Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

1 mio. danskeres opsparing rammes af modregning: Beskyt din pension før det er for sent

To pensionsselskaber advarer nu om, at opsparing i nogle tilfælde kan være en dårlig forretning

’Sørg nu for at få sparet op til alderdommen’

Det gode råd, som vi har hørt igen og igen, er tilsyneladende knap så godt.

I hvert fald lyder der nu en direkte advarsel til kunderne – og ikke mindst politikerne – fra to af landets store pensionsselskaber. Et sted mellem en halv og en hel million danskere risikerer at havne i en fælde, hvor det ikke kan betale sig at spare op i de sidste år inden pensionsalderen, lyder det fra PFA og Sampension. Det skriver Børsen ...

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvad du skal være opmærksom på, når du har din opsparing stående i banken. Det kan ikke altid betale sig, og her får du råd og guide til, hvordan og hvornår du skal handle økonomisk, før det er for sent. Desuden får du en forklaring på pensionsreformen og et overblik over, hvorfor det netop nu kan blive en dyr fornøjelse at spare op til pensionen for de danskere, der ikke betaler topskat.

Det får du:

  • Artikel: Advarsel: Din opsparing er i fare
  • Fakta: Pensionsreform på vej
  • Artikel om privatøkonomi: Private opsparinger skrumper
  • GUIDE: Pas på, modregning æder din pension

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


To pensionsselskaber advarer nu om, at opsparing i nogle tilfælde kan være en dårlig forretning

’Sørg nu for at få sparet op til alderdommen’

Det gode råd, som vi har hørt igen og igen, er tilsyneladende knap så godt.

I hvert fald lyder der nu en direkte advarsel til kunderne – og ikke mindst politikerne – fra to af landets store pensionsselskaber. Et sted mellem en halv og en hel million danskere risikerer at havne i en fælde, hvor det ikke kan betale sig at spare op i de sidste år inden pensionsalderen, lyder det fra PFA og Sampension. Det skriver Børsen.

Årsagen er, at de surt opsparede kroner kan blive ædt op af den såkaldte modregning i offentlige ydelser som f.eks. boligstøtte.

»Der er grupper, hvor det set i bakspejlet er tvivlsomt, om det har kunnet betale sig at spare op. Og det er ikke i orden,« udtaler Allan Polack, der er adm. direktør i PFA.

Indhug i pensionstillæg

Konsekvensen er, at danskerne sparer mindre op, end de ellers ville have gjort, lyder det fra pensionsbranchen.

»Du risikerer, at man i nogle af forårets overenskomster ikke vil have pension med inde, og at parterne i stedet aftaler, at al stigning skal komme i løn. Så er du ovre at røre ved noget, der er et ekstremt vigtigt fundament i vores velfærdssamfund,« siger Allan Polack.

Danskere, der lægger penge til side til alderdommen, risikerer et indhug i den såkaldte tillægsydelse til folkepensionen, som er et beløb ud over folkepensionens grundbeløb på knap 77.000 kr. årligt.

Den fulde offentlige ydelse er man kun berettiget til, hvis man som pensionist har indtægt fra f.eks. rate- eller livsvarig pension, der ikke overstiger 68.400. kr. om året for enlige og 137.300 kr. for samlevende/ægtepar. Løbende udbetalinger derudover bliver automatisk modregnet i pensionstillægget.

Hvad der ellers står på bankkontoen som formue har ingen betydning for modregningen.

Reglerne betyder, at mange danskere, som er tæt på pensionsalderen – og som ikke betaler topskat – bør overveje at finde andre måder at spare op på, hvis de ikke vil se deres pensionskroner skrumpe.

»Desværre er det for nogle danskere ikke så givtigt at spare op. Jeg synes, det bør være sådan, at man har lyst til at spare op til alderdommen. Det er jo den model, vi har valgt i Danmark – at vi har en mindre pension, der hedder folkepensionen, og så sørger folk selv for resten. Men så skal der også være nogle incitamenter til at spare op,« siger seniorøkonom ved Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen til BT.

Han råder danskere tæt på pensionsalderen til at benytte den såkaldte aldersopsparing, som ikke modregnes i de offentlige ydelser.

»Derudover kan det være en god idé at bruge pengene til at afvikle gæld,« siger Morten Bruun Pedersen.

Reform på vej

Oprindeligt var det hensigten, at den såkaldte Pensionskommission skulle se på problemet, men den blev nedlagt af regeringen i 2015. Nu lyder meldingen fra regeringen, at der skal tages fat på ’incitamentsproblemerne’ efter sommerferien.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtaler til Børsen, at der er to hensyn at tage politisk:

»Folkepensionen skal fungere som en forsikring for dem, der ikke selv har sparet op til pension, eksempelvis fordi de på grund af sygdom har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid. Arbejdsmarkedspensionerne skal sikre, at personer på arbejdsmarkedet opnår en pension, som står i rimeligt forhold til indkomsten som beskæftiget,« fastslår ministeren.

Private opsparinger skrumper

Danskerne har samlet set lagt færre penge til side i private pensionsordninger i 2015 sammenlignet med forrige år, viser nye tal fra Forsikring & Pension.

