Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konverteringsfest: Tjen kassen på dit lån

Historisk lave renter har fået danskerne til at stå i kø for at omlægge deres realkreditlån. På torsdag er der opsigelsesfrist for omlægning af realkreditlån, og mindst 200.000 danskere kan gøre en god forretning. Se her hvor meget du kan spare, og hvad du skal overveje inden konvertering.

De historisk lave renter har fået danskerne til at stå i kø for at omlægge deres realkreditlån. Og hvis du også vil have fingrene i det fastforrentede superlån på 2 procent, der nærmer sig kurs 98, så skal du handle hurtigt.

Overvejer du at konvertere dit lån til næste termin 30. juni, så er der opsigelsesfrist på torsdag 30. april. Og der er rigtig mange danskere, som bør overveje situationen, lyder det fra økonomerne.

Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. HUSK 1. måned er gratis - herefter kun 29 kr. pr. måned uden binding.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


De historisk lave renter har fået danskerne til at stå i kø for at omlægge deres realkreditlån.

Og hvis du også vil have fingrene i det fastforrentede superlån på 2 procent, der nærmer sig kurs 98, så skal du handle hurtigt: Overvejer du at konvertere dit lån til næste termin 30. juni, så er der opsigelsesfrist på torsdag 30. april.

Og der er rigtig mange danskere, som bør overveje situationen, lyder det fra økonomerne.

Omkring 200.000 danskere kan gøre en god forretning ved at skifte det gamle realkreditlån ud med et nyt.

I kroner og øre kan der være rigtig mange penge at spare på den lange bane, viser beregninger, som Nordea Kredit har foretaget for BT:

En boligejer, der i dag har et 30-årigt fastforrentet lån på en million kroner til 3,5 procent i rente, vil i løbet af en periode på 10 år få en gevinst efter skat på 63.000 kroner ved at skifte til 2-procentlånet, hvis markedsrenten (og dermed kursen) er uændret.

Hvis markedsrenten stiger med 1 procentpoint, er gevinsten på hele 89.000 kroner, og skulle renten falde yderligere med 1 procentpoint, har boligejeren tjent 47.000 kroner.

Over hele løbets lånetid, dvs. 27 år for den gruppe, der optog et 3,5 pct., da lånet blev udbudt for tre år siden, er den tilsvarende besparelse intet mindre end 150.000 kr.

Forventninger til renten

Tal fra Nordea Kredit viser desuden, at 200.000 danske boligejere tilsammen har lån for omkring 203 milliarder kroner, som de bør overveje at konvertere inden 1. maj.

Om det er en god idé at omlægge lånet nu, afhænger dog i høj grad af den enkelte boligejers forventning til, hvordan det generelle renteniveau i samfundet vil udvikle sig i de kommende år, forklarer boligøkonom Lise Nytoft Bergmann:

»Hvis man ikke slår til nu, kan det være, at man kan få en endnu mere attraktiv konvertering om tre måneder. Men det kan også være, at chancen er løbet en af hænde. Derfor er man som boligejer nødt til at overveje, hvad man tror, at der sker med renten,« forklarer boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit, som uddyber:

»Hvis man regner med, at renten vil begynde at stige igen eller blive på det nuværende niveau, kan en konvertering være en god løsning. Hvis man derimod har forventning om, at renten skal falde yderligere, så skal man vente med at lave en konvertering.«

Konverteringsfest

Lise Nytoft Bergmann understreger dog, at de fleste økonomer regner med, at renten vil stige i forhold til det nuværende niveau.

For en uge siden havde danskerne opsagt lån for 48,9 milliarder kroner, og det endelige tal kan ende med at blive dobbelt så højt, vurderer Nykredits forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen, der regner med hektisk aktivitet i de sidste dage op til fristen:

»De lave renter har fået mange boligejere til at konvertere deres lån, og vi forventer en samlet lånopsigelse på godt 100 milliarder kroner frem mod fristen 30. april, og godt halvdelen er allerede i hus,« siger Johan Juul-Jensen, der kalder det ’den største konverteringsfest i 10 år’.

