Mit liv i billeder

Andreas Kraul: »Alle burde tvinges til holdsport«

Opdagelsesrejser, geografi og fodbold har altid været Andreas Krauls tre store passioner. Lige nu kombinerer han dem – til VM i fodbold i Rusland, hvor han er kommentator på DR og P3.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fodboldkommentator, forfatter og journalist Andreas Kraul har altid holdt af en god, rolig morgen med avisen. Privatfoto.
Fodboldkommentator, forfatter og journalist Andreas Kraul har altid holdt af en god, rolig morgen med avisen. Privatfoto.

Otteårig livsnyder 1983

Her er jeg otte år gammel og står i køkkenet hos min mor og læser Politikens sportssektion. Jeg har altid været en livsnyder, der skal begynde dagen med morgenmad og avis. Fordi jeg rejser meget, har jeg desværre måttet droppe mit papiravis-abonnement. Jeg læste artikler af bl.a. Søren Olsen og Rasmus Bech – og vidste ikke, at jeg 20 år senere skulle blive kollega med dem.

Jeg er enebarn af en enlig mor, og nogle gange, hvis jeg ikke lige kunne finde en kammerat at spille fodbold med, arrangerede jeg mine egne slutrunder. Så lavede jeg skemaer og puljer. Det første VM, jeg husker, var Mexico i 1986 – jeg var 11 år, og det er i min optik den bedste alder at se VM i, for man er gammel nok til at forstå det, og ung nok til at drømme.

Tipslørdag var højmesse 1984

Jeg spillede så meget fodbold i skolegården om aftenen, at jeg fik en skriftlig advarsel af rektor. Allerede dengang havde jeg svært ved at acceptere autoriteter, så jeg skrev et læserbrev til Frederiksberg Bladet, hvor jeg spurgte, om det virkelig var bedre, at vi hang ud på gadehjørner og overfaldt gamle damer. Det fik rektor til at hive mig til side og sige – udenfor citat – at jeg selvfølgelig ikke blev smidt ud af skolen, bare vi stoppede vores fodbold efter kl. 20 om aftenen.

Her er Jacob, min barndomsven, som jeg altid så Tipslørdag med. Vi fik slik og en tipskupon til en ti’er, og så så vi tipskampe, som var det højmesse. Jeg husker Jens Jørgen Brinchs stemme tydeligt – men jeg anede ikke, at det var et job at være fodboldkommentator. Det er to vidt forskellige discipliner at kommentere til TV og radio. På radio skal du tænke over flere sanser, og lytterne har KUN din stemme. Der er mere prestige i at lave TV, men jeg elsker radio af hele mit hjerte.

På sidelinjen 2002

Så blev jeg endelig sportsjournalist! Her sidder jeg til træning med landsholdet og skulle fylde en side i Politiken hver dag. Jeg har nok set omkring to tusind træninger med diverse danske og udenlandske hold. Jeg har altid haft tre store interesser: Fodbold, opdagelsesrejser og geografi, og med VM kan jeg mikse dem alle tre. VM har været milepæle i mit liv, og jeg tror, rigtig mange mænd kan genkende, at man husker sit liv ud fra VM.

En fodboldkamp indkapsler så mange forskellige følelser, som det måske tager fem år af et normalt liv at komme igennem. Da Danmark spillede mod Holland i Sydafrika, blev kampen sendt en mandag klokken 14, hvor de fleste er på arbejde. Bagefter fandt jeg ud af, at jeg havde haft én million lyttere.

Mit største idol

»De gode og de onde« er bogen, jeg skrev med Lars Hestbech. Jeg har haft to idoler som barn, og det var Diego Maradona og Gary Lineker. Maradona spillede i Le Coq Sportif, og jeg havde selv den trøje. Det her er fra 1986, hvor han på Estadio Azteca havde scoret »med Guds hånd«, og briterne var ekstra rasende, for det var første kamp mellem Argentina og England, efter at deres lande havde været i krig over Falklandsøerne.

I 2006 var Maradona kommentator på argentinsk radio, og han sad i en boks bag mig og røg cigarer. Først kunne jeg ikke forstå, hvorfor folk kom og tog billeder af ”ham den rødhårede”, men så fandt jeg ud af, at det var ham den lille tykke - El Diego - bagved. Det eneste minus ved mit arbejde er, at en smule af magien ryger.

