutakurs de bruger.

»Det er et stort problem, hvis der er så stor forskel på priserne, der skyldes en meget ringe valutakurs, og det ikke bliver oplyst til kunderne, inden de trykker på betalingsknappen. Loven kræver, at forbrugeren skal oplyses om valutaomregningen og gebyrer inden betaling,« siger Troels Holmberg ved Forbrugerrådet Tænk.

Vælg lokalt

Fænomenet er kendt fra udlandet, hvor du altid får en ringere kurs, end den som Nets udstikker – den som dit Visa/Dankort følger. Du har sikkert oplevet det, når du forsøger at hæve penge i udlandet, og du bliver spurgt, om du vil faktureres i danske kroner eller den lokale valuta. Vælg altid den lokale valuta, det vil ifølge Troels Holmberg altid være det billigste.

Selvom det er blevet lettere at købe over nettet, skal man stadig være opmærksom.

Lektor i forbrug og handel på Syddansk Universitet Jan Møller Jensen vurderer, at det langtfra altid er billigere at handle på udenlandske sider. Og valutaomregningerne er ifølge Jan Møller Jensen endnu et aspekt af internethandel, hvor man risikerer at blive snydt.

»Det er heller ikke alt, der kan betale sig at køre ned til grænsen for at handle ind,« siger Jan Møller Jensen.

Se godt efter på hjemmesiden

Det kan betale sig at undersøge hjemmesiden, før du bestiller en vare. Selvom du ikke umiddelbart kan skifte valuta, som eksempelvis på hjemmesiden Asos, så er der andre veje at gå.

Du kan også prøve at skifte sproget på siden, og på Amazon.com kan du som sidste led i dit køb skifte valuta, når du vælger betalingskort.

Vær dog opmærksom på, om de stadig vil sende det til Danmark, så tjek om din forsendelsesadresse har ændret sig.

Hvis du bestiller en rejse i skandinavien, kan du også prøve at gå ind på landets lokale hjemmeside. Bestiller du eksempelvis en returrejse med Oslo-færgen gennem den norske DFDS hjemmeside DFDS.no, kan du stadig vælge, at du rejser fra København til Oslo og spare næsten 1.000 kr. på din rejse.

Hos DFDS er de bekendt med prisforskellen, når man booker en rejse mellem Danmark og Norge. Men erkender, at det er sådan e-handel foregår i dag.

»Vi har altid tolket en krone for en krone mellem Danmark og Norge,« siger Kevin Helsinghof, Country Manager hos DFDS.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.