Ved den forrige opsigelsesfrist i slutningen af oktober 2014 blev der opsagt lån for 91,2 milliarder kroner, efterfulgt af en tilsvarende opsigelse på 93,4 milliarder kroner ved opsigelsesfristen i januar.

OVERSIGT: Så meget kan du spare

Den store gruppe af boligejere, der har et fastforrentet lån på 3,5 pct., kan spare penge ved at omlægge til et lån på 2 pct. Det viser beregninger, som Nordea Kredit har lavet for BT. I tabellerne kan du se, hvor meget du sparer i månedlig ydelse ved at konvertere, alt efter hvor stort dit lån er.

Beregningerne
I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at du har et 3,5 pct. lån med en restløbetid på 27 år, som omlægges til et tilsvarende 2 pct. lån.
Den yderste kolonne viser, at din restgæld stiger ved omlægning. Tallet omfatter de omkostninger, der er forbundet ved at omlægge. Det betyder også, at du skal overveje tidshorisonten for dit lån. Typisk skal du have lånet i 4,5 år før du kan være sikker på, at konverteringen er en gevinst. Alt afhængig af hvor stort dit lån er. Kilde: Nordea Kredit

GUIDE: Det skal du overveje inden konvertering

Så er det sidste udkald. På torsdag er der opsigelsesfrist for omlægning af realkreditlån, og mindst 200.000 danskere kan gøre en rigtig god forretning. Arkivfoto: Bax Lindhardt
Så er det sidste udkald. På torsdag er der opsigelsesfrist for omlægning af realkreditlån, og mindst 200.000 danskere kan gøre en rigtig god forretning. Arkivfoto: Bax Lindhardt

Boligejerne kaster sig lige nu over det fastforrentede lån på 2 pct., og realkreditinstitutterne melder om en konverteringsbølge, som ser ud til at nå historiske højder. BT har spurgt den uafhængige privatøkonomiske ekspert Anders Valdemar Juhl og indehaver af uvildigraad.dk, hvad boligejerne skal være opmærksomme på, inden de lader sig drage med ind i jubelen.

Hvem bør overveje at konvertere?
For dem, der lige nu har flekslån, kan det give god mening at komme i sikker havn til en rigtig lav rente. Bidragssatserne hos realkreditinstitutterne er blevet høje, og det taler for, at man vælger en fast rente, hvor lånet ikke løbende skal fornyes. Det kan også være en god idé for dem, som har haft ti års afdragsfrihed, og nu skal begynde at afdrage.

Det vil også kunne betale sig for den store gruppe, der har et fastforrentet lån på 3,5 pct. I nogle enkelte tilfælde, vil det også kunne svare sig for dem, der har et 3 pct.-lån, men det kræver en individuel vurdering.

Er der noget, boligejerne skal være opmærksomme på, inden de springer med på bølgen?
Er din tidshorisont for lånet meget kort, kan omkostningerne ved at optage lånet blive for høje i forhold til den rentebesparelse, du henter. Det koster ca. 8.000-10.000 at omlægge. Man plejer at sige, at du skal have lånet i plus fem år, før det kan betale sig at omkonvertere.

Vælger du at konvertere, så findes der også den mulighed, at du kan vælge et 20-årigt lån til en rente på 1,5 pct. Har du overskud i rådighedsbeløbet, giver den kortere løbetid en helt anden afdragsprofil, og i sidste ende sparer du mange penge på lånet.

Der har været talt om høje bidrag til realkreditinstitutterne. Er det noget, som skal afholde folk fra at konvertere?
Hvis du går og har en frustration over høje bidragssatser, så er det netop, at det kan betale sig at tage et fastforrentet lån på 2 pct. I forhold til flekslån har du med et fastforrentet lån også mulighed for at få kursgevinster. Typisk hvis renten stiger.

Hvad gør du, hvis du vil konvertere?
Få vurderet din ejendom af tre forskellige lokale ejendomsmæglere. Jo højere vurdering, desto lavere bidragssats kan du også forhandle dig frem til i realkreditinstituttet, fordi risikoen bliver mindre. På samme måde indhentes tilbud på lån fra tre realkreditinstitutter. Konkurrence kan få dem til at spidse blyanten. Der findes rådgivere, som lever af at indhente tilbud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.