Min datter på stranden 2018

Min datter på seks år på Udsholt Strand ved vores sommerhus i Nordsjælland. Det er selvfølgelig hårdt at være væk fra hinanden i så lang tid, som et VM tager, men hun har været vant til det, fra hun blev født. Hun har lært, at far er væk i lang tid, men han kommer altid hjem igen – med en gave.

Min datter spiller håndbold i Ydun, hvor jeg selv spillede. Sjovt nok blev jeg aldrig den store fodboldspiller, og min med-kommentator Jan Kalborg sagde en dag: »Hvis jeg havde fået fat i dig i en tidlig alder, kunne du være blevet en glimrende, GLIMRENDE 2. divisions-spiller!«

 

VM-pokalen 2014

Det var et kæmpe privilegium at blive sendt til Brasilien. Kampene blev spillet over hele landet, og på forhånd gør man sig ikke begreb om, hvor stort et land, det er. Jeg fløj indenrigsfly i fire timer, de to af dem over Amazonas, og der var 30 graders temperaturforskel mellem nord og syd. Jeg ville aldrig bare flyve ind og dække en kamp – man skal opleve, hvad fodbold betyder for folk i det land, man besøger. I Brasilien får folk minimum en halv dag fri, når der er vigtige kampe … Det kunne vi godt arbejde med herhjemme!

For mig er VM bundet op på mange forskellige ting, og jeg forsøger at snige lidt historie og politik og kultur ind, når jeg kommenterer. For eksempel var det fantastisk i 2006, da Tyskland var værter, at se, hvordan de gik fra ved første kamp – i München - ikke at turde synge med på nationalsangen, til i løbet af de næste uger at ranke ryggen som nation og efterhånden turde fejre deres landshold med sang og flag. Det var ret rørende at se en nation ryste skammen fra Anden Verdenskrig af sig på grund af fodbold.

Der er en sprække i alting 2011

To af mine bedste venner, Mads (med hat) og Anders, fra et fodboldhold, vi har spillet på, siden vi var tyve år. Vi tager på »træningslejre« ude omkring i verden. Så sætter vi en kamp op med en lokal oldboys-klub – f.eks. var vi i Reykjavik og spille med plus-fyrre-mestrene, og var ude og spise med dem bagefter. Der er en gammeldags socialdemokrat i mig, og jeg synes det er vigtigt, at man tager ud og møder folk, som ikke er som en selv. Jeg har lært meget af mine rejser, og man kan sagtens tale sammen, selv om man ikke taler samme sprog – især hvis man taler om fodbold. Danmark er så mindreværdsagtig og sur lige nu – få noget udsyn! Alle burde tvinges til holdsport, for så lærer du, at DU betyder noget for dine holdkammerater, og hvis DU ikke møder op, har du svigtet de andre. Selv Messi kan ikke klare det selv.

Her er vi på Mallorca, og det er symbolsk, at vi kigger ud af en sprække i væggen, for det er lidt vores motto – at gå gennem sprækken. Som Leonard Cohen sang: »There’s a crack in everything – that’s how the light gets in.« Livet er sjovest, når man ikke jagter det perfekte, og vi kan både lave fis og ballade, og have gode snakke. Og så kan de stadig minde mig om et selvmål, jeg scorede mod KFUM for ti år siden ...

Mit hemmelige sted, New Zealand 2014

Som barn så jeg en TV-serie om Kaptajn Cook, og siden da har det været en drøm at komme til Tahiti. Det skal nok ske, og jeg bliver sikkert skuffet! På grund af mit job har jeg rejst over det meste af verden, og det er lidt synd for min mor, for da jeg var yngre, var hun meget nervøs over min dødsforagt. Dette foto er taget i New Zealand, på et af mine yndlingssteder, så jeg siger ikke, hvor det er! Men det er et Bed and Breakfast 20 kilometer nede ad en grusvej, hvor en tidligere professionel surfer har serveret kølig hvidvin, og man kan se sæler og søløver. Jeg havde læst om stedet i en amerikansk avis to år tidligere, og sat det på min liste over steder, jeg gerne vil opleve.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.