Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Drop ego-trip og del med din nabo: Udnyt hinandens ressourcer og gør verden grønnere med deleøkonomi

Bil, bolig eller græsslåmaskine. Alt kan deles. Deleøkonomi er privates ‘mulighed’ for at leje, låne, lease, dele og bytte ressourcer. Men vil vi?

BT's spare-ekspert Christina Falkberg, har undersøgt området - også i det provate:

»I min gamle opgang på Nørrebro kom vi hinanden ved. Manglede jeg et æg, lånte jeg et af min nabo. Så jeg gik ud på min nye villavej, spejdede mig omkring og besluttede at prøve lykken hos den nabo, vi har talt mest med. Jeg ringede på, ingen hjemme. Men hov – var det ikke en græsslåmaskine– jeg kunne høre bag den tyske nabos hæk?«

Da vi skriver til den danske ekspert på området Claus Skytte, peger han straks på deleøkonomiens potentiale til at løse et af verdens store problemer:

»Det er en bedre og grønnere måde at bruge vores fælles ressourcer på, så vi kan få en grønnere planet.«

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvordan du let og uden komplikationer, har mulighed for at lægge fordomme om deleøkonomi og 'den irriterende nabo' væk, og i stedet udnytte danskernes fælles ressourcer - der er rigtig mange at trække på. Vi guider dig ...

Det får du:

  • Artikel: Skal vi dele?
  • Ekspertens TIP
  • Fakta: Deleøkonomi er også ...
  • Tre råd om at dele

Bil, bolig eller græsslåmaskine. Alt kan deles. Deleøkonomi er privates ‘mulighed’ for at leje, låne, lease, dele og bytte ressourcer. Men vil vi?

Græsset blev højere og højere. I februar rykkede vi teltpælene op og flyttede fra Nørrebro til en murermestervilla i Søborg.

Efter tyve års lag-på-lag i lejlighed er det en stor drøm om at bo i eget hus, der er gået i opfyldelse. Men vi ejer ikke en græsslåmaskine, solen skinnede, og nu skulle det græs altså slås.

I min gamle opgang på Nørrebro kom vi hinanden ved. Manglede jeg et æg, lånte jeg et af min nabo. Så jeg gik ud på min nye villavej, spejdede mig omkring og besluttede at prøve lykken hos den nabo, vi har talt mest med. Jeg ringede på, ingen hjemme. Men hov – var det ikke en græsslåmaskine– jeg kunne høre bag den tyske nabos hæk?

Skal vi dele din græsslåmaskine?

Jeg synes, det er overflødigt, at vi skal eje vores egen græsslåmaskine. Ligesom jeg heller ikke kan se, at vi skal eje vores egen trailer (hvilket min kæreste dog er dybt uenig med mig i). Min mission var at finde nogle at dele græsslåmaskine med.

»Hi, I could hear that you were mowing your lawn. Ehh, we don’t have a, a, a græsslåmaskine yet (kunne simpelthen ikke huske det engelske ord, og de forstår en smule dansk). Maybe I could borrow yours?«.

Tavshed. Tanken om at dele skrumpede, som sekunderne gik. Jeg trådte pinefuldt vande, roste deres børn og fortrød næsten mit forehavende, da jeg endelig hørte de forløsende ord: ’Well, yeah, I guess you can.’

Jeg slog græsset så hurtigt, jeg kunne, og satte to flasker vin ved deres dør som tak for lån. Ugen efter havde vi besøg af mine svigerforældre. Jeg fortalte om mit mislykkede deleordnings-eventyr. Dagen efter fik vi en sms fra svigerfar, der havde besluttet at give os en græsslåmaskine. Det var dejligt, og gaver er bestemt en måde at spare penge på. Men sagen er, at jeg ikke kun er ude på at spare penge, men også at leve mere bæredygtigt.

Da jeg skriver til den danske ekspert på området Claus Skytte, peger han straks på deleøkonomiens potentiale til at løse et af verdens store problemer:

»Det er en bedre og grønnere måde at bruge vores fælles ressourcer på, så vi kan få en grønnere planet.«

Jeg er enig. Men det kan virke en kende besværligt, og er det overhovedet lovligt? I og med at deleøkonomien er så ung, er vi i en ’wild west periode’, hvor der eksperimenteres, begås fejl, og hvor nogle platforme er på grænsen mellem tilladt og ulovligt. Sådan var det også, da internettet begyndte for 25 år siden. Sådan var det med de første sociale medier. F.eks. blev musikfildelingstjenesten Napster ulovliggjort. Men så kom der styr på sagerne, og i dag har vi deleøkonomiske platforme som Spotify, Netflix og HBO.

Deleøkonomi er lovligt, så længe man skriver det på sin selvangivelse, hvis man tjener penge på det.

Et par uger efter græsslåningen ringede det på døren. Rygtet var gået: Om at de nye på vejen er til ‘sådan-noget-dele-noget’. Udenfor stod den anden nabo. Han ville høre, om vi ville dele et partytelt? Nu var det min tur til at se overrasket ud... Men naboen var faldet over et godt tilbud, vi kunne splitte regningen og dele teltet. Vi slog til. Når vi til næste år skal konfirmere den ældste, bliver det i vores og naboens fælles partytelt.

  • Christinas TIP: Deleøkonomi er en bedre og grønnere måde at bruge vores fælles ressourcer på.

Deleøkonomi er også ...

  • Adgangsøkonomi:
    Systemer, der giver adgang til en vare, man ikke behøver eje selv. F.eks. DriveNow og Vigga.us.
  • Gaveøkonomi:
    Systemer, der gratis giver varer eller tjenesteydelser uden forventning om fremtidig modydelse. F.eks. By-Del, Byttemarked, Booomerang og de mange kom-og-hent-det sider på Facebook.
  • Tjanseøkonomi:
    Systemer, der giver mikro-entreprenører mulighed for at tjene lidt ekstra. F.eks. DenLilleTjeneste, Jobbi og FarmBackup. Uber er det mest kendte amerikanske eksempel. På engelsk kaldes det gig-economy.
  • Krejlerøkonomi:
    Systemer, der forbinder købere og sælgere. F.eks. DBA og Reshopper
  • Lejeøkonomi:
    Systemer, der giver folk adgang til at leje aktiver for et gebyr i stedet for at skulle eje dem. F.eks. Lejdet eller Airbnb.
  • Fælles forbrug:
    Systemer, hvor enkeltpersoner deler uudnyttede ressourcer gratis eller for et gebyr. F.eks. DelJorden og MinbilDinbil, Resecond, BoatFlex, FindRoommate og GoMore.

Kilde: Claus Skytte

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.