Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Når man vælger at lukke en festival, må det jo være meget voldsomt«

Forleden aflyste arrangørerne af den svenske Bråvalla Festival i Norrköping næste års festival som en konsekvens af et stigende antal anmeldelser om seksuelle krænkelser. Historiker og feminist opfordrer på baggrund af seks aktuelle voldtægtsanmeldelser på Roskilde Festival til obligatorisk undervisning i selvforsvar i folkeskolen.

Efter en række anmeldelser af seksuelle overgreb har den svenske Bråvalla Festival valgt at aflyse næste års festival. Der er indtil videre anmeldt seks voldtægter på årets Roskilde Festival. Foto: Izabelle Nordfjell
Efter en række anmeldelser af seksuelle overgreb har den svenske Bråvalla Festival valgt at aflyse næste års festival. Der er indtil videre anmeldt seks voldtægter på årets Roskilde Festival. Foto: Izabelle Nordfjell

Dette års Roskilde Festival ser ud til at blive den sidste, i hvert fald indtil videre. Næste års Roskilde Festival er nemlig aflyst, der bliver ingen musikfestival i Roskilde i 2018. Vi bliver nødt til at markere, at voldtægter ikke er i orden, derfor ingen festival næste år.«

Dette er IKKE en udmelding fra festivalledelsen i Roskilde. Men hvad nu hvis det var? Hvis nu de seks anmeldelser om voldtægter i Roskilde, som i øjeblikket efterforskes af politiet, gav anledning til at sige stop? Til at komme med så kraftig en markering som overhovedet mulig?

I Sverige vakte det sidste år voldsom debat, da svensk politi i forsøg på at forhindre seksuelle krænkelser uddelte armbånd til unge piger og kvinder på sommerens festivaler med teksten: »Tafsa inte« – »grams ikke«.

En hånd mellem benene, et kram bagfra i mylderet, en person, der holder en anden fast, mens en tredje tager den fastholdte på brysterne. Den slags situationer er der mange unge kvinder, som kender, skrev svensk politi sidste sommer på sin hjemmeside.

Armbåndskampagnen var et forsøg på at fastholde opmærksomheden på de mange sager og opfordre dem, som udsættes for seksuelle krænkelser eller berøring mod deres vilje, til at anmelde, lød det fra den svenske rigspolitichef.

I forgårs skred arrangørerne af den svenske musikfestival Bråvalla i Norrköping til, hvad der er blevet opfattet som et drastisk skridt: At aflyse Bråvalla næste år. På festivalens Facebookside kan man læse følgende:

»...Tak for i år. Tak for musikken, fællesskabet og kærligheden. Bråvalla 2017 blev en på mange måder fantastisk, glædelig og solrig festival. Samtidig var det også en frustrerende, dyster, mærkelig, trist og regnfuld festival. Men I skal vide, at vi er meget stolte og taknemmelige over at kunne skabe og opleve alt dette sammen med Jer. Selv hvis vi ikke ser hinanden næste år, ses vi snart. Indtil da håber vi, at I passer på hinanden. Kvæl hadet og lad musikken sejre!«

Kvinder siger i stigende grad fra

Manden bag festivalen, Folkert Koopmann, udtalte i en pressemeddelelse i lørdags, at han havde besluttet at aflyse Bråvalla i 2018. Kort forinden havde en 15-årig pige anmeldt et seksuelt overgreb. I løbet af den fire dage lange musikfestival skulle politiet ifølge den svenske avis Expressen have modtaget i alt 17 anmeldelser om seksuelle krænkelser. De fem seneste af dem skulle ifølge Expressen være anmeldt til politiet søndag morgen, tre af dem som voldtægter.

»Jeg har ikke et indgående kendskab til de konkrete forhold på Bråvalla. Men når man vælger at lukke en festival, må det jo være meget voldsomt,« siger Roskilde Festivals talskvinde, Christina Bilde.

Hun henviser til, at Roskilde Festival har et beredskab på pladsen, der tæller vagter, samaritter og social workers, der kan skabe tryghed. Desuden samarbejder festivalen tæt med politiet, som er den udførende myndighed på festivalen.

»Vi har i de senere år oplevet, at piger og kvinder i stigende grad siger fra og fortæller om deres oplevelser med krænkelser. Det har vi understøttet aktivt, fordi vi mener, det er én af de måder, man – også i samfundet generelt – kan finde ud af, hvor og hvordan der skal sættes ind,« siger Christina Bilde.

Hun peger på, at med 130.000 deltagere svarer Roskilde Festival i indbyggertal til Danmarks fjerdestørste by.

»Derfor flytter de samfundsproblematikker, som vi kender fra verden omkring os, ofte med ind på festivalpladsen,« konstaterer hun.

På baggrund af et stigende antal anmeldelser om seksuelle krænkelser på musikfestivaler i Sverige har det svenske politi sammen med blandt andet Bråvallas sikkerhedsansvarlige været i gang med forsøg på at etablere nye rutiner og nye måder at forebygge og skabe tryghed på.

I nogle områder på festivalen– såkaldte tryghedsområder – har der været større polititilstedeværelse og kraftigere belysning, og som et andet tiltag har arrangører og politi arbejdet sammen med organisationen »Natskiftet«, en gruppe frivillige »tryghedsvandrere« på festivalområdet.

»Vi har investeret mange ressourcer under festivalen, både i forberedelse og gennemførelse. Det er klart, at når der så indløber så mange rapporter om kriminalitet, kan vi ikke sige andet, end at det er uacceptabelt,« har Thomas Agnevik, pressetalsmand for politiet i Bråvalla udtalt til Expressen.

Undervis piger i selvforsvar

Ét er, hvad politi, arrangører og sikkerhedsansvarlige for festivaler kan gøre for at forhindre seksuelle krænkelser i form af forskellige forebyggende initiativer og løsninger. Men spørger man historikeren Nina Søndergaard, der er såkaldt prosex-feminist, en retning inden for feminismen, der lægger vægt på kvinders frie seksualitet, har unge piger og kvinder også selv et ansvar. Sammen med deres forældre.

»Vi skal lære pigerne at sige nej. Det kan godt være, der er nogle unge mænd, der bliver sure og vrede, hvis man som kvinde fastholder et nej til at have sex. Men den pæne pige, der gerne vil please, må der gøres op med. Det ligger stadig dybt i mange piger, at de ikke vil skuffe,« siger Nina Søndergaard.

Hun understreger, at det selvfølgelig er noget andet, hvis der er tale om voldelige overgreb og voldtægter, hvor pigerne ikke har en chance for at sige nej.

»Hvorfor har man ikke obligatorisk undervisning i selvforsvar i folkeskolen? Særligt pigerne kunne have stor gavn af det,« mener Nina Søndergaard.

Berlingske ville gerne have haft en kommentar fra Folkert Koopmann og FKP Scorpio, der står bag Bråvalla Festival, men det har ikke været muligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.