Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lave renter: Få overblik over fordele og ulemper ved billige lån

Nu er det igen muligt at låne til en fast rente på 0,5 og 1 procent, men lånet er ikke attraktivt for alle, vurderer eksperter

Skal den sidste gæld ud af verden i en fart? Eller skal der købes ny bil?

Så kan det måske betale sig at høre et realkreditinstitut, om du skal omlægge til et 10-årigt lån med en fast rente på 0,5 eller 1 procent. Realkredit Danmark, Totalkredit og BRFkredit udbyder nemlig lige nu de korte realkreditlån med ekstrem lav rente.

Men ifølge boligøkonom i BRFkredit Mikkel Høegh skal man også slå til nu.

»Det gode ved det her lån er, at der er en uhyre lav rente, der nu ligger tæt på kurs 100. Det er en god fordel, fordi der ikke er noget kurstab ved at optage lånet. Men hvis renten falder mere, så lukker man for tilbuddet,« siger Mikkel Høegh.

Log ind med B Plus og læs meget mere om de billige lån og få eksperternes råd til hvilke fordele og ulemper der er ved de lave rente.

Det får du:

  • Artikel:  Lave renter: Få overblik over fordele og ulemper ved billige lån
  • Oversigt: Skal du springe på den lave rente? ( Børnene er fløjet fra reden, Høj friværdi, Førstegangskøbere)

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Nu er det igen muligt at låne til en fast rente på 0,5 og 1 procent, men lånet er ikke attraktivt for alle, vurderer eksperter

Skal den sidste gæld ud af verden i en fart? Eller skal der købes ny bil?

Så kan det måske betale sig at høre et realkreditinstitut, om du skal omlægge til et 10-årigt lån med en fast rente på 0,5 eller 1 procent. Realkredit Danmark, Totalkredit og BRFkredit udbyder nemlig lige nu de korte realkreditlån med ekstrem lav rente.

Men ifølge boligøkonom i BRFkredit Mikkel Høegh skal man også slå til nu.

»Det gode ved det her lån er, at der er en uhyre lav rente, der nu ligger tæt på kurs 100. Det er en god fordel, fordi der ikke er noget kurstab ved at optage lånet. Men hvis renten falder mere, så lukker man for tilbuddet,« siger Mikkel Høegh.

Er renter og kurstab helt volapyk, kommer forklaringen her. Når kursen er tæt på 100, så får man flest mulige penge ud af lånet – hvis du låner 1 mio. kr. til kurs 99, så får du i virkeligheden udbetalt 990.000 kr. Det er dog langtfra alle, som vil være interesseret i at omlægge deres nuværende boliglån til et lån med den lave rente. For selvom renten er attraktiv, så skal et 10-årigt lån afdrages på, ja, 10 år.

»Det er for folk, som gerne vil sætte turbo på afviklingen af et lån. Men man skal have råd til at afvikle det, samtidig med at den daglige økonomi løber rundt,« siger Mikkel Høegh.

Hos Realkredit Danmark vurderer de, at lånet også skal være over en vis størrelse, eksempelvis en bil til 200.000 kr., for at det kan svare sig med omkostninger til bl.a. oprettelse af lånet.

»Det er ikke til dem, som overvejer at købe bolig – der er løbetiden for kort. Det er eksempelvis til bilkøb, men det kræver, at man har noget friværdi for at få adgang til et billigt realkreditlån,« siger Chef-økonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen kalder 0,5 procents lånet for ’et godt tilbud’. Men han understreger også, at det primært henvender sig til folk, der gerne vil udnytte friværdien til at købe sommerhus, lægge nyt tag eller købe en ny bil - og altså ikke af den billige slags.

»Der ryger nok nogle Audi’er over disken med det her lån,« siger han.

Han opfordrer dog til, at man - som altid når man låner i friværdien - ikke belåner en friværdi, der er ved at forsvinde.

»Man skal passe på med at bruge sin egen bolig som en kassekredit. Friværdien kan godt falde - især i nogle dele af landet - og så er man jo overbelånt, hvis man har lånt i hele friværdien,« siger Curt Liliegreen

Derfor er det også mere fornuftigt at bruge friværdien på forbedringer af huset som f.eks. nyt tag, der øger huset værdi, fremfor en ny bil. Og så skal der som sagt være tale om beløb af en vis størrelse, før det kan betale sig at optage et realfreditlån, fordi alene oprettelse af lånet er forbundet med en række omkostninger.

»Er det en ny bordplade, der er tale om, skal man nok i stedet gå efter et banklån,« siger han.

Netop omkostningerne ved at oprette og skifte realkreditlån samt kurstab er også noget, man skal huske, hvis man overvejer at skifte lån, for f.eks. at betale af inden pensionen.

»Hvis restgælden er under en halv million, kan det ikke nødvendigvis betale sig,« siger Curt Liliegreen.

Skal du springe på den lave rente?

Hvis det er første gang, du investerer i mursten, vil løbetiden - den periode, som du skal tilbagebetale lånet over - umiddelbart være for kort ved et tiårigt lån med fast rente på 0,5 procent. Den månedlige ydelse bliver simpelthen for høj. Man kan dog undersøge muligheden for en lidt usædvanlig løsning, hvor man mikser lånet med et lån med 30 års løbetid.

Børnene er fløjet fra reden

Hvis ungerne er fløjet fra reden, kan det være fristende at bruge luften i økonomien til at afdrage et boliglån hurtigere, så du er gældfri inden pensionen. Men er din restgæld f.eks. under en halv million, kan det ikke nødvendigvis betale sig at skifte dit nuværende boliglån ud med et tiårigt lån med fast rente på 0,5 procent, da der også er et kurstab samt omkostninger forbundet med at optage et nyt lån.

Høj friværdi

Hvis du har betalt af på dit lån i flere år og dermed har opsparet en friværdi i huset, kan du udnytte friværdien og lave et tillægslån. Her vil et tiårigt lån med fast rente på 0,5 procent være en god mulighed, hvis det beløb, du skal låne, er mere end et par hundrede tusinde. Der er nemlig også omkostninger forbundet med at optage et realkreditlån. Og som altid skal man huske, at friværdien i et hus godt kan falde - især i nogle områder i landet - så det kan bedst betale sig, hvis lånet er til f.eks. nyt tag, der øger husets værdi, modsat en ny Audi.

Førstegangskøberne

Hvis det er første gang, du investerer i mursten, vil løbetiden - den periode, som du skal tilbagebetale lånet over - umiddelbart være for kort ved et tiårigt lån med fast rente på 0,5 procent. Den månedlige ydelse bliver simpelthen for høj. Man kan dog undersøge muligheden for en lidt usædvanlig løsning, hvor man mikser lånet med et lån med 30 års løbetid.

Kilde: Direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.