Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mit sidste måltid

Julie Hastrup: »Man kan alligevel aldrig rigtig regne livet ud«

Hvis du skal forestille dig dit sidste måltid, hvordan skal det så være? Dette spørgsmål stiller vi hver uge en markant personlighed. I denne uge er det Julie Hastrup, 48 år, som er journalist og krimiforfatter og aktuel med sin 6. krimi med drabsefterforskeren Rebekka Holm i hovedrollen. Hendes sidste måltid skulle være et »Tour de Life« af livretter og mennesker, som har rørt hende.

Hvis du skal forestille dig dit sidste måltid, hvordan skal det så være?

»Mit sidste måltid skal helt klart bestå af mad, som symboliserer og bringer minder frem. Helt tilbage fra barndommen og op til nu. Det skal være en kavalkade af livretter og minder. Det skal være en »Tour de Life«.

Den engelske kok Heston Blumenthal, som skal lave maden, er en kulinarisk troldmand. Han skal sidde og fabulere og fantasere over mine livretter, og med lyd og musik skal han genkalde alle mine minder. Vi skal spise æggemadder, friskpillede rejer på nybagt brød med tandsmør og pandestegte fisk.

Vi skal også have masser af grøntsager. Asparges, nye kartofler, jordbær med fløde, persille, melonsalater med frisk koriander, friséesalater med gedeoste. Vi skal have store, saftige bøffer, hjemmelavet bearnaisesauce, og når vi taler sødt, skal vi have cremet, hjemmelavet is, som gerne må være syrlig.«

Hvem skal være med som gæst?

»Det vil ikke give mening, hvis jeg ikke er sammen med alle de mennesker, jeg elsker. Nu taler jeg nutid, men også alle dem, som er gået bort, og som jeg savner. Jeg er ret dyreglad, så der skal være dyr rundt om os. Ikke med til bordet, men det skal være sådan, at der er bløde, dejlige dyr, man kan nusse.

Men jeg tænker også, at der skal være personer, som har haft betydning for mig. Picasso, Adele, Bach, Händel, Lukas Graham, Barack Obama, Fay Weldon, The Beatles, Ingmar Bergman. Og Astrid Lindgren. Hun var en fantastisk børnebogsforfatter, fordi hun tog hul på det dystre, men på en måde så man ikke er knust, men tænksom. Alfred Hitchcock, of course. Agatha Christie, som skrev de første krimier, jeg læste. John F. Kennedy, Martin Luther King, Walt Disney, Francis Ford Coppola, Isabel Allende og Simone de Beauvoir skal også være der. Og Paul Newman. Han har den smukkeste overlæbe.«

Hvor skal måltidet afholdes?

»I Veddinge Bakker, hvor min morfar havde sommerhus, og hvor jeg har tilbragt en stor del af min barndom. Der er et tykt krat af hybenbuske der, men vandet er ikke så kønt. Ellers smutter vi sgu til Portofino eller Santa Margherita i Norditalien, hvor vi har rejst meget.«

Hvordan skal bordet dækkes?

»Vi skal sidde rigtig behageligt i sådan nogle bløde velourstole med god rygstøtte, for nu er vi jo blevet rigtig gamle. Og der skal være hvid damaskdug og masser af friske blomster. Porcelænet skal være blandet. Forskellige glas, forskellige tallerkener. Og levende lys. Men lyden af bølgerne er faktisk det vigtigste.«

Hvad skal I drikke til?

»Jeg elsker lyserød champagne, så det skal vi have. Og Aperol Spritz, god hvidvin og bløde, dejlige californiske rødvine.«

Hvilken musik skal I høre?

»Under middagen skal vi blot tale, og latteren skal fylde det hele, for det skal ikke være et sørgeligt måltid. Der er ikke noget som latter, der binder folk sammen. Det bedste er at grine helt ned i maven.

Der skal være en let intens stemning, hvor vi skal tale om, at man alligevel aldrig rigtig kan regne livet ud. De skønne mennesker fra fortiden og nutiden skal komme og underholde, men jeg tænker det som en outro. Som et stort fyrværkerishow.«

Hvordan skal det slutte?

»Vi er fuldstændig mætte, og vi har været igennem hele den her mindekavalkade, som også trækker minder frem hos gæsterne. Det skal ikke kun være mig, der er tilfredsstillet. Folk skal også selv tænke, at de er tilbage i 1974 på stranden med en æggemad i hånden.

Når middagen slutter, er vi på en behagelig måde døsige, men fyldt med velvære. Jeg forestiller mig, at vi alle sammen skal ligge henslængt på en marokkansk sofa med puder og dyr, vi kan ae.

Og så kommer alle de her fantastiske mennesker, som, jeg synes, er værd at fremhæve og slutter aftenen af med et brag. De, der har lyst til at rejse sig op og danse, gør bare det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.