Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
B-mennesker

»Fornuften skal bruges med omtanke. Den vil til orde i alle mulige sammenhænge«

Hassan Preisler og Maise Njor.
Hassan Preisler og Maise Njor.

Maise Njor

De hænger slet ikke sammen, de to ting, vel? Følelser – i hvert fald i deres grundform – er man født med, ligesom evnen til at skide og skrige, og fornuft er sådan noget, man lærer, efterhånden som man bliver mere og mere voksen. Man lærer så meget fornuft, at man en dag har svært ved at mærke sine følelser.

Er man i tvivl, laver man en rundspørge blandt sine venner, og hvis man er tilpas lavstammet i egen selvtillid, følger man deres råd. Men andre kan jo ikke mærke, hvad du mærker, så derfor får du som regel et råd styret af deres fornuft.

Og hvorfor er det, at man har så meget nemmere ved at følge sine følelser, og ikke sin fornuft, når det gælder små ting, som ikke har den store indflydelse på ens liv? Man bliver tyk af at spise jordbærkager, men spiser dem alligevel, man bliver ikke særlig klog af at se »Familien fra Bryggen«, men gør det med frydefuld gysen, og man sætter mobilen på snooze fire hundrede gange i stedet for at løbe en tur.

Så kommer det til valg af bolig, job, banklån, måske endda kæreste, og straks har man fornuften indover. Jeg har engang sagt ja til en stilling, fordi alle sagde, at det ville være godt for økonomien, et skridt op ad karrierestigen, og fremragende ego-polering. Jeg havde ikke lyst til to af de tre, ville egentlig bare have pengene ... Men jeg gjorde det alligevel. Selv om alt i min mave snurrede for at fortælle mig, at det var dumt – og det viste sig at være rigtigt.

Mavefornemmelsen skal man lytte til. Den er den sidste rest af fornuftige følelser, man har tilbage fra sin barndom. Engang græd man, når man var sulten og træt, og nu snupper man en energi-bar og klør på, indtil man er uterlig og umulig at være sammen med. Også for sig selv.

I Jane Austens roman »Fornuft og følelse« møder man de to Dashwood-søstre. Den ene er styret af sin fornuft, og den anden af sine følelser – sidst i historien har de indset, at man er nødt til at have en blanding af begge.

Og som min kloge veninde Iben en dag sagde, da vi gik en tur i skoven, og jeg peb over, at jeg ikke var sikker på, om jeg måtte føle det, jeg følte: »Det kan godt være, at du er usikker på, om du føler det rigtige. Men hvis du føler det, så ER det rigtigt.« Og det var da et meget godt råd ...

Hassan Preisler

Med hovedet koldt og hjertet varmt,« synger Sebastian. Jeg er ikke god til at lytte, og derfor går jeg oftest rundt og har byttet rundt på udtrykkene i den ligning. Med et iskoldt hjerte og et overophedet hoved.

Og resultatet bliver, at jeg bevæger mig fra møde til møde – om de så er kunstmøder eller kærlighedsmøder – med en serie af strategiske overlevelsesplaner, men uden at forbinde mig til noget eller nogen.

På arbejdet taler jeg om, HVORDAN jeg skal lave den næste forestilling eller bog, men jeg spørger ikke HVORFOR. Og i dobbeltsengen diskuterer jeg, HVORFOR jeg skal elske hende, uden at jeg forholder mig til HVORDAN.

Når jeg er på scenen, står min fornuft i kulissen og hvisker til følelserne, at jeg ikke behøver publikums applaus. Når jeg er på date, dukker den op ved bordet og fortæller, at jeg ikke har noget at frygte, fordi hun sikkert ikke er helt så vidunderlig, som hun fremstår. Og når min datter vil til tops i træet i baggården, kommer den løbende ud til os og råber, at grenene er for tynde øverst oppe.

Men på trods af min fornufts insisterende indsatser lever følelserne alligevel deres eget liv. Det kommer til udtryk i min krop. Især mit via mit hjertes sitrende sårbarhed og hårdtslående begejstring. Og når svedperlende i overskægget pibler frem, og når varmen i kinderne gør dem rødlige, og når tårerne fylder øjnene, og når hårene rejser sig på armene.

Følelserne minder mig om, at der er andet end den forklarende fornuft, der skal have betydning i et liv. De råber til mig, at publikum i salen har størst betydning for min kunst, ikke jeg selv. De fortæller mig, at jeg er den heldigste mand i verden, når hun tager min hånd hen over den hvide dug. Og de minder mig om, at min datter har ret, når hun siger, at det er sjovest at klatre i det øverste og mest skrøbelige af et træ.

Fornuften skal bruges med omtanke. Den vil til orde i alle mulige sammenhænge. Fordi den tror, dens rolle er at SPARE os for følelserne. Men det skal den ikke. Den skal derimod bruges målrettet og med ét eneste fokus: At holde sig selv fra livet! Fornuften er følelsernes chauffør, ikke deres gatekeeper. Den findes for deres skyld, ene og alene. Så de kan få albuerum og luft under vingerne. Med hovedet koldt og hjertet varmt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.