Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mit sidste måltid

»Tak for nu, det har været pragtfuldt at være sammen med jer, jeg glæder mig til gensynet«

Hver uge beder vi en markant personlighed forestille om hans eller hendes sidste måltid. I denne uge er det Abelone Koppel, 53 år, skuespiller og dramatiker. Hun er aktuel med »Mellem os«, der har premiere 29. maj på Teatret ved Sorte Hest. En forestilling, der stiller spørgsmålet: Kan tosomheden redde os fra ensomheden?

Hvis du skulle forestille dig dit sidste måltid, hvordan skulle det så være, og hvem skulle med som gæster?
»Hele min store familie skulle med, og alle mine venner. Jeg ville invitere til en kæmpestor fest under åben himmel, måske på Læsø, som for mig er blandt de allersmukkeste steder i Danmark. Her har jeg et sommerhus, og ude ved havet villle jeg dække op med store hvide stofduge, selvfølgelig på en varm sommerdag. Lidt som en af de positive scener fra Bergmans »Fanny og Alexander«.

Stemningen er let og uhøjtidelig med børn, der løber rundt i klitterne og leger, og voksne, der griner og snakker. Jeg ville være fyldt op af livet til det sidste velvidende, at liv og død hænger sammen og er tæt forbundne. At døden er der, men at livet fortsætter. Der vil blive ved med at fødes nye børn, og vi forsvinder ikke bare, når vi dør. Vi mødes igen et sted med alle dem, vi har kendt og elsket.«

Hvem skulle lave maden?
»Det skulle jeg selv sammen med nogle af gæsterne. Med simple og enkle anretninger, nybagt brød, smør, masser af bær, kantareller, nyopgravede gulerødder og kartofler. Sådan som jeg husker det, og som jeg er vokset op med i min barndom. Måske skulle vi drikke lidt cava, det kunne også være hjemmelavet hyldeblomstsaft. Det hele skulle smage af dansk sommer.«

Hvilken musik skulle I høre?
»Jeg er vokset op med klassisk musik, og jeg elsker det. Det kunne være en Schubert kvintet, en Brahms symfoni eller noget vidunderligt korværk eller ... nej, på sådan en dag tror jeg slet ikke, vi ville høre musik. Fordi det er en dag, hvor livet fylder mig, ville jeg lytte til menneskene og naturens egne lyde omkring mig. Til de legende børn, mågerne, der flyver forbi og lærken, der synger. Jeg ville lytte til alle de mange fine sommerlyde, som findes lige rundt om mig.«

Hvad skal I tale om?
»Jeg tror, vi skulle tale om alt det liv, der har været. Om alt det, der er lige nu, og om alt det liv, der vil komme. Om det, der har knyttet os sammen og har været imellem os. Og også om det evige liv, for vi lever videre i vores børn og børnebørn. Samtidig er der et andet liv, end det konkrete liv lige her på jorden.«

Vil du holde en tale, eller skal andre holde en tale?
»Mon ikke, at jeg på sådan en dag bare vil være fyldt op af taknemmelighed over det liv, der har været, og som jeg har haft sammen med de mennesker, der er med til festen? Mennesker, som alle er nogen, jeg har været tæt på og haft forbindelser til. I stedet for at holde en tale, vil der være en undertekst om, at jeg skal forlade dem.

Men fuld af taknemmelighed, og hvor min familie og mine venner ville vide, at vi kommer til at ses igen. En undertekst med: Tak for nu, det har været pragtfuldt at være sammen med jer, jeg glæder mig til gensynet.

Før kristendommen levede man udfra en overbevisning om, at der var en parallelverden, et univers man levede side om side med. Jeg har praktiseret buddhisme i 30 år, og tror derfor på liv og død som uadskilllelige. Som en stor bølge, der rejser sig og trækker sig tilbage for at vende tilbage til havet, er livet og døden. En evig cyklus. Det giver mening for mig, at det her ikke er det eneste liv.«

Hvordan skulle aftenen slutte?
»At jeg stille og roligt sejler væk ude på vandet, uden nogen form for sorg, men fyldt op med kærlighed og taknemmelighed, fredfyldt og meget, meget gammel. Men det er ikke hele aftenen, der slutter her. Det er en let og lys sommeraften, og alle de andre er stadig tilbage til festen.«

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.