Indbetalinger til privattegnede ordninger faldt med 1,5 mia. kr. fra omkring 15,6 mia. kr. 2014 til 14,1 mia. kr. i 2015

Tallene dækker over, at indbetalingerne til ratepensioner faldt med knap fire mia. kr., mens indbetalingerne til aldersopsparing og livrenter steg med hver især én mia. kr.

Selvstændig sparer mindre op

En af årsagerne til den faldende opsparing er, at nye regler på pensionsområdet har ramt selvstændige erhvervsdrivende. Siden begyndelsen af 2015 har de været omfattet af en regel om, at de må sætte op til 30 procent af årets indtjening ind på en ratepension – dog maksimalt 50.000 kr.

»Det sidste, som selvstændige har brug for, er mindre pensionsopsparing. I forvejen er selvstændige i stor risiko for at få en alderdom med et stort fald i forbrugsmulighed på grund af manglende pensionsopsparing. Der er derfor al mulig grund til at gøre det mere attraktivt at spare op også for selvstændige,« siger Jan V. Hansen, underdirektør i Forsikring & Pension.

Han mener derfor, at man bør afskaffe den såkaldte 30-procents-regel.

»Vi mener ikke, at der grund til at lægge loft over, hvor meget en selvstændig kan indskyde på pensionsordninger. I gode år er det oplagt at spare mere op, og det skal skattereglerne ikke forhindre,« siger Jan V. Hansen.

GUIDE: Pas på, modregning æder din pension

Hvad er modregning?
Som pensionist kan du være berettiget til det såkaldte pensionstillæg, der er en tillægsydelse, som er et beløb på knap 77.000 kroner om året før skat for enlige og 37.632 kr. for gifte/samlevende – ud over folkepensionens grundbeløb på ca. 72.000 kr.

  • Det er ikke din formues samlede størrelse, der afgør, hvor meget du kan få i pensionstillæg – men derimod de løbende årlige udbetalinger fra eksempelvis din rate- og livsvarige pension eller anden skattepligtig indkomst.
  • Hvis de årlige indtægter når over en vis størrelse, bliver de modregnet i folkepensionens tillægsydelse, og derudover sker der også modregning i evt. boligstøtte.

Hvem rammer det?
Modregningsproblemet rammer især danskere i mellemindkomst-gruppen, som ikke betaler topskat.

  • Folkepensions-tillægget bliver gradvist sat ned, hvis man som pensionist har årlige indtægter over 68.400. kr. (som enlig) ved siden af folkepensionen. Tjener man over 316.900 kr., bortfalder tillægget helt.
  • Gifte/samlevende kan have årlige indtægter på op til 137.300 kr. pr. år, uden at pensionstillægget nedsættes.

For hver 100 kr. din indtægt overstiger fradragsbeløbet, nedsættes dit pensionstillæg med:

  • For gifte/samlevende, hvor den ene er pensionist: 32 kr.
  • For gifte/samlevende, hvor begge er pensionister: 16 kr. for hver.
  • For enlige: 30,90 kr.

Hvad mister jeg samlet set i kroner og øre?
Forsikring & Pension har regnet på, hvor meget man får ud af at spare 100 kr. op henholdsvis tre og fem år før pensionsalderen.

  • En bund-skatteyder, der sparer 100 kr. op fem år før pensionsalderen, får kun 92,50 kr. igen efter skat og modregning.
  • Sparer man 100 kroner op tre år før pensionsalderen, skrumper beløbet til 88,50 kr., når pengene skal udbetales som pensionist.
  • Og endnu værre ser det ud for dem, der får boligstøtte (opsparing tre år før penionsalderen). For deres vedkommende er de 100 opsparede kr. skrumpet til blot 56,50 kr. efter den offentlige modregning.

Hvordan undgår jeg modregning?
Brug aldersopsparing
Hvert år kan du indbetale op til 28.900 kroner på en aldersopsparing hos en bank eller et pensionsselskab. Det er værd at overveje, da aldersopsparingen ikke modregnes i pensionstillægget. Aldersopsparing kan udbetales fra den dag, du går på pension – og 15 år frem.

Opret højrentekonto
Hvis du kun har fem eller færre år til pensionstidspunktet, så kan opsparing på en almindelig bankkonto i nogle tilfælde være en bedre løsning end en livrente- eller ratepension. Selv om renten er meget lav i øjeblikket, kan du få mere ud af din opsparing, fordi den ikke modregnes i de offentlige ydelser.

Forlæng ratepension
I nogle tilfælde kan det være en fordel at strække udbetalingerne af en ratepension over længere tid end 10 år, så man på den måde kommer under grænsen for modregning. Det kan være en mulighed at påbegynde udbetalingen af ratepension, inden du træder tilbage fra arbejdsmarkedet.

Betal af på din gæld
Hvis du har dyr gæld – f.eks. boliglån, billån eller forbrugslån – ved siden af din opsparing, så kan det være en god idé at nedbringe den i stedet for at spare op. På den måde sænker du dine udgifter som pensionist – og du har dermed ikke brug for en lige så stor opsparing.

Spar op i din bolig
Dine mursten kan være en alternativ opsparing, så du kan låne i din friværdi som pensionist. Du skal dog være opmærksom på, at det i nogle tilfælde kan være svært for pensionister at få lov til at låne penge i realkredit, så derfor bør du også spare op på anden vis.

Kilder: Forsikring og Pension / Revision og Data

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.